Der opsaettes tusindvis af gasfyr, selvom politikerne vil afvikle dem

I 2030 ventes CO2-fri biogas at daekke 100 pct. af gasforbruget. Alligevel er private gasfyr udråbt til et problem. Biogas modtager milliarder af støttekroner.

Den grønne omstilling og energikrisen fik i 2022 et politisk flertal til at varsle et opgør med naturgasfyr i danske boliger.

»Det er den politiske ambition, at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande fra 2035, samt at Danmark senest i 2030 vil vaere 100 pct. forsynet med grøn gas,« fremgår det af en klimaaftale om mere grøn strøm og varme, der blev indgået den 25. juni 2022.

Trods aftalen er der både i 2022 og 2023 blev installeret tusindvis af gasfyr rundtom i Danmark.

»Der er installeret 4.421 og 3.833 gasfyr i henholdsvis 2022 og 2023, hvoraf ca. 430 er nedtaget igen. De installerede gasfyr er både for erhverv og boliger,« fastslår klimaog energiminister Lars Aagaard (M) i et svar til Folketinget dateret den 1. marts.

I samme svar peger ministeren på, at Energistyrelsen i en såkaldt Klimastatus og Fremskrivning 2023 kommer frem til, at der i 2025 »vil vaere lidt mindre end 140.000 husholdninger, som opvarmer med gasfyr«.

Strid modvind

Dermed har energiministeren laenge vaeret klar over, at ambitionen i 2022-aftalen, der blev indgået af hans forgaenger på posten, Dan Jørgensen (S), kaemper i strid modvind.

Nu har regeringens nationale energikrisestab kaldet Nekst offentliggjort 10 anbefalinger til, hvordan man kan indfri den politiske målsaetning om en fremtid uden gasfyr i private boliger.

Men til stor overraskelse for bl.a. eksperter og aktører i energibranchen åbner Nekstgruppen for, at der i 2035 stadig kan vaere husholdninger med et gasfyr i baggangen.

»Man kan godt gå i nul i 2035, hvis man ønsker det. Men vi synes ikke, at det er klogt,« udtalte Lars-Peter Søbye, formand for Nekst-gruppen, sidste uge til Finans.

Han forklarer meldingen med, at et firkantet mål om at sende alle private gasfyr på pension kan gemme på en »kaempe omkostning« for nogle forbrugere.

Klima- og energiminister Lars Aagaard har luftet lidt af de samme overvejelser over for Finans og naevner samtidig de stigende maengder CO2-fri biogas, der finder vej til gasnettet.

Energistyrelsen peger i den seneste klimafremskrivning på, at private gaskunder fra 2030 alene vil fyre med CO2fri biogas.

Lars Aagaard fastslår over for Folketinget, at den grønne gas vil daekke 108 pct. af det danske gasforbrug i 2030, mens produktionen i 2035 ventes at daekke forbruget med ca. 127 pct.

Det danske biogaseventyr skyldes en kombination af et generelt faldende gasforbrug og en markant udbygning med biogas bl.a. båret frem af milliardstore tilskudsordninger.

Støtte til biogas kom for alvor på den politiske dagsorden i energiaftalen fra 2012, og gennem årene har danskerne ydet store milliardtilskud til biogassektoren.

I dag gives der støtte til biogas brugt til elproduktion, transport, varmeproduktion og virksomhedsdrift, ligesom der er støtte til opgradering af biogas til naturgasnettet.

Regning på 30 mia. kr.

Den praecise støtte afhaenger af de svingende el- og gaspriser.

Det er sparsomt med opgørelser over den samlede støtte både historisk og i årene frem. Men i en fremskrivning fra april 2020 opgjorde davaerende klima- og energiminister Dan Jørgensen den forventede regning for støtten i 2020-2030 til i alt knap 30 mia. kr.

Klima- og energiminister Lars Aagaard peger i svaret til

Folketinget den 1. marts på, at det er op til forligskredsen bag den grønne klimaaftale fra 2022, om der skal tages »yderligere initiativer rettet mod udfasning af gasfyr«.