Sådan håndterer man et brokkehoved

Brok er ikke bare brok. Mød Ungbrokkeren, Traepanden, Betvivleren og Det Miskendte Geni.

Jeg kendte engang en hund, jeg kaldte Mis.

Mis var på bunden en god hund. Sød. Men Mis havde en dårlig karakteregenskab: Den var et brokkehoved. Når man på et tidspunkt ikke orkede at lege kaste-pind mere, brokkede Mis sig højlydt. Først ved at sige vovvov, så ved at knurre, til sidst ved at parkere taenderne i ens arm.

Brokkehovedet som persontype er blandt andet beskrevet af psykoanalytikeren Manfred F.R. Kets de Vries i artiklen ”Managing a Chronic Complainer”, og vil man have kvikløsningen på håndtering af en brokkende medarbejder, har advokatfirmaet Accura lavet et flowdiagram til formålet.

Men er løsningen virkelig så enkel, at man bare skal formane brokkehovedet om at holde op med sit brok?

Jeg tvivler. Det hjalp i hvert fald ikke på Mis.

Brokkehovedet som type er ofte fremstillet som en moden mand med buskede øjenbryn og fire centimeter lange hår strittende ud af naesen. Fra sin laenestol vrisser han af tidens tåbelighed, så konen efterhånden har taget permanent ophold i haven om sommeren og køkkenet om vinteren. Dét billede passer bare kun på et udsnit af brokkehoveder.

Det passer for eksempel ikke på Ungbrokkeren.

Ungbrokkeren har allerede i 20’erne eller først i 30’erne indset, hvordan det meste haenger sammen, og nu fortaeller han sin omverden, hvor dum den er.

Ungbrokkeren er på grund af sit utrolige klarsyn stort set holdt op med at tage imod indtryk – det er ikke nødvendigt, når nu verden er gennemskuet. Han fylder rummet omkring sig med brok, brok, brok over andre menneskers mangel på fatteevne og filosoferen over ting, der er i-n-d-l-y-s-e-nd-e.

Senere i livet kan en Ungbrokker udvikle sig til en såkaldt Traepande. Traepanden er efter nogle års vrissen nået frem til, at verdens tåbelighed kan henføres til helt bestemte grupper mennesker.

For eksempel:

Landmaend, djøffere, socialdemokrater, biologer, milliardaerer, muslimer, venstrefolk og storbymennesker, der kører i en stor firehjulstraekker. Traepanden overvåger vagtsomt, hvad dagen byder på af pip fra ikke-ligesindede, og SÅ hugger han til med en kaskade af brok over naivitet, egoisme og/eller fordrejning af fakta.

Hvis man holder møde med eller har besøg af et potentielt brokkehoved, bør man saette sig med udsigt til et foderbraet. ANDERS HEIDE MORTENSEN

ikke på Betvivleren. Betvivleren er et brokkehoved, der udfolder sig ved at stille spørgsmål. Til alt.

På afstand kan det minde om nysgerrighed, men det er brok, for alt spørgeriet til afdelingsmødet, strategiseminaret eller generalforsamlingen er drevet af mistro, og svarene bekraefter blot Betvivleren i, at han/hun er på rette vej. Autoriteten for enden af mødebordet eller oppe på podiet burde ikke sidde for enden af mødebordet eller stå på podiet. Af forskellige grunde. Sommetider af en grund, som Betvivleren ikke siger højt: at autoriteten er mand, kvinde, djøffer, landmand, socialdemokrat, biolog, venstremand eller noget ottende, der ikke behager Betvivleren.

Endelig har vi Det Miskendte Geni, som bestemt ikke behøver at have fire centimeter lange hår strittende ud af naesen. Og som Ungbrokkeren, Traepanden og Betvivleren kan Det Miskendte Geni vaere det mest behagelige, generøse og gaestfrie menneske at vaere sammen med. Virkelig. Når han/hun altså IKKE er i brok-mode.

Det Miskendte Geni er

Billedet passer heller

modsat Ungbrokkeren og Traepanden konstant i gang med at udforske verden og gør hele tiden nye opdagelser. Desvaerre er opdagelsen hyppigt, at Det Miskendte Geni har set mønstre og trusler, som medierne og det politiske system ikke har opd aget – og lytte vil de ikke.

Hvordan håndterer man så et brokkehoved? Manfred F.R. Kets de Vries har nogle bud. Jeg har ét: Afled, og konfrontér.

Hvis man holder møde med eller har besøg af et potentielt brokkehoved, bør man saette sig med udsigt til et foderbraet. Når det så traekker kraftigt op til brok, udbryder man: ”Hov, der landede da vist en rødspaette!” Den bemaerkning vil dreje snakken hen på forskellen mellem rødspaetter og flagspaetter, og hvilken af de to arter der egner sig bedst til panering.

Lykkes afledning ikke, går du til konfrontation. Spørg midt i kaskaden af brok:

”Vil du påstå, at du i en alder af 16/19/28 år har gennemskuet, hvor enkelt noget forholder sig? Ene mand/ kvinde? Og at det er landmaend/biologer/venstremaend/djøffere/socialdemokrater, der baerer hele skylden? Og at beviset er, at du efter at have stillet spørgsmål efter spørgsmål stadig ikke tror på den person, der besvarer dem?”

Held og lykke.