Putins valgsejr viser et kynisk og kompromisløst Kreml
Det blev den ventede overvaeldende sejr til Vladimir Putin efter et valg uden seriøse modkandidater, men de videre udsigter for Rusland er tågede. Vi drager fem konklusioner efter et valg praeget af uforsonlig retorik, omfattende svindel og elimineringen
1 Matematik er en dårlig guide til russisk politik
Vladimir Putin fik ifølge foreløbige resultater 88 pct. af de afgivne stemmer, og valgdeltagelsen nåede angiveligt op i omegnen af 75 pct.
Begge tal rejser mange spørgsmål, men vil blive udlagt som den overvaeldende sejr, Kremls politiske manipulatorer og pr-hajer har fablet om i månedsvis. En sejr, der skal demonstrere over for russerne, at der ikke er noget taenkeligt alternativ til den 71-årige enehersker, og vise omverdenen, at landet er klar til at fortsaette sin militaristiske og ekspansionistiske kurs, så laenge det skal vaere.
Det er også en sejr i et valg uden seriøse modkandidater skabt ved mediecensur, faengsling af politiske modstandere og organiseret valgsvindel, vil kritikere indvende.
Alt i alt er det et valg, hvis dynamik minder om afstemninger i sovjetperioden, og de konklusioner, vi kan udlede af tallene, handler derfor mere om magthavernes hensigter end om befolkningens vilje.
Set i det perspektiv bekraefter søndagens valg, at Kreml har fuld taktisk kontrol over situationen. Som strømpil for, hvordan opinionen vil vaere i Rusland et, to eller fire år inde i praesidentens naeste periode (der begynder i maj), er resultatet derimod ikke meget vaerd. Her vil faktorer som tab på slagmarken og behovet for nye mobiliseringer, krigslykken i Ukraine og økonomiens tilstand veje vaesentligt tungere.
2 Eliten har valgt side, men kan ikke sove roligt
Iagttagere forudsagde efter det russiske storangreb i februar 2022, at felttoget i Ukraine ville få sammenholdet i den russiske elite til at slå spraekker, fordi krigen styrkede magt- og sikkerhedsapparatet dramatisk på bekostning af de økonomiske magthavere og regeringens mange teknokrater.
Men udviklingen har ikke udløst synlige rystelser: Langt de fleste har dukket hovedet og hurtigt laert sig at synge fra det nye patriotiske salmeblad.
Mange i det russiske apparat – og i samfundet bredere set – kan imidlertid have god grund til at frygte for fremtiden, ikke mindst nu, hvor Putin har fået et nyt og forstaerket mandat.
Der er en egen dynamik i styrkelsen af militaeret og sikkerhedsapparatet, der tilsammen aeder 7-8 pct. af bnp, og som vil vaere under pres for at levere resultater – på slagmarken i Ukraine, men også i jagten på ”indre fjender”. Putin har gjort det klart under valgkampen, at ingen kan regne med at vaere fredet baseret på fortidens fortjenester. Både økonomiske magthavere og kulturelle koryfaeer kan falde langt og hårdt, hvis de ikke bakker højlydt op om Kremls generallinje.
3 Putins risikoprofil er så høj som aldrig før
Krigen i Ukraine er blevet til hverdag, og nyhederne om store tab og voldsomme kampe ryster ikke som tidligere. Men man skal ikke glemme, hvor hovedløst dristigt Ruslands felttog i nabolandet er, og hvilke risici det indebaerer for Kreml og dets førstemand.
Ikke alene har Rusland erklaeret store dele af omverdenen krig, braendt diplomatiske broer skabt gennem årtier og komplet ødelagt sit ry og rygte i forhold til den vestlige verden.
Landet har også lagt markeder bygget op gennem årtier øde og begivet sig ud i en sovjetlignende isolation uden at besidde mere end en brøkdel af de sovjetiske ressourcer.
En del vestlige iagttagere har overtaget Kremls fremstilling af praesidenten som en superstrateg med naermest ubegraensede muligheder for at optrappe konflikten. Det er da heller ikke umuligt, at valgets udfald kan få Kreml til at forhøje sin allerede svimlende indsats.
Men der er rigtig mange ting, som kan gå galt for Putin, og vel at maerke gå galt meget pludseligt. Ingen så stort set Wagner-korpsets mytteri komme i juni sidste år, før dets kolonne var nået halvvejs til Moskva. Den naeste store udfordring for Putin kan ligge lige under horisonten – f.eks. hvis der igen i stor stil skal mobiliseres soldater til fronten.
4 Oppositionen skal genopfinde sig selv
Oppositionslederen Aleksej Navalnyjs død sidste måned vil blive husket vaesentligt laengere end detaljerne omkring weekendens afstemning. Selv om Navalnyj ved sin død havde siddet faengslet i over tre år, var han det eneste seriøse bud på et landspolitisk alternativ til Putin.
Der er ingen oplagt arvtager til Navalnyj – det er for tidligt at vurdere hans kone, Julia Navalnajas, muligheder – og den provestlige, liberale opposition, som traditionelt har vaeret Vestens anknytningspunkt i russisk politik, er så svag som på noget tidspunkt i de snart fire årtier, siden sovjetlederen Mikhail Gorbatjov påbegyndte sin liberalisering i Moskva.
Mange i generationen med rødder i 1990’erne og 00’erne er bag tremmer eller i eksil. Selvom en protestaktion mod valget søndag var en succes, har ingen af den liberale oppositions frontfigurer kunnet komme til orde i den netop overståede valgkamp.
Det vil måske kraeve nye, yngre kraefter at genrejse landets opposition, og det er ikke utaenkeligt, at de kommer til at stå på et andet politisk grundlag – måske mere nationalistisk, måske mere venstreorienteret – end det, der har praeget de hidtidige oppositionsledere.
Den naeste store udfordring for Putin kan ligge lige under horisonten – f.eks. hvis der igen i stor stil skal mobiliseres soldater til fronten.
5 Vestens vaegelsind er en vigtig livline for Putin
Vesten var dårligt forberedt på den russiske optrapning af krigen i februar 2022 og har halset bagefter stort set lige siden. Splid og tøven har givet Putin en vigtig livline.
Spørgsmålet er, om udsigten til seks år mere ansigt til ansigt med et radikaliseret og aggressivt regime kan få Vesten til at vågne op. Det ville i givet fald vaere den vigtigste konsekvens af et russisk valg, der slog alle rekorder i kompromisløs kynisme.