»Knald eller fald for et områdes evne til at tiltraekke nye erhverv og turisme«
De bygninger, vi lever i, områder, vi faerdes i, og gader, vi går i, fortaeller alle en historie. En historie, der nogle gange er så staerk, at den får maerkatet ”kulturmiljø”. Det forklarer en ny bog, der dykker ned i vaerdien af kulturarvens fortid – og
Forestil dig at slentre gennem Vestergade i det centrale Aarhus på en lun sommerdag. Omgivet af gadens flerfarvede bygninger. Indhyllet i duften af friskbrygget kaffe og hjemmebag.
Mødet mellem fortid og fremtid, der udspiller sig, bl.a. når ungdommen mødes for at ryge cigaretter og spille backgammon til kulissen af solbeskinnede bindingsvaerk fra 1700-tallet, bidrager til en speciel følelse af stedskarakter.
Blandt andet derfor bliver Vestergade betegnet som et kulturmiljø.
Kulturmiljøet, der er et nyere kulturarvsbegreb, anvendes ved beskrivelse af kulturhistoriske og arkitektoniske sammenhaenge. Definitionen er et geografisk afgraenset område, der i sin fremtraeden afspejler vaesentlige traek af den samfundsmaessige udvikling.
Kulturmiljøets vaerdi afhaenger ikke alene af miljøets alder og fysiske tilstand, men isaer af den fortaellekraft, som kulturmiljøet rummer. Og det er afgørende, at fortaellingen er synlig og kan opleves i dag. Sådan skriver Arkitektskolen Aarhus på sin hjemmeside.
Det har Simon Ostenfeld Pedersen skrevet en bog om. Han er medforfatter til de 320 sider, der udgør fortaellingen om kulturarvsbegrebet fra 1990’erne. ”Kulturmiljø. Stedets fortaelling - Mellem fortid og fremtid” hedder bogen, der udkom i februar 2024. Den er historien om kulturmiljøbegrebets fremkomst og udvikling i dansk og international kulturarvshistorie.
»Det hele startede som et pilotprojekt i 2015. Dengang gik det op for os, at der ikke fandtes en fyldestgørende kortlaegning af kulturmiljøerne i Danmark. Det resulterede i, at vi startede forfra med
at kigge på de respektive områder i 52 danske og to grønlandske kommuner. Vi endte også med at lave et nyt redskab til at screene kulturmiljøerne,« forklarer Simon Ostenfeld Pedersen, der også arbejder som lektor på Arkitektskolen i Aarhus, og supplerer:
»Med andre ord har vi skrevet den bog, som vi selv stod og manglede, dengang vi tog fat på emnet for knap 10 år siden.«
Mange vil kende til fredede og bevaringsvaerdige bygninger, som de fremgår af Slotsog
Kulturstyrelsens database.
Stedets fortaellinger
Faerre kender formentlig til kulturmiljøerne.
Ikke desto mindre fortjener de, ifølge Simon Ostenfeld Pedersen, stor opmaerksomhed.
»Der er et behov for en øget opmaerksomhed rettet mod flere af de fortaellinger, som de forskellige kulturmiljøer rummer. Et steds fortaellekraft og vaerdier kan vaere knald eller fald for et områdes evne til at tiltraekke nye erhverv og turisme,« siger han og tilføjer:
»Meget kulturarv handler om fortiden, men kulturmiljøerne centrerer sig i højere grad om nutiden og fremtiden. Vi bor i dem, vi lever i dem, og vi besøger dem. Det skal vi bygge videre på. Og det forudsaetter en øget forståelse for, at den vaerdi, vi har mellem fingrene, kan vaere med til at skabe udvikling fremover.«
Et godt eksempel er Maltfabrikken i Ebeltoft.
Den oprindelige maltfabrik blev grundlagt i 1861 og producerede malt frem til lukningen 1998. Herefter forfaldt bygningen og var i for en stund truet af nedrivning til fordel for et storcenter med tilhørende parkeringsareal. Men på initiativ fra en flok lokale ildsjaele blev Maltfabrikken i stedet genskabt, og de historiske bygninger bruges nu som et centralt element i udviklingen af Ebeltofts bymidte.
»Man kan vel kalde det for et levende stykke kulturarv. Maltfabrikken blev transformeret og tilføjet flere bygninger, men hele tiden i overensstemmelse med historien. I stedet for at rive ned og bygge nyt har man ført historien videre og fyldt den med nyt liv og nye funktioner,« siger Simon Ostenfeld Pedersen.
I ”Kulturmiljø. Stedets fortaelling - Mellem fortid og fremtid” kan man laese om flere østjyske kulturmiljøer og deres historie. Simon Ostenfeld Pedersen har i samarbejde med sin arbejdsgruppe til pilotprojektet besigtiget over 2.000 kulturmiljøer.
Blandt andet fremhaever han Mellemarmen, der er et af de sidste steder, hvor man stadig kan fornemme det autentiske havnemiljø, som et saerligt kulturmiljø i Aarhus.
Kulturarv versus udvikling?
Men hvordan vaerner vi om vores kulturarv og fortidens fortaellinger i en by som Aarhus, der er i rivende udvikling, og hvor nye byggerier skyder op som aldrig før?
»Vi har haft en periode i dansk byudvikling, hvor vi har bygget meget nyt – og ofte på bekostning af noget aeldre. Her kan kulturmiljøerne vaere med til at fastholde vores
identitet og erindring om, at der er nogle historier, der er vaerd at bygge videre på. Det bliver meget historieløst, hvis vi bare bygger derudad,« siger Simon Ostenfeld Pedersen og forklarer, hvordan Ceres Byen i Aarhus er et godt eksempel på, hvad man ikke skal gøre.
»Da bryggeriet lukkede, rev man de gamle bygninger ned og byggede den nye bydel. Det er lidt underligt, at det baerer navnet Ceres Byen, da der kun er et fragment tilbage. Man burde i højere grad have genanvendt en del af de gamle bygninger og transformeret dem,« siger han og understreger:
»Man kan ikke bygge et miljø forfra, og derfor er kulturmiljøerne måske mere aktuelle i dag end nogensinde før.«