Kina er en større udfordring end nogensinde

Vesten skal ikke lade sig lulle i søvn af faldende kinesiske vaekstrater og økonomiske krisetendenser. Kina repraesenterer en stadig større konkurrencemaessig udfordring, som nu rammer kernen af den tyske økonomi.

Den kinesiske økonomi er gået ned i gear. På det nylige møde i den nationale folkekongres oplyste premierminister Li Qiang, at vaekstraten for 2023 var på 5,2 pct. Mange vestlige økonomer mener, den reelt var lavere, og taler om en kriseøkonomi.

Men at den kinesiske vaekst er aftagende, er ikke ensbetydende med, at man i Vesten kan drage et lettelsens suk og tro, at Kinas rolle som verdens produktionsvaerksted nummer et er svaekket.

Tvaertimod er konkurrencen blev forstaerket i de senere år. Det maerker man isaer i EU, hvor der nu er helt nye produkter, der truer med at udkonkurrere den europaeiske industri.

Kina står for halvdelen af verdens produktion af stål, cement, kemikalier, aluminium, etc. Kina har haft overkapacitet inden for disse sektorer, hvilket har skabt globale ubalancer og resulteret i handelsmaessige beskyttelsesforanstaltninger fra vestlig side. Imidlertid er det nu fra en anden side, udfordringen kommer. Kina er i faerd med en omstilling til en mere teknologipraeget og grøn udviklingsstrategi.

Den kinesiske produktionsmaskine dominerer nu i stigende grad den grønne omstilling. Det gaelder produkter som elektriske biler, varmepumper, vindmøller og solceller. Mest dramatisk for indevaerende er udviklingen inden for produktionen af elbiler.

Kinesiske fabrikker producerer nu over halvdelen af verdens nye elbiler. Det kinesiske firma BYD har overhalet Tesla som verdens største producent af elbiler.

Firmaet har en markedsandel på 30 pct. inden for salget af elbiler i Kina. Der kører nu over 20 millioner elbiler på de kinesiske landeveje, hvilket svarer til halvdelen af den globale bestand. Med hensyn til ladestandere installerer Kina hver anden måned, hvad der svarer til USA’s samlede kapacitet.

Kinesisk elbiler er hastigt på vej ind på det europaeiske marked. Det giver isaer problemer for den tyske bilindustri, der har levet godt af eksporten til Kina, samt de joint venture-virksomheder, man har etableret sammen med kinesiske partnere. Den tyske afhaengighed af det kinesiske marked illustreres af, at den tyske bilindustri står for over 70 pct. af alle tyske direkte investeringer i Kina og 40 pct. af de europaeiske.

at Kina nu eksporterer lige så mange biler til EU, som EU eksporterer til Kina. Derudover sidder Kina på forsyningskaederne til den elektriske bilindustri. Det gaelder batterier, men det gaelder også batterikomponenter som anoder, katoder og eletrolytter. Kina står stadig for 90 pct. af produktionen af sjaeldne jordarter og 60-70 pct. af råvarer som kobolt, nikkel og litium.

EU er i faerd med at undersøge

Statistikken viser,

området baseret på en mistanke om, at Kina anvender statssubsidier for kunstigt at holde priserne på kinesiske elbiler nede. Kina er udmaerket klar over, at der er EUsanktioner på vej i form af øget importtold på området, og er derfor i faerd med at etablere fabriksanlaeg i EU.

Samme udvikling har man i en laengere periode set på markedet for solceller, som kinesiske producenter også dominerer. Vindmøller produceres nu også billigere i Kina, hvilket har givet Vestas ublu konkurrence.

I det hele taget sidder Kina i stigende grad på den grønne omstilling. Det gaelder på produktionssiden såvel som med hensyn til de underliggende produktionskaeder.

Den kinesiske premierminister Li Qiangs rapport til den nylige folkekongres viser med al ønskelig tydelighed, hvilken vej Kina har valgt. Premierministeren afviser eksplicit at understøtte den skrantende ejendomssektor med en stimuluspakke.

I stedet skal der kanaliseres investeringer ind i innovation og højteknologi, bl.a. inden for baeredygtig udvikling.

Satsningen på det teknologiske område stammer helt tilbage fra 2015-2016 og blev lanceret under begrebet ”Made in China 2025”. Dette program har sammen med nye tiltag som ”Internet+” vaeret genstand for massive statslige investeringer.

Li Qiangs rapport viser, at det også vil ske fremover, hvorimod traditionelle vaekstmotorer som ejendomssektoren og infrastrukturprojekter vil blive prioriteret lavere.

Det vil i en periode give lavere vaekst, men det er den kinesiske regerings opfattelse, at det på langt sigt vil betyde, at Kina vil vaere i stand til at bryde igennem den ”mellemindkomstsfaelde”, der har ramt mange udviklingslande, og som har betydet økonomisk stagnation.

Den kinesiske satsning på højteknologi har dog en akilleshael, og det er den manglende kinesiske kapacitet på halvlederområdet. Kina er ikke i stand til at producere de mest avancerede chips, men er henvist til at importere dem fra Sydkorea og navnlig Taiwan. Kina er også afhaengig af at kunne importere litografiske maskiner fra Holland.

USA dominerer software og design af chips og har lagt pres på Taiwan og Sydkorea for at begraense eksporten til Kina. Der er udbrudt en chipskrig, hvor Kina er den svage part. Kinesiske virksomheder arbejder på højtryk for at kunne producere avancerede chips og ser ud til at kunne producere helt ned til 7 nm, men de avancerede 2 nm-chips kan de ikke lave.

Den tyske afhaengighed af det kinesiske marked illustreres af, at den tyske bilindustri står for over 70 pct. af alle tyske direkte investeringer i Kina og 40 pct. af de europaeiske.

til innovation og højteknologi valgt en helt anden strategi end USA, hvor innovation som oftest kommer nedefra og i reglen finansieres af private virksomheder. Men i Kina er staten gået ind med direkte investeringer i statslige industrifonde i henhold til prioriteringer, der som oftest defineres af Kinas Kommunistiske Parti (KKP).

Det nylige møde i folkekongressen endte med vedtagelsen af nye regulativer, der understreger, at stat og regering fremover i endnu højere grad skal implementere partiets beslutninger. Om det vil vaere fremmende for innovation og teknologi, er et åbent spørgsmål. Men indtil videre har Kina klart taget teten i den grønne omstilling og taget Vesten på sengen.

Kina har med hensyn

et klart tegn på, at Vesten ikke skal lade sig lulle i søvn af de faldende kinesiske vaekstrater og økonomiske krisetendenser. Kina repraesenterer en stadig større konkurrencemaessig udfordring, som nu rammer kernen af den tyske økonomi og får afledte konsekvenser i lande som Danmark, der som underleverandør er staerkt afhaengig af det tyske marked. Samtidig er Kina stadig mere dominerende i det globale syd.

Kinas samhandel med Indien er steget med 16 pct. som følge af, at multinationale virksomheder i stigende grad etablerer sig uden for Kina, herunder Indien, men stadig er afhaengig af komponenter produceret i Kina. EU er ikke laengere Kinas største samhandelspartner.

Udviklingen er

Den rolle har Asean-sammenslutningen overtaget. Disse tendenser er en klar indikation af, at det ikke kun er Vesten, der de-risker i forhold til Kina. Det samme gør Kina i forhold til Vesten. Parallelt med Trumps ”Make America Great Again”-strategi er Xi Jinping travlt optaget af den såkaldte kinesiske drøm, der reelt handler om at gøre Kina ”great again”. Det er svaert at se, hvordan de to drømme eller strategier kan forenes i en stadig mere polariseret verden.