»Gerel Byambas kamp er både frastødende, forståelig og uforståelig«
I Mongoliet har kvinden Gerel Byamba i flere år vaeret leder af organisationen Gerel Khas. En gruppe af kvinder, der kaemper for at rense landet for korruption og kinesisk undertrykkelse. En ny dokumentar, ”Daughter of Genghis”, følger hende gennem syv år
I Mongoliet bor Gerel Byamba. Hun er leder af en ultranationalistisk kvindegruppe, der kaemper for et racerent Mongoliet. Og så er hun hovedperson i en ny dansk dokumentar.
Målet for Gerel Byamba er at rense landet for korruption og kinesisk undertrykkelse. Hun vil bringe Mongoliet tilbage til den storhed, landet havde på Djengis Khans tid.
Det beskriver ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet Knud Brix, der er en af de tre skabere bag dokumentaren ”Daughter of Genghis”. En dokumentar, der over syv år følger bandeleder, mor og shaman Gerel Byambas kamp i Mongoliets underverden.
Det begyndte for Knud Brix i 2014 med en artikel i The Guardian. Billeder i artiklen viste ifølge ham, at højreekstremismen i Mongoliet var i stigning. Iklaedt naziuniformer og armbind heilede en gruppe mongolske nationalister. De kaempede mod multinationale mineselskabers indtog i udnyttelsen af landets naturressourcer. »Det var et visuelt clash,« siger Knud Brix.
En kvinde skilte sig ud, viste det sig. Gerel Byamba kaempede for mere end det.
Knud Brix og fotojournalisterne Christian Als og Kristoffer Juel Poulsen tog over en periode på otte år mere end 10 gange til Mongoliet for at dokumentere Gerel Byambas kamp. De ville forstå en kvinde, de beskriver som »en hardcore nationalist og ekstremist«.
Hvad har fået dig til at beholde fingrene i mulden og selv lave journalistik?
»Vores kaerlighed til historien. Gerel Byambas kamp er både frastødende, forståelig og uforståelig på samme tid. Det var en kvinde, der udviklede sig i den tid, vi fulgte hende,« fortaeller Knud Brix.
Deres indledende møde med den kvindelige bandeleder var i 2015, hvor hun var i tyverne. Hun er uddannet fra kunstakademiet i Ulan Bator – hovedstaden i det tyndtbefolkede land klemt inde mellem Rusland og Kina.
Hvem var den kvinde, I mødte første gang i Mongoliet kontra sidste gang, I var der?
»Hun var rodløs og voldsparat. En politisk optaendt kvinde, der prioriterede sin kamp højere end sin søn. Hun kaempede en kamp for miljøet, men også for det, hun så som ”umongolsk prostitution”. Hendes organisation, Gerel Khas, stormede bordeller i Mongoliet, fordi de ofte har kinesiske ejere eller kunder.«
»Over årene begyndte hun at tage sit liv til revision. Hendes søn var seks år gammel, da vi mødte dem første gang. Med årene begyndte han at saette spørgsmålstegn ved hendes kamp. Det gjorde hun også selv,« fortaeller Knud Brix.
De tre skabere af dokumentaren holdt kontakten med hende ind mellem deres besøg i Mongoliet. Med hjaelp fra Google Translate og diverse beskedtjenester kunne Knud Brix sidde hjemme og skrive med hende om kamp, sorger og glaeder.
ske stammer og etablerede det mongolske kejserdømme, red.)?
»Hun ser alle mongoler som efterkommere af Djengis Khan, og hun har navngivet sin søn Khans fødenavn, Temuulen. Hun har en laengsel efter det oprindelige i en nation, der i kraft af Sovjetunionens fald er relativt ung.«
Hvad håber du, at seeren sidder tilbage med, når de har set dokumentaren?
»Vi håber, at seerens måske instinktive følelse af afsky over for et voldeligt politisk projekt bliver erstattet af nysgerrighed på at forstå, hvad der driver mennesker til ekstrem nationalisme, eller til at forstå hadet, hun handler på.«
Endte I med at forstå hende?
»Der er ting ved hende, der frastøder os, og der er ting, vi forstår og holder af ved hendes person,« siger Knud Brix.
Dokumentaren har premiere på CPH:DOX fredag d. 15. marts.