Markant kinesisk vaekst i eksporten skaber bekymring i Bruxelles og Washington
Kinas vaekst er godt for verdensøkonomien, men presser industrien i USA og EU.
Kinas vaekst holder bogstaveligt talt hjulene i gang. Som verdensøkonomiens vaekstlokomotiv vil Kina også i 2024 tegne sig for omkring en tredjedel af den samlede globale vaekst.
Men samtidig laegger den buldrende kinesiske eksport et hårdt pres på industri og erhvervsliv i USA og EU.
Begge steder tages der nu politiske forholdsregler for at begraense den kinesiske fremdrift og beskytte nationale industrier. Samtidig er beslutningstagerne klar over, at der er en risiko ved at rokke ved de skrøbelige globale balancer, og at nye restriktioner og stramme regler kan forekomme direkte modsaetningsfyldte i forhold til den grønne agenda.
Friske tal fra Kina viser en dollarbaseret vaekst i eksporten på 7 pct. i januar og februar i forhold til de samme måneder i 2023. Men med faldende markedspriser daekker det over en betydeligt større stigning i volumen. Produkterne vaelter ud på verdensmarkedet fra de kinesiske fabrikker. New York Times skriver, at FN’s organisation for industriel udviking (Unido) har beregnet, at Kina producerer omkring en tredjedel af alle fabriksfremstillede varer i verden, og at det er mere end USA, Tyskland, Japan og Sydkorea tilsammen.
USA griber ind
Eksporttallene er velkomne nyheder for et Kina, der har set de to gamle vaekstmotorer, ejendomsmarkedet og infrastrukturen, kollapse eller i bedste fald stagnere. Men som New York Times konstaterer, er »andre lande i stigende grad bekymrede for, at Kinas fremgang til dels sker på deres bekostning, og er begyndt at gribe ind«.
I USA er det allerede sket i stor stil. Siden handelskrigen blev indledt under Donald Trump, har USA indført stribevis af restriktioner mod eksport til Kina. Fortrinsvis af højteknologiske produkter som halvledere og avancerede elementer fra it-industriens frontlinjer. Senest er Kongressen gået et skridt videre med krigen mod det kinesiskbaserede sociale netvaerk Tiktok.
»Jeg har sørget for, at de mest avancerede amerikanske teknologier ikke kan bruges i Kina, og at det heller ikke er tilladt at handle med dem,« erklaerede praesident Joe Biden i sin State of the Union-tale i sidste uge.
USA bruger naermest som standardformular, at restriktionerne handler om »national sikkerhed«, fordi de dermed er legale i forhold til WTO-reglerne. EU bruger ikke sikkerhed som begrundelse, men beskylder Kina for konkurrenceforvridning gennem skjult statsstøtte.
Straftold på elbiler
Unionen har defineret tre hovedområder, hvor den mener, at staten lader subsidier dryppe ned i den kommercielle sektor: fordelagtige lån via statsbankerne, gratis eller billig kommunal jord til fabriksbyggeri og kunstigt lave elpriser.
På det grundlag har EU nu taget de første konkrete skridt til at straffe kinesiske eksportører. I første omgang med straftold på elbiler. Men unionen har også kig på andre dele af den grønne sektor som solceller og vindmøller.
EU indledte allerede i november en undersøgelse om elbilerne. I sidste uge blev handsken kastet, inden der foreligger et resultat. EUKommissionen meddelte, at den med virkning fra den 7. marts har indledt den registreringsproces, der er en forudsaetning for at kunne indføre saertold på elbiler med tilbagevirkende kraft. Selvom tolden først vil kunne indføres efter valget i juni, vil den blive opkraevet med tilbagevirkende kraft fra den 7. marts.
Kommissionen har ikke meldt ud om, hvor store toldsatser der kan blive tale om. Det er et prekaert balancespørgsmål, som raekker langt ind i unionens handelspolitiske maskinrum.
Ligesom kinesiske biler allerede pålaegges 10 pct. told af EU, pålaegges biler fra EU til Kina 10 pct. told. Hvis Kina besvarer EU’s saertold på elbiler med en modsvarende told på biler importeret fra EU, kan det blandt andet gå hårdt ud over tyske bestsellere på det kinesiske marked som Porsche, Mercedes, og BMW.
Ingenmandsland
Naeste fase i EU’s modsaetningsfyldte ingenmandsland mellem kommercielle interesser og grøn kinesisk import er indførelsen af en saerlig afgift på import af varer fra hele verden baseret på deres CO2udledning i produktionsfasen.
Den nye told, skat eller afgift er kendt som CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism). Den vil isaer ramme Kina og kinesisk eksport, fordi så mange produkter kommer direkte eller indirekte fra Kina – verdens største CO2-udleder.
Indfasningen er begyndt. Loven traeder fuldt i kraft i 2026, men overgangsfasen blev skudt i gang den 1. oktober 2023 fulgt op med afslutning af den første rapporteringsperiode den 31. januar. CBAM opstiller de samme kriterier for udledning af klimagasser for varer produceret i resten af verden, som gaelder for producenter i EU. Importører skal købe klimakvoter, der matcher deres europaeiske konkurrenters. Den nuvaerende første fase omfatter blandt andet cement, jern, stål, aluminium, gødning og elektricitet. Med Kinas aktier i den globale industriproduktion vil det både haemme Kinas markedsadgang og gøre kinesiske produkter dyrere.
Men ikke kun den direkte eksport ind i USA og EU skaber bekymring i Washington og Bruxelles. Fri for USA’s og EU’s restriktioner strømmer billige kinesiske produkter ud på verdensmarkedet og udkonkurrerer amerikanske og europaeiske produkter isaer i Afrika og Latinamerika.
Som en udløber af den problematik havner flere og flere kinesiske produkter i USA og EU via tredjelande. De eksporteres som komponenter eller halvfabrikata og reeksporteres som faerdige produkter efter en – til tider marginal – opgradering.
Hvordan sådant et forløb kan se ud, er trekanten USAMexico-Kina et godt eksempel på.
I 2022 var Mexico Kinas største eksportmarked for biler. I 2023 overhalede Mexico Kina som største eksportør af gods til USA. Den største varegruppe: biler.