De ukendte helte fra besaettelsestiden: Frederik Madsen efterlyser navnene på de folk, der gjorde Randers sikker
De kørte ambulancer, slukkede brande og sørgede for ro og orden i en tid uden politi. Nogle af dem var modstandsfolk. Men hvad hed de? Det forsøger historisk forskningsprojekt nu at finde svaret på.
Den danske modstandskamp under Anden Verdenskrig er rigt beskrevet. Men kender du historien om de private og kommunale vagtvaern, der måtte tage over, da politiet i efteråret 1944 blev opløst af besaettelsesmagten?
Det gør Frederik Madsen, der er jurist og formand for foreningen Zone-Redningskorpsets Venner. Han arbejder lige nu på et historisk forskningsprojekt om Zonen under besaettelsen.
»Jeg skriver om civilbeskyttelsen under Besaettelsen set gennem Zone-Redningskorpset, som var en privat virksomhed ligesom Falck. Det er en gammel passion – jeg vil gerne bevare mindet om Zonen og Zonefolkene. Zonen blev købt af Falck i 1963, men før det var det et konkurrerende korps, og det er der ikke så mange, der ved noget om i dag,« siger han og fortsaetter:
»Det er specielt, at vi i Danmark har en privat virksomhed til at tage sig af samfundsvigtige opgaver. Det findes ikke rigtigt i andre lande på samme måde.«
Selvtaegt og øretaevekorps
Zone-Redningskorpset havde blandt andet en afdeling i Randers. Og den får en saerlig plads i Frederik Madsens store projekt. Hans ambition er at skrive tre bind om Zonen under besaettelsen. Det er meningen, at første bind skal udkomme allerede i år, og her skal et kapitel have fokus på Randers og vagtvaern.
»Den 19. september 1944 opløste besaettelsesmagten det danske politi, og det betød, at der i tiden efter foregik en masse selvtaegt. Smedene fra Scandia lavede blandt andet deres eget øretaevekorps, hvor de havde deres egen retshåndhaevelse af sortbørshandel,« fortaeller han.
For at stoppe selvtaegten valgte kommunen at lave et vagtvaern, der skulle sikre ro og orden. Det blev ZonenRedningskorpset, der fik den opgave.
»Det specielle i Randers er, at der ved siden af det kommunale vagtvaern også var et privat vagtvaern. Det kom faktisk før det kommunale.
Skraeddermester Svend Erik Hultén, der havde forretning i Østergade, organiserede det private vagtvaern og havde et kaempe netvaerk af frivillige, der deltog,« siger Frederik Madsen.
Hvem er de?
I forbindelse med sin research af Zonens vagtvaern i Randers er Frederik Madsen faldet over en raekke billeder af folk, der dengang var en del af vagtvaernet. Billederne er givet til Zone-Redningskorpsets Venners Randersafdeling af en arving til en af vagtmaendene.
»Jeg vil gerne vide, hvem der egentlig var medlemmer. Jeg kan ikke finde en liste nogen steder. Det var et ret stort vagtvaern – der er mange mennesker på billederne. Jeg har forsøgt med opslag på Facebook, men det har ikke rigtig givet noget, så jeg håber, at avisens laesere kan hjaelpe,« siger han.
Det er lykkedes Frederik Madsen at identificere nogle af personerne på billederne, men langt de fleste er stadig ukendte. Og da bindet med Randers-kapitlet skal udgives i år, håber han, at alle, der bare ved det mindste, hurtigt vil henvende sig til ham.
Modstand fra modstandsbevaegelsen
Frederik Madsen fortaeller, at der er en ekstra lille krølle på Zonens vagtvaerns historie i Randers, som gør, at han synes, det er saerligt interessant.
»Modstandsbevaegelsen i Randers brød sig ikke om vagtvaernet. De skrev i oktober i avisen Randers Fronten, at der ikke måtte dannes korps, der kunne gå politiet i bedene, eller som skulle fungere under tyskerne. De kunne kun godkende private vagtvaern,« siger han og fortsaetter:
»De var bange for, at vagtvaernet skulle blive et modstykke til modstandsbevaegelsen, hvis de blev sat til at opklare forbrydelser – altså aktioner, som modstandsbevaegelsen stod bag. Der er dog ikke noget, der tyder på, at det skete. Og da befrielsen kom, viste det sig, at fire personer fra Zonens vagtvaern faktisk havde vaeret med i modstandsbevaegelsen.«
»De vovede livet«
Vagtstuen lå dengang i Vestergade lige over for plejehjemmet Lindevaenget. I dag mødes Randers’ lokalafdeling af Zone-Redningskorpsets Venner stadig i den gamle vagtstue.
Den lokale formand, Tom Larsen, fortaeller, at han er glad for det stykke arbejde, som Frederik Madsen er i gang med.
»Jeg synes, vi skal vaerdsaette det meget højt. Vi skal vaerne om historien og ikke pakke 40’erne helt vaek. Vi skal respektere og huske Zone-folkenes vovemod. Det, de vovede dengang, var livet.
Her kender Frederik Madsen kun navnet på personen yderst til højre – det er Jens Ring Jensen.
VED DU NOGET?
Kan du genkende en eller flere af personerne på billederne af Zonens vagtvaern i Randers? Så vil Frederik Madsen gerne høre fra dig. Han mangler nemlig stadig at saette navne på de fleste.
Han kan kontaktes på mail via info@zone-redningskorpset.dk.
Vi skal ikke glemme dem. Vi skal laere af dem. Jeg kalder dem hverdagens helte,« siger han om Zone-Redningskorpsets arbejde både før, under og efter Besaettelsen.
Og så har Tom Larsen fået en historie fortalt, der faktisk handler om de folk i ZoneRedningskorpset i Randers, der også var en del af modstandsbevaegelsen.
»Jacob Øster er i midten af 80’erne i dag. Hans far var laege, og han har fortalt mig, at en aften ved skumringstid under krigen ringede telefonen. Kort tid efter tog hans far sin kittel på og sagde: ”Nå, nu er der bud efter mig.” Jacob undrede sig over det, for faren havde jo vaeret på arbejde,« siger han og fortsaetter:
»De kiggede ud, og nede i gaden holdt en ambulance. Faren gik ind, og så kørte de. På den anden side af gaden stod to tyske soldater, men de gjorde ikke noget. Det var jo bare en laege på vej ind i en ambulance. Sidenhen fik Jacob at vide, at hans far den dag var på mission for nogle modstandsfolk. De havde et alibi, der var i orden, men de har sikkert flyttet en person, våben eller ammunition.«