I dag takker direktøren for Den Gamle By af. Her er nogle af hans markante forgaengere
Thomas Bloch Ravn var Den Gamle Bys femte direktør siden museets åbning i 1914. Peter Holm, museets grundlaegger, var i saerklasse, men der kom tre yderligere, inden Thomas Bloch Ravn tog over.
Peter den Formidable
Hvad Peter Holm (1873-1950) måtte tåle af hån, spot og latterliggørelse for sin vision, var ikke så lidt.
Først at flytte Den Secherske Gård, en gammel ruin på hjørnet af Immervad og Lille Torv i Aarhus, ud på en mark ved Tangkrogen og senere lade den genopføre i haveselskabets anlaeg ”Haven ved Vesterbro” kunne kun få se fornuften i.
Han hentede også andre nedrivningsdømte, men bevaringsvaerdige ejendomme fra hele landet til Aarhus. Resultatet blev med tiden til Den Gamle By.
Peter Holm havde fjender på Nationalmuseet og mødte modstand. Direktøren for Nationalmuseets første afdeling, Sophus Müller, beså i 1914 den genrejste borgmestergård. Han stod sammen med Peter Holm på den haengende svalegang.
»Er disse braedder, jeg står på her, fra 1597?«
Peter Holm erkendte, at de var udskiftet i tidens løb.
»Altså siger vi imitation!«
For Sophus Müller var museer beregnet til oldtidsfund frem til vikingetiden. Resten anså han for tivoli, og Den Gamle By kaldte Sophus Müller for Peter Holms teater.
Sophus Müller fik i sit forsøg på at undergrave Peter Holms museumsplaner støtte af formanden for Aarhus Museum, konsul Frederik Ollendorff.
Peter Holm, der var uddannet laerer og translatør i engelsk, var i 1907 blevet medlem af bestyrelsen for Aarhus Museum. I 1909 arrangerede Aarhus en stor landsudstilling, og Peter Holm ledede det udvalg, der tilrettelagde den historiske afdeling på landsudstillingen.
Da han hørte, at Den Secherske Gård fra 1597 skulle rives ned, så han straks, at bygningen kunne anvendes på landsudstillingen. Flere borgmestre havde boet i ejendommen, der stammede fra Christian IV tid.
Prisen var 2.000 kr., og for 2.500 kr. påtog tømrerfirmaet at genrejse den på udstillingsområdet. Der blev indrettet typisk borgerlige stuer fra perioden 1597–1848. Peter Holm havde stort held med at skaffe interiør og møbler til landsudstillingen, som aarhusianerne bakkede op ved at finde klenodier frem fra gemmerne.
Succes og mod på mere
Den historiske udstilling var en af de få succeser ved sommerens landsudstilling, der var ramt af elendigt vejr og gav et stort underskud.
Peter Holm fik mod på mere. Det ville vaere synd at kassere ejendommen efter udstillingen, så han fik dannet Komiteen til Den Gamle Borgmestergårds bevarelse i Aarhus.
Faktisk var han inspireret af den store nordiske industri-, landbrugs- og kunstudstilling i København i 1888, som han havde besøgt. Her stod Bernhard Olsen for den historiske afdeling, og han åbnede efter udstillingen først Dansk Folkemuseum i København og siden Frilandsmuseet ved Lyngby, hvor de første bygninger blev genrejst i 1901.
Bernhard Olsen ville vise livet på landet. Peter Holm var optaget af det i byerne.
Og nu skulle borgmestergården flyttes til Haven ved Vesterbro.
Nedtagning, flytning og genopførelse blev beregnet til at ville koste 30.000 kr. Aarhus Kommune, staten og private donorer skød hver 10.000 kr. i projektet. Den 23. juli 1914 blev museet Den Gamle Borgmestergård åbnet.
Året efter søgte Den Gamle Borgmestergård Kulturministeriet om 1.500 kr. i driftsstøtte. Sophus Müller forsøgte at stoppe bevillingen og indsendte 15 taetskrevne sider. Det var naermest en protest, og han mente ikke, at der var tale om videnskab, snarere en ny kunstart, som måtte klare sig selv.
Borgmestergården fik støtte til driften.
Arbejde i døgndrift
I de følgende år havde Peter Holm travlt med at bygge museet op. Ofte stod han op ved firetiden om morgenen for at arbejde med museumsplanerne og skrive breve til sine mange kontakter, inden han skulle undervise i skolen.
Det var ikke muligt i laengden at holde til en sådan arbejdsbyrde, så derfor søgte han afsked fra Århus Kommunale Skolevaesen.
Der var paene udtalelser og gode ønsker fra byrådet, da det den 14. februar 1918 imødekom ansøgningen.
Den senere borgmester Jakob Jensen anbefalede, at Peter Holm kunne få en anstaendig gage ud af den virksomhed, som han nu gik helt over til. Jakob Jensen var nøjsom med kommunens penge og glemte de gode intentioner, så Peter Holm måtte selv arbejde hårdt for at sikre en løn. I 1924 blev museet en selvejende institution.
Han skrev bøger, og flere gange var han ledsager for velhavende mennesker, der skulle til England, men ikke beherskede sproget.
Og mange af de pågaeldende fattede i øvrigt siden stor interesse for at støtte netop Den Gamle By.
Der var arbejde i retten som tolk, forfattervirksomhed og freelance-arbejde, indtil han omsider i 1933 fik titel og løn som direktør.
Mange aftener var han ude for at holde foredrag om sit museum, så der blev ikke meget tid til familien.
Det første aegteskab holdt ikke. Han var i 1899 blevet gift med Agnes Charlotte von Haven. Parret fik sønnen Ralph, inden aegteskabet blev opløst i 1921. Samme år giftede Peter Holm sig med Petra Julie Nielsen, der som ung pige tidligere havde vaeret i huset hos familien Holm. Hun blev snart tilknyttet museet og kom med tiden til at lede tekstilafdelingen.
Taet på Peter Holm
Museumsinspektør Erna Lorenzen berettede i museets årbog for 1998 om Peter Holm, hvis anden hustru naermest behandlede ham som en baby. Fik de fisk eller kylling til aften, sørgede hun for at fjerne benene fra hans tallerken, og hun bestemte, hvad han skulle have på af tøj. Det skete også, at Peter Holm forsvandt, når det trak op til jubilaeer. Det kunne han slet ikke overskue, så de sidste dage inden festen var han vaek, men han mødte alligevel op til tiden.
Erna Lorenzen fastslår, at Peter Holm nok var opslugt af museet, men også higede efter anerkendelse. Han var selvlaerd museumsmand, og det gjorde ham sårbar.
Han var også nervøst anlagt, og det spottede kong Christian X, der kunne vaere en drillepind, selvfølgelig. Ved et arrangement på museet sagde kongen til Peter Holm, at han burde sidde i faengsel for pengeafpresning. Peter Holm blev bleg, indtil han opdagede, at kongen spøgte.
Majestaeten støttede og anerkendte Peter Holms indsats. I 1946 sagde han under et besøg i Aarhus:
»Jeg ser, De er blevet doktor. Det har glaedet mig meget.«
Peter Holm stoppede som direktør i maj 1945, og året efter blev han haedret og udnaevnt til aeresdoktor ved Aarhus Universitet.
Han havde under Besaettelsen vaeret nervøs for, at terrorgrupperne skulle udse sig museet som mål. Han vidste heldigvis ikke, at der var betydelig illegal aktivitet i de gamle bygninger. De var nemlig yderst velegnede til også at huse farlige og forbudte sager.
En ufolkelig direktør
En museumsdirektør skal både rumme faglighed og folkelighed. Det er fint med faglighed, men der skal helst også komme nogle, der vil betale entré for at se på herlighederne.
Helge Søgaard, 1907-1990, er et godt eksempel på, hvad der sker, når det ene af museumsdirektørens nødvendige talenter mangler.
Helge Søgaard blev som 24-årig cand.mag. i historie og latin Peter Holms assistent i 1931. Han styrkede museets videnskabelige profil, og i 1940 var han den første, som forsvarede en doktordisputats ved det nye Aarhus Universitet. Afhandlingens titel var: ”Håndvaerkerlavene i Aarhus under Enevaelden”.
Det var en stor begivenhed, selv om man ikke turde lukke pressen ind. Forsigtigheden samt frygten for fejl og misforståelser skyldtes mest, at landet var besat.
Der var gratis adgang til museet, da Helge Søgaard i 1945 afløste Peter Holm som direktør. Der var heller ikke meget af se på.
Peter Holm havde efterladt 44 huse, vaerksteder og interiører, og Søgaard gik mest op i interiørerne. Museet var meget seriøst, og samlingerne blev nøje udforsket, men bestyrelsen var ikke tilfreds. Der skete for lidt på det folkelige område. Museet var også en turistattraktion. Helge Søgaard brød sig ikke om, at arbejdende vaerksteder skulle vaere tilgaengelige for publikum.
I 1963 trak han sig tilbage og blev leder af håndskriftsamlingen på Statsbiblioteket, men bidrog fortsat med videnskabelige artikler til museets årbog.
Fest på torvet
Da Hans Lassen blev direktør i 1964, var det hans opgave at skabe lidt fest i Den Gamle By, så besøgstallet voksede.
Hans Lassen, 1911-1987, havde erfaring fra de store museer i København – Nationalmuseet og Kunstindustrimuseet – og vendte hjem til Aarhus-området. Han var født i Odder
og uddannet fra Aarhus Universitet.
Hans afløser, Erik Kjersgaard, sagde i mindetalen ved bisaettelsen fra Aarhus Domkirke, at Hans Lassen betragtede Den Gamle By som et kunstvaerk. Og Hans Lassen udbyggede museets samlinger.
Han var optaget af kunsthåndvaerk, og Jyllands-Postens laesere nød godt af hans viden som møbelekspert i Antikbrevkassen.
Da Aarhus fik sin festuge, var det naturligt af inddrage Den Gamle By i kulturfesten, og Hans Lassen åbnede portene for folkelige markeder.
Hans Lassen stoppede på grund af alder i 1981, og i et interview i Jyllands-Posten udtrykte han ønske om, at endnu flere hustyper fra hele landet blev opført i Den Gamle By, så 12-årige kunne se, hvordan bedstefars eller oldemors by så ud.
»Man kan ikke planlaegge for i morgen uden at vide noget om i går,« mente han. Men han fandt også, at museet var et søndagsbillede af virkeligheden.
Tidligere kunne man ligefrem lugte købstaederne på lang afstand. Det stank i gaderne.
»Der skal i virkeligheden fantasi til, når besøgende faerdes i Den Gamle By, men egentlig tror jeg også, at folk har den,« sagde Hans Lassen.
Den store formidler
Det var lidt af et scoop, da Den Gamle By ansatte Erik Kjersgaard som direktør i 1982. Han havde som historiker vaeret tilknyttet Nationalmuseet i en årraekke, men var isaer kendt fra fjernsynet, der frem til 1988 kun sendte på én kanal.
Erik Kjersgaard, 1931-1995, erkendte straks, da han tiltrådte, at Den Gamle By selv måtte tjene penge.
Museet blev hegnet ind, og der blev opkraevet en samlet entré for adgang. Statens tilskud var slet ikke tilstraekkelige.
Erik Kjersgaard havde et omfattende historisk forfatterskab bag sig, og han medvirkede også i mange historiske udsendelser. I 1983 udsendte DR en populaer serie med titlen ”Danmarkshistorien” i bedste sendetid.
Som museumsdirektør var der ikke tid til så mange historiske udsendelser. Det handlede om at skaffe penge til museet, og det blev også muligt for firmaer at støtte museet ved at tegne sponsorater for de enkelte huse. Jyllands-Posten bidrog til vedligeholdelsen af Den Gamle Bys apotek, og det blev oplyst på et lille skilt på huset.
Desuden blev endnu flere markeder gennemført for at øge indtaegterne.
Erik Kjersgaard arbejdede på, at Møntmestergården fra København kom til Aarhus, men i sine sidste år som direktør var han svaekket af sygdom. Det blev Thomas Bloch Ravn, der som ny direktør sørgede for, at huset blev rejst.