Rigtige maend graeder ikke. Åh, hold nu op!
Nej, det er slet ikke, fordi kvinder skal blande sig i, hvad en rigtig mand er for en størrelse – og hvordan han skal opføre sig for at vaere det i deres øjne. Jo, det er – og det er smagløst smagsdommeri.
I et afsnit af P1-programmet ”Damerne Først” tages mandens følelsesliv op til debat. Hvis man altså kan kalde tre midaldrende kvinders naive og dybt usympatiske omgang med emnet for debat.
De tre vaerter, Anne Sophia Hermansen, Sørine Gotfredsen og Anna Libak formår allerede meget tidligt i udsendelsen at udråbe sig selv til en slags maskulinitets-moralens vogtere.
Udsagn som »ér den moderne mand nu også et bløddyr, og hvis han er, er det så et problem?« vidner om en slags skabs-smagsdommeri, hvor gentagne forvisninger om, at de selvfølgelig ikke vil diktere, hvordan maend skal vaere,
klinger vanvittigt hult i kraft af den generelt nedladende måde, damerne går til emnet på.
Omdrejningspunktet for udsendelsen er et afsnit af tv-programmet ”Bachelorette”, hvor en mandlig deltager i forbindelse med sin exit graeder – på en ret hysterisk facon, mener vaertstrioen.
Det fører dem til deres egentlige spørgsmål: Er det overhovedet i orden, at maend indimellem slipper følelserne fri?
Bestemt ikke uforbeholdent! For det er ikke godt for nogen – uanset køn – at te sig så skabet, påstås det. Og det er »endnu vaerre, når maend gør det, fordi manden og det maskuline menneske er nødt til at udvise en grad af evne til at beherske sig«.
er her, at for voldsomme følelsesudbrud hos en mand er en klar indikator for, at han ikke kan kontrollere sig selv; han er ustabil, utilregnelig, skrøbelig og ude af stand til at beskytte sin kvinde. Han er ikke en rigtig mand!
De »gode, klassiske maskuline dyder« taeller ifølge vaerterne trofasthed, viljestyrke og selvbeherskelse, ligesom manden bl.a. skal vaere modig, staerk, kompetent, ansvarsbevidst og ridderlig, med en villighed til at beskytte.
Og kommer man som mand til at graede lidt for intenst, er det ensbetydende med, at man fejler på naermest samtlige parametre. What!?
Argumentationen
Undskyld mig, men hvad fanden er det for et primitivt og ikke mindst outdatet synspunkt? Hvis der findes nogen som helst maskulin pendant til ”kvindens plads er i køkkenet”, må det vaere dét her!
Flere årtiers udvikling af mandens selvbillede og forventninger til manderollen bliver komplet undermineret med denne her udskamning af den bløde mand.
Gad vide, om de tre kvinder overhovedet er klar over, hvor destruktiv en tankegang de gør sig til ambassadører for? Hvor meget skade det kan gøre på drenge og maend, som i forvejen er sindssygt forvirrede over, hvad der forventes af dem, hvad de skal, hvad de kan, hvad de må …
Der tales lidt om kong Frederik og hans våde øjne ved hans bryllup og for nylig kroningen. Også Kasper Hjulmand, som under EM-slutrunden fik meget opmaerksomhed for sin måde at vise følelser på, bliver naevnt. Om sidstnaevnte siger panelet, at »han kunne tillade sig det (at vise sine følelser), fordi det gik rigtig godt for holdet på dét tidspunkt«.
Ellers havde det selvfølgelig ikke vaeret hverken klaedeligt eller acceptabelt, for som damerne siger: »Vil vi se en mand graede, så skal det også vaere en staerk mand!«
Man skal altså som mand gøre sig fortjent til at kunne udtrykke sine følelser. Du skal have praesteret noget, ellers er din gråd et svaghedstegn.
Den bløde mand må ikke fremstilles som et generelt ideal, da man kunne »frygte, at det er med til at udhule maends forestilling om, at det er godt at vaere staerk«. Én af kvinderne mener sågar, at det kan vaere et decideret »skadeligt ideal for de drenge, der vokser op i vores samfund«.
at det er vaesentligt mere skadeligt for drenge at få at vide, at de naermest er fuldstaendig ubrugelige og uden fremtid, hvis de viser for mange følelser. Men det er måske bare mig, der er lidt for empatisk og i kontakt med mine følelser …
Så kaere ”Damerne Først”, kan jeg fortsat tillade mig at kalde mig en mand? Eller udgør min harme blot endnu en »uautentisk parodi på kvinden«?