Vaernepligt for kvinder, nej tak: Tvang løser ikke udfordringer
Der er jo ikke nogen fornuftige mennesker, der vil finde sig i at blive dårligt behandlet – heller ikke for faedrelandets skyld. Det er dybest set et ledelsesproblem. Og det forsvinder ikke ved, at Forsvaret får mulighed for at tvinge flere i trøjen.
Vaernepligt til kvinder er en dårlig idé, fordi kvinder i forvejen risikerer at komme bagud på point i forhold til løn, karriere m.m., når kvinderne tager den største del af slaebet, når vi saetter børn i verden.
Vaerneret til kvinder er en bedre idé, fordi det jo åbner for, at kvinder selv kan vaelge de samme karrieremuligheder som maend – og det er da positivt.
Når flere af Folketingets partier taler mere og mere om vaerneret i stedet for vaernepligt, så er det nok en erkendelse af, at det der med pligt og tvang måske ikke er en tidssvarende måde at rekruttere på.
I 2024 er der simpelthen graenser for, hvad isaer unge mennesker vil lade sig tvinge til. Det er ikke saerligt motiverende at blive tvunget til alt muligt.
Vaernepligt er i øvrigt heller ikke udtryk for en saerlig vilje til at forsvare landet. For i så fald er der ingen ”saerlig vilje” til at forsvare sig i langt de fleste Nato-lande, der jo ikke har vaernepligt. Den findes kun i Norden, Graekenland og Tyrkiet.
Men det helt afgørende argument er jo, at tvang og pligt ikke løser Forsvarets hovedudfordring: Forsvaret kan ikke fastholde sine medarbejdere – slet ikke kvinderne. De senere år er det faktisk lykkedes at rekruttere vaernepligtige ad frivillighedens vej, og kvinderne udgør ovenikøbet en større og større del. Men alt for få ønsker at blive efter endt vaernepligt eller vaerneret.
Jeg er ikke ekspert på forsvarsområdet. Men som jeg hører det, har Forsvaret alt for tit mødt de unge vaernepligtige og også professionelle soldater med forhold, som er helt ude i skoven.
Fugtige barakker, hvor det blaeser ind, brusere, der ikke virker, uniformer, støvler og udstyr, der ikke passer – isaer ikke til kvinder – og i mange tilfaelde dårlig ledelse, der tolererer kraenkende adfaerd, sexisme og sexchikane. Er det så så
maerkeligt, at Forsvaret har svaert ved at fastholde medarbejdere?
Nej. Det er udtryk for de unges udmaerkede dømmekraft.
Der er jo ikke nogen fornuftige mennesker, der vil finde sig i at blive dårligt behandlet – heller ikke for faedrelandets skyld. Det er dybest set et ledelsesproblem. Og det forsvinder ikke ved, at Forsvaret får mulighed for at tvinge flere i trøjen.
Og det forsvinder ikke ved at
gøre tvang og dårlige forhold til et lige så stort problem for de unge kvinder, som det er for de unge maend.
Og ligestilling er det i hvert fald ikke – det er uligestilling.
Og det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg hører argumentet om, at der er brug for flere kvinder, der vil ofre sig og bekaempe den sexistiske og kraenkende adfaerd indefra, så det senere kan blive tåleligt for andre at vaere kvinde i Forsvaret. Det er jo helt vaek.
I vaerste fald kommer mere tvang og en laengere vaernepligt for både maend og kvinder til at forsinke, at Forsvaret udvikler sig til en attraktiv arbejdsplads med spaendende udfordringer og udviklingsmuligheder, et kraenkelsesfrit arbejdsmiljø med ordentligt udstyr og anstaendige lokaler og faciliteter, der passer til begge køn.
af de arbejdsopgaver, der skal løses i Forsvaret, handler ikke om at slå ihjel – det er støttefunktioner, som også findes i det civile liv – f.eks. administration, logistik, transport, kommunikation og ledelse.
Hvis Forsvaret gerne vil knytte flere unge til sig, fordi Forsvaret måske skal bruge dem til at føre krig en dag, så kan Forsvaret jo tilbyde gode uddannelser og gode job, som de unge siden kan bruge i det civile liv.