Han blev udråbt som den nye Michael Jackson - nu virker han traet og ufokuseret
Den tidligere superstjernes laenge ventede comebackalbum kommer aldrig rigtig i gang. Dette er nogle afde laengste 77 minutter i nyere tids pophistorie.
EVERYTHING I THOUGHT I WAS
Pop
JUSTIN TIMBERLAKE RCA/Sony Music 333333
Han var en sand superstjerne, Justin Timberlake, et uundgåeligt popfaenomen, de faerreste kan vel sige sig fri for at have danset og sunget med på verdensomspaendende hits som ”Like I Love You”, ”Senorita” og ”SexyBack”.
Men det er naesten 20 år siden.
Populariteten er dalende. Sådan har det faktisk vaeret laenge. Hans forrige album, den økologiske ”Man of The Woods” (2018), var lidt af et flop, og hans ellers så velfriserede image som svigermors drøm er for laengst krakeleret.
I efteråret blev han savet midt over af ekskaeresten Britney Spears, som i sin selvbiografi ”Min egen stemme” haevder, at han pressede hende til at få en abort, da hun var teenager.
Justin Timberlake har – med nogen forsinkelse ganske vist – mødt kritik for at udstille Spears som utro i musikvideon til hittet ”Cry Me a River” og for at forholde sig tavs efter at have blottet Janet Jacksons bryst under det såkaldte halftime-show ved Super Bowl i 2004.
Hvad gør Justin Timberlake så?
Giver han sine kritikere noget andet at taenke på?
Svarer han igen ved at udgive et album, som kan måle sig med mesterlige ”Justified” (2002) og ”FutureSex/LoveSounds”
(2006)?
Nej, på ingen måde.
77 meget lange minutter
Justin Randall Timberlake fik sit gennembrud som medlem af boybandet N*SYNC. Det var i midten af 1990’erne. Siden sprang han ud som solist og blev udråbt som den nye Michael Jackson.
På sin nye plade ”Everything I Thought I Was”, virker den nu 43-årige sanger så traet, ufokuseret, idéløs og uinspireret.
Den tidligere superstjernes laenge ventede combackalbum kommer aldrig rigtig i gang. Faktisk føles det som de laengste 77 minutter i nyere tids pophistorie.
Bevares, sangstemmen er intakt, den er blød og behagelig, gør bestemt ingen fortraed.
Men Justin Timberlake virker maerkeligt haemmet på karrierens sjette album. Man kan ikke maerke ham, den ene skitsepraegede skaering tager bare den naeste, og efter det, der føles som en evighed, har man lyttet sig tålmodigt igennem hele 18 af slagsen uden at kunne skelne nogle af dem fra hinanden.
Man skulle mene, at Justin Timberlake ligger inde med telefonnumrene på tidens toneangivende samarbejdspartnere, men der er ingen kontinuitet i produktionen, der er ingen dramaturgi i opbygningen af dette vaerk, intet fremstår fremsynet, intet giver indtryk af, at den engang så stilskabende hovedperson har noget behov for at rykke graenserne for, hvordan popmusik kan lyde.
I stedet spises fanskaren af med en raekke uforklarlige svinkeaerinder. Når nogen stikker ud, er det på den negative måde, og man må lede forgaeves på en forklaring på den svulstige og aldeles malplacerede 1980’er-guitar på ”Sanctified”.
Et kedeligt kapitel
Teksterne er et kapitel for sig. Et kedeligt et af slagsen.
Nej, Justin Timberlake har aldrig vaeret garant for tekster med lyrisk tyngde, men denne gang virker teksterne vaesentligt mere ligegyldige end vanligt. Hans kaerlighedssange er kriminelt klichefyldte og på lavpunktet ”Play” er det som om, at manden helt har opgivet aevred:
I just wanna play
I just wanna play, play Won’t you come out and play?
’Cause I just wanna play, play
I just wanna...
Én ting er den intetsigende tekst, noget andet er, at den leveres med et totalt fravaer af engagement. Nej, han lyder ikke som en mand, der har lyst til at lege, han lyder ikke som en mand, der har lyst til ret meget, slet ikke til at indspille plader eller opholde sig i musikbranchen overhovedet.
Dette lover ikke godt for de to udsolgte koncerter i Royal Arena i august.