Tidligere top-it-direktør forudser skuffelse over AI blandt topchefer
Kristian Hjort-Madsen har fulgt den digitale udvikling på naert hold i 20 år. Han har aldrig oplevet noget som AI-bølgen, men sender ikke desto mindre en disclaimer mod de forventningsfulde topchefer.
Når vi om nogle år kigger tilbage på 2023 og 2024, vil de to år stå som de mest transformative i dette århundrede.
Sådan lyder en spådom fra Kristian Hjort-Madsen, tidligere koncerndirektør for forretningsudvikling og digitalisering hos Alm. Brand.
Han har fulgt den digitale udvikling på naermeste hold i 20 år, og han har aldrig oplevet noget tilsvarende den revolution inden for kunstig intelligens, som vi står midt i lige nu. En digital omkalfatring, som enhver topchef med fornuft har taget bestik af, vurderer han.
Netop derfor finder Kristian Hjort-Madsen grund til at italesaette en disclaimer over for de mange erhvervsledere, som allerede er i fuld gang med at taenke kunstig intelligens ind i forretningen: I bliver skuffede.
»Der kører rigtig mange vilde tal rundt for potentialet i kunstig intelligens, der illustrerer, at virksomhederne vil kunne tage helt vildt mange omkostninger ud og skabe meget bedre kundeoplevelser. Der er ikke nogen topleder i dag, som ikke har lyttet med, og som ikke tror på, at de kan høste de potentialer,« siger Kristian Hjort-Madsen.
»Men vi skal vaebne os med tålmodighed. Jeg tror, at vi over de naeste et til to år vil vaere skuffede over, hvor langsomt det går,« siger han.
Oplever du da, at topledere forventer et hurtigt payoff af deres AI-investeringer?
»Ja. Men min erfaring er, at når der laves mange pilotprojekter og køres use cases ,så tager det tid, inden det bliver til virkelighed,« siger Kristian Hjort-Madsen, der taler ud fra en vis indsigt.
Efter en årraekke som it-arkitekt hos IBM kom han i 2006 til Finansministeriet, hvor han trådte ind som it-arkitekt og chefrådgiver i ministeriets digitale taskforce. Han har efterfølgende taget del i digitaliseringen af finanssektoren, bl.a. som it-direktør hos PFA og senere itdirektør og driftsdirektør i Alm. Brand, ligesom han har skrevet en ph.d. om, hvorfor offentlige innovationsprojekter ofte ikke fører resultater med sig.
Fra snak til praksis
Han er lige nu uden for ansaettelse, men står over for en ny stilling, som han endnu ikke kan fortaelle om.
»Jeg startede på IT-Universitetet i 2001, midt i dot-comboblen. Vi oplevede, hvordan internettet kom. Det er i princippet meget de samme følelser som den hype, vi oplever nu med kunstig intelligens, men det er meget vildere og går meget hurtigere,« siger Kristian Hjort-Madsen, der erfarer nogle klare mønstre, når store innovationer skyller ind over os.
»Hypen er stor til at starte med, og så vil der komme en realisme om, hvad det kan bruges til og ikke bruges til,« siger han.
Med samme realisme vil følge konstateringen af, de økonomiske gevinster ved kunstig intelligens ikke venter lige rundt om hjørnet, forudser Kristian Hjort-Madsen.
Det skyldes flere forhold, bl.a. at vejen fra snak til praksis ikke er helt simpel.
»Jeg tror, det kommer til at tage laengere tid at få nogle af de her use cases op at stå for myndigheder og private virksomheder, end de fleste tror. Og jeg tror, at rigtig mange vil løbe ind i de traditionelle barrierer i forhold til adoptioner. Hvordan får vi medarbejderne til at synes, at det er verdens bedste idé? Hvordan uddanner vi dem? Hvordan sørger vi for, at vi ikke får et ahold og et b-hold?« siger Kristian Hjort-Madsen.
Dertil kommer nogle helt lavpraktiske udfordringer.
»Mange virksomheder har ikke styr på deres data og datakvalitet. De er bange for den nye regulering af AI på EU-plan, så de sidder og venter. Og helt lavpraktisk er der mangel på chips, der kan drive det, og folk, der kan implementere det. Jeg tror, der er et kaempe issue omkring kapaciteter,« siger han.
Kan virkelig gøre nas
Nogle af udfordringerne er tidsbetonede, men andre kan imødegås ude i virksomhederne, påpeger Kristian Hjort-Madsen.
»Det er enormt vigtigt, at toplederne kommer ud af de traditionelle kontorer og får haenderne på tasterne og brugt teknologien sammen med medarbejderne, så de ikke har berøringsangst med den. Så det ikke bare bliver et teater, men de bruger den,« siger han.
»Vi skal turde at laene os ud i det og få konkrete use cases på det. Alle bør have som ambition, at de mange pilotprojekter, der foregår lige nu,
skal i produktion i 2024. Både i den offentlige og private sektor,« siger han.
Så hvis jeg må have lov til at opsummere, så er dit budskab, at erhvervslivet skal komme i gang og få fingrene i kunstig intelligens, men det skal ikke forvente, at det sender vaeksten til tops på den korte bane?
»Lige praecis. Det her er innovation med så meget saft og kraft, at hvis man sidder den over, så kommer det virkelig til at gøre nas,« siger Kristian Hjort-Madsen.
Store investeringer
Ifølge en nyere undersøgelse fra Dansk Erhverv bruger 44 pct. af danske virksomheder i dag AI-vaerktøjer.
På verdensplan bliver der lige nu investeret store summer i kunstig intelligens. Som ITWatch tidligere har skrevet, forventer analysehuset IDC, at verdens største virksomheder vil allokere 40 pct. af deres kerne-it-investeringer til AI-initiativer i 2024.