Skolebørn skal i fremtiden have faerre timer i engelsk
Skolens mindste elever skal i fremtiden gå mindre i skole og have faerre fag. Det går saerligt ud over engelsk, som bliver slettet fra skemaet i 1. klasse.
For godt 10 år siden lød befalingen fra Christiansborg, at skolebørn skulle laere mere engelsk tidligere for at give dem »en god sproglig ballast«, som rustede dem til livet i en globaliseret verden.
Men det hensyn nedprioriteres i en ny aftale om folkeskolen, som regeringen har indgået med et bredt flertal i Folketinget.
For når frikvarteret er slut, skal eleverne i 1. klasse ikke laengere til engelsk. I fremtiden vil eleverne i folkeskolen først få engelsk fra 2. klasse, og de får dermed 30 timer mindre engelsk i løbet af deres skolegang. Det svarer til en reduktion på fem pct.
Det aergrer engelsklaererne.
»Jeg synes, det er synd for engelskfaget. Engelskfaget er meget mere end bare at kunne tale og skrive engelsk. Det handler også om kulturforståelse. Den dimension er jo enormt vigtig i forhold til at kunne begå sig i en globaliseret verden,« siger naestformanden i sproglaererforeningens afdeling for engelsk, Lena Smith Boysen.
Bekymringen deler Dansk Industri, der ligeledes er uforstående over den generelle nedprioritering af fremmedsprogene i folkeskolen.
»Det er jo en ret central forudsaetning i livet i vore dage, at man kan noget engelsk. Nogle laerer det naermest af sig selv eller ved hjaelp af de sociale medier, men vi skal jo gerne sørge for, at alle kommer med tidligt. Hvis vi kigger på hele sprogområdet, er det i hvert fald ikke blevet opprioriteret, og det er jeg da ked af,« siger underdirektør i Dansk Industri Mikkel Haarder.
Vigtigere fag end engelsk
Overordnet set bliver skoledagene fremover kortere for eleverne i 0. til 3. klasse. Det har vaeret en prioritet for arbejdet med den nye skoleaftale, forklarer børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
Han forklarer, at regeringspartierne ønskede at frede timetallet i bl.a. dansk og matematik, mens andre partier som De Konservative og DF havde historie og kristendom højt på prioriteringslisten. Derfor endte kompromiset, at bl.a. engelsk fik kniven.
»Eleverne i 1. klasse bliver ret hurtigt mødt med mange forskellige fag, og det betyder også, at de møder mange forskellige laerere. Jeg tror, at der er behov for, at man lige får lov til at starte op i skolen med de grundlaeggende byggeklodser som dansk og matematik, men også at man får noget idraet og musik, så man oplever den kreative side af skolen. Og så kan man stille og roligt bygge flere fag på, og der har vi så besluttet at udskyde bl.a. engelsk,« siger Mattias Tesfaye.
Ministeren er ikke nervøs for, at det vil få større konsekvenser for elevernes engelskkundskaber, men han anerkender, at flere engelsktimer gør eleverne dygtigere til sproget.
Også Dansk Folkeparti, der er med i aftalen, afviser bekymringen. Ifølge undervisningsordfører Alex Ahrendtsen er det først og fremmest afgørende, at eleverne bliver dygtige til dansk.
»Da jeg gik i skole, begyndte vi med engelsk – var det i 5. klasse? – og jeg synes da, at jeg er ret god til engelsk alligevel. Så det gør ikke noget, at vi fremover starter i 2. klasse,« siger han.
Topmotiverede 5. klasser
Med den nye ordning vil også tysk og fransk bliver skubbet et år tilbage i det nye skema. I øjeblikket starter eleverne med deres andet fremmedsprog i 5. klasse, hvilket i fremtiden skubbes til 6. klasse. De mistede timer fra 5. klasser vil blive fordelt over 8. og 9. klasse.
Selv om der ikke er tale om mindre undervisning i de to sprogfag, er naestformanden i Tysklaererforeningen, Carl Kinze, kritisk over for, at man nu dropper tysk i 5. klasse.
Han har selv en 5. klasse til tysk, og det har visse fordele at undervise yngre elever, mener han.
»Det er mere legende og let. De er topmotiverede, hvis ellers laereren har en god relation til dem.«