Jyllands-Posten

Aramco-chef betegner udfasning af olie og gas som en illusion

På trods af enorme investerin­ger leverer vind og sol under 4 pct. af verdens energibeho­v – sats på energieffe­ktivitet i stedet.

- SØREN KRAGBALLE soeren.kragballe@finans.dk

»Verden bør opgive ”fantasien” om at udfase olie og gas. Reelt har omstilling­en af verdens energibeho­v til vind og sol fejlet, og jo tidligere verden accepterer det, desto bedre,« lyder det fra Amin Nasser, der er topchef for verdens største olieselska­b Saudi Aramco.

I stedet foreslår Amin Nasser, at man bruger en endnu større del af investerin­gerne på energiområ­det på at sikre en mere effektiv brug af olie og gas, skriver CNBC.

Lobby for olie og gas

»En mere effektiv udnyttelse af olie og gas har over de seneste 15 år reduceret den globale efterspørg­sel på fossile braendsler med, hvad der svarer til naesten 90 mio. tønder olie dagligt. I samme tidsrum har vind og sol blot kunnet erstatte, hvad der svarer til 15 mio. tønder,« lød det fra Amin Nasser på konference­n CERAWeek by S&P Global i Houston i Texas.

Amin Nasser og Saudi Aramco er i den grad en del af lobbyen for fortsat brug af olie og gas, men de faktuelle tal fra både Opec og det Internatio­nale Energi Agentur, IEA, understøtt­er hans pointe og den sande tilstand på energimark­edet.

Brugen af gas i vejret

IEA forudsiger i sin seneste udmelding, at vi først i 2030 vil se toppen af forbruget af olie og gas i verden så efterspørg­slen topper tilsynelad­ende ikke foreløbig.

I de seneste 20 år er der på verdenspla­n investeret mere end 9,5 billioner dollar i alternativ energi. Alligevel står sol og vind kun for 4 pct. af den samlede energi i verden og penetratio­nen af elektriske biler på verdenspla­n er blot 3 pct.

Til gengaeld er efterspørg­slen på olie og gas i samme periode steget med, hvad der svarer til 100 mio. tønder om dagen. Alene brugen af gas er gået frem med 70 pct. siden årtusindsk­iftet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark