Sportmaster-chef har ikke travlt med at skifte facader trods nyt navn
Dorthe Bloch har fået opgaven af en britisk storkoncern med at vende en negativ udvikling i den danske Sportmaster-kaede. Det skal bl.a. ske med et butikskoncept under et nyt navn.
Oven på flere år med turbulens saetter den danske detailkaede Sportmaster ny kurs mod vaekst. Det skal ske med et nyt internationalt butikskoncept under navnet Sports World, hvor den første butik åbner i denne uge.
Det er dog fortsat uafklaret, hvor mange af de nuvaerende Sportmaster-butikker rundt i landet der omdannes, og hvornår det sker. Det afgørende er nemlig ifølge kaedens chef, at omdannelsen sker økonomisk forsvarligt og med udvidelse af sortimentet. Derfor kan det komme til at tage tid.
Det siger Dorthe Bloch, som er landechef for Sportmaster, der ejes af britiske Frasers Group.
Torsdag i denne uge åbnes den første butik under navnet Sports World i Herlev uden for København. Desuden omdannes Sportsmasters webshop straks til det nye navn.
»Vi står over for en spaendende, men stor opgave i et svaert marked for sport i detailhandlen. Vi er del af en koncern, der er blandt de globalt førende i branchen. Det giver os muskler, som vi ikke har haft før. Gennem mange år har Sportmaster ikke vaeret profitabel, så det er klart en del af opgaven at vende den udvikling. Vi kan traeffe strategiske valg, der fungerer på sigt,« mener Dorthe Bloch.
Antal ikke holdbart
Britiske Frasers Group overtog Sportmaster i maj 2022 efter en turbulent periode. Siden har ejeren bl.a. skåret kaeden til, så der er lukket en raekke butikker.
Efter den aktuelle runde med lukninger vil kaeden fremover bestå af 37 butikker rundtom i landet. For to år siden var antallet 75.
Dorte Bloch påpeger, at driften og resultatet var negativt, og derfor var antallet ikke holdbart.
Navneskiftet sker samtidig med en plan, der skal omdanne kaeden til større butikker med større udvalg og efter et nyt koncept.
»Med Frasers som ejer er vi et sted, hvor det hele ikke skal ske hen over én nat. Vi bygger et solidt fundament til at tage et vigtigt skridt ind i en ny fremtid med både Sports World som det nye og på samme tid vores Sportmaster-butikker, som vi fortsat vil have på det danske marked i laengere tid. Vi har ikke travlt med at skifte facader. Det sker, når butikkerne kan give kunderne mere af det udvalg, som vi vil vaere kendt for.«
Børsnoterede Frasers Group driver en raekke detailvirksomheder inden for bl.a. sport, fitness, livsstil og luksusbrands. Blandt aktiviteterne er sportskaeden Sports Direct med 800 butikker i Storbritannien og op mod 500 i resten af Europa.
Hård konkurrence
Dorthe Bloch kom til Sportmaster i 2021 og blev landechef i maj 2023. Hun har talrige års erfaring med sig fra lederposter i detailhandlen og har tidligere bl.a. vaeret ansat hos Skoringen, Silvan og Stadium.
Netop markedet for sportsudstyr er praeget af intens konkurrence og pres på afsaetningen i kraft af øget nethandel og nicheaktører, mens de seneste par år har vaeret praeget af høj inflation og lav forbrugertillid.
Et led i arbejdet med at vende udviklingen og skabe ny vaekst for Sportmaster indebaerer også, at kaeden det seneste år har reduceret antallet af butikker, hvoraf flere lukkes netop nu som led i en runde. Med hensyn til hvorvidt antallet fremadrettet skal vaere 37 som nu, siger Dorthe Bloch:
»Antallet vil jeg ikke laegge mig fast på, da tiden og mulighederne afgør det. Vi skal skabe vaekst, hvor vi ser muligheder. Og det sker i vores nye Sports World-koncept med unikke tiltag og produkter samt nyt, større udbud. «
Dorthe Bloch understreger på samme tid:
»Vi har stået med et dårligt økonomisk resultat, som vi skal gøre op med. Det er altid svaert at lukke butikker med medarbejdere, som har vaeret hos os i mange år. Men vi har ikke noget valg, da vi har udfordringer med størrelse, placering eller økonomi. Vi skal have større, faerre butikker, hvor vi er dygtigere til at have den rette omkostningsbase.«
Med hensyn til hvorvidt de seneste års pres på regnskabet med millionunderskud nu kan vendes til plus og bedre tider, fastslår landechefen:
»Der er sket meget på de indre linjer for at bygge en ny kultur i virksomheden. At drive forretning er en holdsport, og derfor er kulturen vigtig. Det er afgørende for at komme i mål sammen med Frasers og skabe en profitabel forretning igen.«
Retssag
Der kører netop nu en retssag mellem Frasers Group og den danske sportskoncern Obi Sport, som står bag Intersport-butikkerne her i landet og ejer varemaerket Sport Direct i Danmark. Frasers Group bruger mange steder navnet Sports Direct til butikkerne.
Skiftet til Sports World her i landet kommer samtidig med, at denne sag endnu ikke er afgjort.
På spørgsmålet om, hvorfor Frasers Group ikke bare sørger for at få den sag afklaret fremfor fortsat at have uro om det, når målet er at bruge Sports World frem for Sports Direct her, siger Dorthe Bloch:
»Det er et rigtig godt spørgsmål. Det er altid aergerligt at vaere i tvist med andre, men jeg hverken kan eller vil udtale mig om en verserende retssag.«