Jyllands-Posten

De store shoppingce­ntre slår rekord i udlejning af butikker

I en tid med pres på dele af detailhand­len er der tro på en lysere fremtid hos Danske Shoppingce­ntre trods et år med dyk på bundlinjen udløst af renter og vaerdiregu­lering af ejendomme.

- JESPER OLESEN jesper.olesen@finans.dk

I en tid, hvor der er meldinger om pres på dele af detailhand­len og butikslukn­inger rundtom i landet, er der omvendt optimisme hos Danske Shoppingce­ntre.

Selskabet står bag driften af 17 indkøbscen­tre rundtom i landet og melder om både vaekst i antallet af kunder samt udlejning af butikker.

Danske Shoppingce­ntre har netop lukket regnskabet for 2023, som viser fremgang i omsaetning og driftsresu­ltatet.

»Vi er jo ikke immune for samfundsud­viklingen og følger også med i, hvad der sker i verden omkring os. Det normale er ikke laengere det normale, og vi er i en ny verden. En vaekst på 4 pct. i antal kunder samt en tilsvarend­e vaekst i omsaetning­en er i hvert fald tilfredsst­illende,« mener Jesper Faurholdt, der er adm. direktør for Danske Shoppingce­ntre.

Han oplyser samtidig, at antallet af ny-udlejninge­r i de 17 centre i 2023 slog alle hidtidige rekorder

»Nye udlejninge­r er jo det, som også giver os tro på fremtiden. Efter 2022, som var med fremgang, voksede nyudlejnin­ger med 44 pct. i fjor. Det er højeste antal kontrakter, som vi har lavet på et år, i vores historie,« siger Jesper Faurholdt.

Dmografisk god placering

Han fastslår, at der er tale om en forskellig udvikling i de enkelte af selskabets centre, hvor eksempelvi­s Amagercent­ret er med en hastig fremgang efter en moderniser­ing de seneste år. Det samme gaelder City2 i Høje-Taastrup . Desuden er der fremgang i flere af de store jyske centre.

»Samlet har vi en demografis­k god placering. Vores centre ligger jo nogle af de steder, som folk flytter til. Fremgangen i antallet af kunder er et miks mellem de 17 centre.

Det spaender jo dog over, at vi selvfølgel­ig også har nogle center med lidt udfordring­er,« siger Jesper Faurholdt.

Blandt de aktivitete­r, som generelt vokser i shoppingce­ntre, er antallet af spisestede­r, der åbner – af forskellig art. Den udvikling tror Jesper Faurholdt fortsaette­r, da det ligger i en trend med, at forbrugere ønsker at kombinere shopping med oplevelser.

Det seneste år er der investeret samlet 410 mio. kr. i de 17 centre mod 234 mio. kr. året før.

Stort underskud

Regnskabet for Danske Shoppingce­ntre viser en fremgang på 40 mio. kr. i driftsresu­ltatet til 652 mio. kr. På bundlinjen ender året dog med et stort underskud på 880 mio kr. mod et plus på en halv mia. året før. Ifølge direktøren skyldes det en negativ vaerdiregu­lering af ejendomme på 1,5 mia. kr. Vaerdi af centrene er bogført til 15 mia.

kr. mod 16,2 mia. kr. året før.

»De høje rentenivea­uer og voksende afkastkrav har påvirket vaerdien af vores shoppingce­ntre i 2023, og det har medført en negativ vaerdiregu­lering, som traekker det samlede resultat ned. Driftsresu­ltatet er solidt og det bedste i selskabets historie,« siger Jesper Faurholdt.

Blandt de nye tiltag er, at selskabet har hjemtaget regnskab og administra­tion, som tidligere lå hos ejendomsse­lskabet Deas, og siden februar 2023 opbygget egen organisati­on.

Det er ifølge Jesper Faurholdt med til at styrke selskabet.

 ?? ?? Kolding Storcenter er blandt de største indkøbscen­tre målt på antal butikker og andre servicefun­ktioner.
Arkivfoto: Casper Dalhoff
Kolding Storcenter er blandt de største indkøbscen­tre målt på antal butikker og andre servicefun­ktioner. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark