Støjbergs nyeste forslag får hårde ord med på vejen: »Populisme, når det er allervaerst«
Der er ikke megen opbakning til Danmarksdemokraternes ekstra krav for at blive dansk statsborger.
Populistisk, bureaukratisk og symbolpolitik.
Sådan lyder nogle af reaktionerne på Inger Støjberg og Danmarksdemokraternes nyeste forslag.
Partiet mener, at udlaendinge, der ønsker dansk statsborgerskab, fremover skal tilkendegive, at de anerkender Israel som stat. Moderaternes udlaendingeordfører, Mohammad Rona, kalder forslaget »ren populisme«.
»Når man søger dansk statsborgerskab, er det, fordi man er loyal og har troskab over for Danmark. Så synes jeg, det er totalt fejlagtigt at blande et helt andet land fra Mellemøsten ind i dansk lovgivning. Det giver nul mening. Det er bare populisme, når det er allervaerst. Jeg synes også, det er aergerligt, at hun bruger en krig i Gaza til at fremhaeve nogle synspunkter i dansk lovgivning,« siger Mohammad Rona.
Når Danmarksdemokraterne efter planen fremsaetter forslaget i Folketinget i denne uge, vil Moderaterne stemme nej.
»Vi har i forvejen ret strenge krav til at blive dansk statsborger, så hvorfor skal man have sådan en afkrydsning i forhold til anerkendelse af Israel? Det er både populistisk og bureaukratisk. Du ved jo ikke, om det virker, og hvordan vil du håndhaeve det? Det kan jeg ikke se give mening. Det er i hvert fald ikke noget, vi kommer til at støtte på nogen måde i Moderaterne,« siger Mohammad Rona.
Dansk Folkeparti kalder forslaget for symbolpolitik, fordi det ikke kan kontrolleres,
om folk rent faktisk mener, hvad de siger.
»Jeg synes, det virker som et symbolpolitisk forslag, der jo reelt ikke kommer til at aendre noget ved det store problem, vi har; nemlig at vi i øjeblikket har en situation, hvor eksempelvis kriminelle udlaendinge får dansk statsborgerskab,« siger Mikkel Bjørn, der er indfødsretsordfører for Dansk Folkeparti.
Stemmer gerne for
Han mener ikke, at det vil gøre den store forskel, om man skal svare på et spørgsmål eller krydse af på et stykke papir, at man anerkender staten Israel.
»Hvordan vil Danmarksdemokraterne sikre sig, at de personer ikke bare lyver?« spørger Mikkel Bjørn.
På trods af de hårde ord vil Dansk Folkeparti dog gerne trykke på den grønne knap og stemme for lovforslaget.
»Vi stemmer gerne for. Vi stemmer for alle stramninger, der vil føre til en mindre lemfaeldig uddeling af statsborgerskab som den, vi oplever i øjeblikket,« siger Mikkel Bjørn.
Hos Socialdemokratiet vil indfødsretsordfører Anders Kronborg stemme nej til lovforslaget.
»Når man skal have dansk statsborgerskab, handler det
om Danmark og danske vaerdier. Og vil man virkelig have, at man skal til at forholde sig til knap 200 forskellige stater i verden? Det, synes jeg måske, er voldsomt. I praksis baerer det praeg af et symbolforslag, fordi man kan jo bare skrive under, og så kan man ikke kontrollere det bagefter,« siger Anders Kronborg.
Han erklaerer sig dog åben for at tale med Danmarksdemokraterne, og de øvrige partier, om yderligere stramninger af reglerne for statsborgerskab.
»Men jeg synes, at når der skal laves regler, skal det vaere med udgangspunkt i Danmark og danske vaerdier, og ikke med udgangspunkt i forskellige stater i udlandet, uanset hvor megen sympati man har over for de enkelte lande,« siger Anders Kronborg.
Reglerne fungerer i dag
Hos Venstre lyder meldingen, at de nuvaerende regler for at få dansk statsborgerskab fungerer godt.
»Det, vi laegger vaegt på for at få dansk statsborgerskab, er, at man anerkender, hvad Danmark står for, vores vaerdier og har kendskab til vores historie. Der er vores fokus. Ikke om man anerkender Israel eller ej,« siger Kristian
Pihl Lorentzen, der er indfødsretsordfører.
Hvad taenker du om sådan et forslag?
»Jeg taenker ikke noget om det. Folk kan stille alle de forslag, de vil. Men vi synes faktisk, at det nuvaerende system fungerer ganske udmaerket. Vi har fokus på, at hvis man skal have dansk statsborgerskab, er det Danmark og de danske vaerdier, man skal stå inden for og respektere,« siger Kristian Pihl Lorentzen.
Ideen med forslaget er, ifølge Inger Støjberg, at støtte de jøder i Danmark, der er under pres i øjeblikket.
»Det er jo i forvejen en del af de danske vaerdier, at antisemitisme ikke hører til Danmark. Vi går kraftigt imod antisemitisme, ligesom vi går imod forfølgelse af andre minoritetsgrupper. Og der mener jeg, at vi er godt daekket ind med de nuvaerende regler – vi accepterer ikke antisemitisme,« siger Kristian Pihl Lorentzen.
Jeg synes også, det er aergerligt, at hun bruger en krig i Gaza til at fremhaeve nogle synspunkter i dansk lovgivning. MOHAMMAD RONA, MODERATERNES UDLAENDINGEORDFØRER