Nordea er blandt verdens bedste kapitalforvalte
En ny rapport om kapitalforvalteres aktive ejerskab placerer Nordea i toppen af listen over dem, der er bedst til at fremme baeredygtighed gennem aktivt ejerskab.
Når det kommer til at praege den baeredygtige dagsorden gennem aktivt ejerskab, er Nordea i toppen blandt nogle af de største og mest indflydelsesrige kapitalforvaltere.
Det viser en ny uafhaengig rapport fra ngo’en Share Action.
Den internationale ngo Share Action har gennemgået kapitalforvalteres evne til at bruge deres stemmeret som aktionaerer til at påvirke faktorer inden for klima og miljø, socialt ansvar og ledelse (ESG) i en mere baeredygtig retning. Resultatet er samlet i rapporten ”Voting Matters”, hvor Nordea indtager en ottendeplads blandt 69 af verdens største kapitalforvaltere. I toppen af listen ligger britiske EFG Asset Management. Ser man på Norden alene, er Nordea bedst placeret.
257 aktionaerforslag
I rapporten fra Share Action rangeres kapitalforvaltere ud fra deres stemmeafgivning til 257 aktionaerforslag om forhold inden for klima og miljø samt socialt forhold. Nordea stemmer ved ca. 4.000 generalforsamlinger.
Det aktive ejerskab bliver diskuteret ivrigt, og med initiativet Climate Action 100+ har det fået stor opbakning fra nogle af verdens største kapitalforvaltere. Initiativet har fået stor opmaerksomhed for arbejdet med at samle investorer og laegge pres på virksomhederne på ESG-relaterede spørgsmål, blandt andet gennem det aktive ejerskab og stemmeafgivelser ved generalforsamlingerne.
»Generelt set er det blevet nemmere at vaere aktiv ejer. Vi har haft fokus på det i snart 20 år, så for os er det ikke nyt. Men virksomhederne er mere vant til det i dag. Nogle få virksomheder stritter imod, men jeg tror, investorer kommer til at se på, om virksomhederne kan kaempe imod standarder for good governance,« siger Eric Pedersen, som er chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management.
Hvor graensen går for det aktive ejerskab, er forskelligt blandt kapitalforvaltere. På det seneste har flere pensionsselskaber meldt ud, at de opgiver kampen for en grøn omstilling i fossile selskaber og saelger ud af selskaber, de ikke ser en grøn fremtid i.
Det gaelder blandt andre Velliv, som sidste år frasolgte aktier og obligationer for 3,4 mia. kr. med den begrundelse, at fem års dialog med olieselskaberne havde slået fejl. Også Danmarks største bank,
Danske Bank, har en strategi, hvor de i langt højere grad saelger ud af selskaber inden for fossil energi, end Nordea gør.
I Nordea ser man anderledes på det. Her stoler man på at kunne gøre en forskel gennem aktivt ejerskab. Ifølge Eric Pedersen opdaterede banken desuden i 2021 sin investeringspolitik med nye skrappere krav til selskaberne inden for fossil energi.
»Helt konkret har vi indtil videre analyseret omkring 2.000 fossilrelaterede selskaber og lavet vores egne fremadskuende forventede dekarboniseringskurver, og kun omkring 200 er sluppet gennem nåleøjet,« siger han.
I USA er den grønne omstilling gennem blandt andet klimaforslag på generalforsamlinger og aktivisme kommet i modvind, saerligt på den politiske højrefløj. Republikanerne er modstandere af investeringer, som har fokus på ESG-målsaetninger, men det ”ESG-backlash” er ikke den generelle trend, mener Eric Pedersen.
»Bagved de få problematiske historier går trenden den anden vej. Virksomhederne
Vi har haft fokus på det i snart 20 år, så for os er det ikke nyt. ERIC PEDERSEN, CHEF FOR ANSVARLIGE INVESTERINGER I NORDEA ASSET MANAGEMENT
er generelt blevet mere åbne og interesserede,« siger han.
Ifølge rapporten fra Share Action profiterer nogle formueforvaltere på konflikter relateret til konflikterne i Ukraine og Mellemøsten ved fortsat at investere i verdens største våbenproducenter og stemme imod forslag for menneskerettigheder. 11 kapitalforvaltere har stemt imod forslag om at rapportere på virksomhedernes impact på menneskerettigheder, fremgår det af rapporten.