Tilskudsmedicin har slået hul i regionernes pengekasse. Nu er de klar til at slå tilbage
Staten bør vaere med til at betale regningen, hvis medicinudgifterne uventet stiger dramatisk, lyder det fra Danske Regioner, som også kraever prisloft og faellesindkøb.
I fjor steg regionernes udgifter til tilskudsmedicin med 1,4 mia kr., og det var isaer den eksplosionsagtige interesse for den slankende diabetesmedicin Ozempic samt adhd-medicin, der slog bunden ud af pengekasserne. Det har bl.a. betydet voldsomme sparerunder på landets sygehuse.
Nu går de fem regioner ud i samlet flok og kraever, at regeringen spaender et bestemt økonomisk sikkerhedsnet ud under dem. Og at den gennemfører en lovaendring, der skal give regionerne et helt nyt redskab til at tøjle medicinudgifternes himmelflugt.
Det er isaer udgifterne til såkaldt tilskudsmedicin, som regionerne ønsker at kunne styre langt mere. I 2023 betalte regionerne 20 pct. mere i tilskud til patienternes medicin end i 2022, påpeger Mads Duedahl (V), som er naestformand i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Nordjylland.
Når udgifterne til tilskudsmedicin stiger markant mere, end der er kalkuleret med, er det bydende nødvendigt at finde pengene andre steder for at få enderne i regionernes budgetter til at mødes, lyder det.
»De facto er eksplosionen i medicinudgifter med til at udhule resten af vores sundhedsvaesen. Det er en af grundene til, at vi lige nu ser nogle store besparelser på sygehusene, hvor vi må stramme budgetter og spare på vaesentlige opgaver. Det er ikke holdbart – hverken nu og slet ikke i laengden,« siger Mads Duedahl.
Danske Regioner efterlyser derfor en såkaldt medicingaranti fra staten. Den skal sikre, at gulvtaeppet ikke hives vaek under sundhedsvaesenet, og at hospitalerne – i en tid, hvor der er hårdt brug for personale – ikke tvinges til dramatiske besparelser og fyringer
for at kompensere for skaeve skøn for medicinudgifter.
»Vi har brug for et økonomisk sikkerhedsnet – en faldskaerm. Staten bør påtage sig at daekke hovedparten af de uventede ekstraomkostninger, når efterspørgslen på tilskudsmedicin pludselig stiger langt mere end ventet. Det er trods alt Finansministeriet, som laver det årlige medicinudgifts-skøn op til økonomiaftalen, og det er ud fra dette skøn, at det besluttes, hvor mange penge vi får i regionerne,« lyder det fra Mads Duedahl.
Hånden på kogepladen
Han peger på, at man indtil for 12-13 år siden har haft en aftale om, at staten daekker 75 pct. af den slags uventede ekstraomkostninger. Den ordning bør genindføres.
»Hvorvidt fordelingsnøglen i en ny medicingaranti bør vaere 75 pct. til staten og 25 pct. til regionerne, kan vi forhandle om. Men alle aktører bør have et økonomisk incitament til at bringe udgifterne ned. Vi skal alle have hånden på kogepladen,« siger Mads Duedahl.
Ud over medicingarantien efterlyser de fem regioner tre andre initiativer til at styre området. Regionerne har i dag ingen indflydelse på f.eks. prisudvikling, eller hvorvidt der gives tilskud til nye laegemidler, påpeger Mads Duedahl.
Først og fremmest bør loven aendres, så regionernes faelles indkøbsselskab, Amgros, fremover får mulighed for at købe saerligt dyr tilskudsmedicin, som der potentielt kan opnås en rabat på. I dag har Amgros kun mulighed for at forhandle pris og indkøbe sygehusmedicin med rabat. De private apoteker har ikke mulighed for at opnå rabatterne, når de køber medicin ind, som saelges videre som receptpligtig medicin med tilskud. Uanset, hvor høj medicinprisen ender med at blive, skal regionerne
punge ud i form af tilskud til medicinen.
»Vi kan se, at storindkøb via Amgros har haft en gavnlig effekt på prisen, når det gaelder sygehusmedicin. Vi tror på, at vi ad den vej fremover kan bringe prisen ned på dyr tilskudsmedicin, der bruges af rigtig mange mennesker. Det ville vaere helt oplagt at tage fat på at købe f.eks. diabetesmidlet Ozempic og adhd-medicin ind på denne måde. Det er den medicin, vi har set meget store ekstra udgifter på,« siger Mads Duedahl.
Loft over prisen
Endelig ønsker Danske Regioner, at vi i lighed med andre lande indfører et såkaldt referenceprissystem – en form for maksimalpris eller prisloft på dyr tilskudsmedicin.
Loftet skal sikre, at man i Danmark ikke betaler mere for tilskudsmedicin end de lande, vi normalt sammenligner os med. I følge Duedahl er Ozempic f.eks. betydelig billigere i Norge, som har indført referencepriser.
»Vi kan se, at nogle medicintyper er vaesentlig dyrere i Danmark end i sammenlignelige lande. Vi bør derfor
saette et loft over, hvor meget vi vil betale for en bestemt slags medicin – ud fra hvad medicinen koster i sammenlignelige lande. Hvis den kan saelges billigere i andre lande, må den kunne saelges til samme pris til os,« siger Mads Duedahl, som også ønsker flere og bedre vejledninger til laegerne om udskrivning af laegemidler.
Danske Regioners ønsker om prisloft, medicingaranti og lovaendringer kommer forud for de kommende økonomiforhandlinger mellem regionerne og regeringen, hvor rammerne for den regionale økonomi i det kommende år fastsaettes.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil ikke løfte meget af sløret for, hvor imødekommende regeringen vil vaere over for Danske Regioners ønsker og krav.
»Der er ingen tvivl om, at de stigende udgifter til tilskudsberettiget medicin er en udfordring, og derfor er det også et område, jeg som sundhedsminister har fokus på. Men jeg kommer ikke til at gå ind i konkrete forslag forud for, at vi saetter os til forhandlingsbordet med regionerne,« lyder det fra Løhde i en skriftlig kommentar.
Hvis den kan saelges billigere i andre lande, må den kunne saelges til samme pris til os.