Venstre bar ham frem på skjolde. Nu skifter han til Støjbergs rodeotyr
Han stemte for flere love, som han inderst inde var imod. Men til sidst blev alle kompromiserne for meget for Mads Fuglede, der ellers var Venstremand siden drengeårene og repraesenterede en af partiets højborge.
Mads Fuglede blev »båret frem på skjolde« i partiets vestjyske højborg.
Og han har italesat sig selv som garanten for, at Venstre stadig er det borgerlige parti, som folk i Vestjylland kender – og stemmer på.
Så det er med andre ord en Venstremand, der er vaerd at bemaerke, som nu forlader partiet og flytter ind hos Danmarksdemokraterne.
Bruddet var ikke let for Fuglede, og mundvigene gik mere nedad end opad, da han tirsdag foran pressen på Christiansborg forklarede, hvorfor han skiftede til Inger Støjberg.
Støjberg smilede noget mere på pressemødet, hvor også den tidligere Nye Borgerlige-mand
Kim Edberg Andersen bebudede sit skifte til DD.
Fuglede lå på højrekanten i Venstre, og han stemte imod at sende Inger Støjberg for Rigsretten, men han fulgte hende ikke med ud af partiet. I de år var der blaest i partiet, og ikke mindst Støjberg problematiserede den linje, som davaerende formand Jakob Ellemann-Jensen lagde for dagen.
Mads Fuglede slog i et større interview med JyllandsPosten i januar 2021 fast, at Venstre stadig var partiet for folk, der mente som ham og Støjberg.
»Alle ved, at jeg står meget taet på Inger. Både personligt og politisk. Men jeg ser simpelthen ikke, at de synspunkter, jeg repraesenterer i Venstre, er ved blive danset ud af forsamlingshuset. Det er de ikke,« lød det.
Det var dengang.
Var døden naer
Den 52-årige Mads Fuglede er uddannet historiker og var som ung taet på at dø af lymfekraeft. Han har flere gange siden beskrevet, hvordan det har praeget hans syn på livet siden. Da han i februar blev far for anden gang, til en lille pige, skrev han på sin åbne Facebook-profil:
»Da jeg var ung, var jeg døden naer af kraeft og troede aldrig, jeg skulle opleve at blive far. Tanken var mig så uvirkelig, at det er som om, der løber lynild gennem mine lemmer, hver gang jeg kigger på mine børn. Livet er ikke smukkere, end når det begynder i en nyfødts ansigt.«
Fuglede var kendt som USA-kommentator, før han gik ind i politik. Naturligvis hos Venstre, som han fortaeller, at han har støttet, siden han var dreng.
Ved folketingsvalgene i 2015 og 2019 stillede han op for liste V i Gladsaxekredsen ved København.
Første gang blev han suppleant, anden gang vandt han et rigtigt mandat. I 2020 skiftede han til Venstres eftertragtede og stolte Ringkøbing-kreds. En højborg, hvor det forventes, at man bor, hvis man vil vaelges.
Og det gjorde Fuglede også. Han forlod København og slog sig ned på en aeldre ejendom mellem Ringkøbing og Ulfborg.
Det var i den lille landsby Hvingel, som han med sin underspillede humor beskrev i en klumme i lokalavisen Ringkøbing-Skjern Dagblad:
»Hvingel blev ikke bygget på en dag. Men det er nok også omtrent det, som Hvingel har tilfaelles med Rom.«
Båret frem på skjolde
Helt ude mod vest i Ringkøbingkredsen, i Hvide Sande, holder en af Venstres store baglandsstemmer til. Det er Jens Nicolai Vejlgaard, som blandt andet er formand for partiet i Midtjylland. Han er »rigtig, rigtig ked af og også chokeret over«, at Fuglede har forladt partiet.
»Han er blevet båret frem på skjolde af os. Vi tog godt imod ham og hans familie. Vi hjalp dem med at blive valgt, men også med at finde sig til rette i det vestjyske. Og derfor er det selvfølgelig også dobbelt hårdt, det der er sket,« siger Vejlgaard, som ikke kan forstå, at Fuglede bruger en kommende CO2-afgift som et argument om at forlade Venstre:
»Det kan jeg faktisk ikke. Jeg holder meget af Mads og saetter stor pris på ham, også intellektuelt, men jeg forstår ikke, at han ikke venter at se, hvor vi lander henne, inden han begynder at drage konsekvenserne af det.«
Fuglede har måske nok givet udtryk for, at han ikke brød sig om Venstres nuvaerende kurs. Men ifølge Jens Nicolai Vejlgaard har han ikke talt om, at han kunne finde på at bryde med sit parti:
»Jeg har ikke hørt ham tale om, at vi var et sted, hvor han kunne overveje at skifte til andre partier.«
Men det sted var Mads Fuglede altså.
Stemte modsat sin holdning
For at bruge Fugledes eget udtryk var hans synspunkter i Venstre anno 2024 blevet »danset ud af forsamlingshuset«.
Det begyndte med, at Venstre i 2022 gik i regering med Socialdemokratiet og gjorde Mette Frederiksen til statsminister trods en valgkamp på det modsatte. Mads Fuglede var efter eget udsagn »meget imod« regeringsdeltagelsen, men han blev dog i partiet, og hans mandater indgik også i det regnestykke, der gjorde SVM-regeringen til en flertalsregering.
Lagt sammen med en formindsket folketingsgruppe hos Moderaterne betyder Fugledes farvel til Venstre, at SVM-regeringen ikke laengere har et indenrigspolitisk flertal. Den falder dog ikke her og nu, da SVM-partierne i spørgsmål om regeringens overlevelse kan støtte sig til nordatlantiske mandater.
Og som om det ikke var slemt nok for Mads Fuglede at gøre Mette Frederiksen til statsminister, traf regeringen også beslutninger, som han var »meget uenig i«. Fuglede fortalte på pressemødet, at han hverken støttede koranloven eller afskaffelsen af store bededag – to forslag, som han ellers som Venstremand personligt stemte for i Folketingssalen.
Nu ventes så en CO2 -afgift på landbruget, og dermed er det hele blevet for meget for Fuglede. Han frygter blandt andet, hvordan afgiften, hvis detaljer ikke kendes endnu, vil ramme Vestjylland, hvor han er valgt.
Her har Danmarksdemokraterne en klar og utvetydig linje: et blankt nej til afgiften. For at saette tryk på modstanden arrangerer Støjbergs parti i april politiske rallies på to gårde på Sjaelland og i Jylland med rodeotyr samt gratis øl og pølser. Det hele under sloganet ”Bevar dansk landbrug”.
Danmarksdemokraternes klare linje taeller nu også Mads Fugledes mandat i Folketinget. Han forklarede på pressemødet, at det var en »tung dag«, men sagde også:
»Hvis jeg skal fortsaette i politik, skal jeg stå at kommunikere ting, jeg mener helt inden i hjertet. Ikke noget, hvor jeg hele tiden går på kompromis.«