»Jeg er ikke sikker på, at alle skal gå hjem kl. 16 fra samlebåndet«
Mens der tales om at arbejde mindre i Europa og Danmark, bliver russerne ved våbensamlebåndene 24 timer i døgnet. Der er noget i vores mentalitet, vi bliver nødt til at få aendret, siger statsministeren i en opsang, som blev overdøvet.
Statsminister Mette Frederiksen (S) genåbner debatten om arbejdstid, moral og mentalitet – og tager diskussionen i en ny, krigerisk retning. Der var egentlig ikke mange, der hørte, da hun sagde det tirsdag formiddag i en debat om, hvordan Danmark bedst hjaelper Ukraine.
Uden for dørene i Landstingssalen på Christiansborg rumsterede nyheden om, at folketingsmedlem Mads Fuglede var fløjet vaek fra Venstre, og at regeringen havde mistet sit eget flertal. Det var breaking, breaking, breaking.
Inden for dørene handlede det om noget andet. Om krig og fred, granater og samlebånd, russere, der bliver ved, og europaeere, der gerne vil tidligt hjem.
På scenen var statsminister Mette Frederiksen og Søren Gade (V), Folketingets formand. På stoleraekkerne sad tidligere og nuvaerende ministre, folketingsmedlemmer og Ukraines ambassadør. DR’s korrespondent Mathilde Kimer styrede ordet.
»Ude på fronten er det lige nu sådan, at hver gang ukrainerne har én granat at skyde af, får de syv tilbage i hovedet,« sagde hun og påpegede, at den russiske krigsmaskine kører i fulde omdrejninger.
Som CNN skrev for nylig på baggrund af kilder i efterretningsvaesenet, kan Rusland nu producere omkring tre millioner granater om året. USA og Europa kan tilsammen kun levere omkring 1,2 million styk ammunition til Ukraine på et år.
Vi er nu i en production war, der afgør krigens udfald, udtalte en højtstående Nato-diplomat til den amerikanske tv-station.
»Tager vi det alvorligt nok? Gør vi nok?« spurgte Matilde Kimer i Landstingssalen.
Mette Frederiksen kiggede ud over forsamlingen og svarede, at Danmark »stepper up«, men »absolut skal gøre mere«.
»Men det, du spørger til, er i virkeligheden mere en mentalitetsting,« sagde hun så:
»Samlebåndene kører i Rusland 24/7. Og den diskussion, jeg hører mest om i Europa, er, at vi gerne vil arbejde mindre. Jeg bliver altid citeret meget hårdt med det, jeg siger nu, og så starter jeg diskussionen forfra.
Men der er noget i vores mentalitet, vi bliver nødt til at få aendret. Russerne går ikke hjem. De fortsaetter.«
Ifølge Mette Frederiksen er der intet i Ruslands fremfaerd, der indikerer, at Putin stopper med Ukraine.
»Intet!« fastslog hun:
»Hvis jeg har ret i den analyse, så ønsker de mere land. Så ønsker de at vokse, blive staerkere og større. Det er de i gang med at forberede sig til. Hvis Europa skal kunne stå den distance, skal vi vaere lige så meget oppe i gear, som russerne er.«
Spørgsmålet er, mener statsministeren, om hele Europa og alle europaeere er med på det.
»Ejer vi den? At det er det, vi står over for?« spurgte hun og svarede selv:
»Det er jeg ikke sikker på, at alle i Europa ejer endnu. Den skal vi eje herinde,« sagde hun og dunkede begge haender mod brystet tre gange:
»Og så er jeg ikke sikker på, at alle skal gå hjem kl. 16 fra samlebåndet.«
Glem det, venner
Det er langt fra første gang, at Mette Frederiksen kommer med en opsang om arbejdsmoral og et opgør med ønsket om at arbejde mindre. Det er tit sket med udtalelser, som har sat sig i den faelles hukommelse.
Allerede i 2021 fastslog statsministeren, at »vi skal aflive en lidt sejlivet myte, der er ved at opstå, nemlig at det at gå på arbejde nødvendigvis skal vaere lystbetonet«:
»Det er jo dejligt, hvis det er det en gang imellem. Men man skal gå på arbejde i Danmark. Vi er ikke et samfund, faellesskab eller kollektiv, hvor nogen kan forbeholde sig retten til at lade vaere med at bidrage, fordi de hellere vil noget andet.«
I foråret 2023 sendte hun en klar besked til »alle mulige mennesker, der mener, vi kan arbejde mindre« i en krisetid, hvor der er brug for milliarder og arbejdskraft til oprustning, grøn omstilling og velfaerd.
»Glem det, venner. Glem det,« sagde hun. I efteråret var det, som om debatten om danskernes arbejdsliv løb med al opmaerksomheden.
Topøkonom Nina Smith varslede velfaerdsstatens sammenbrud, hvis presset for at arbejde mindre fortsaetter, den økonomiske overvismand advarede om en »kurs mod afgrunden«, og den socialdemokratiske ideolog og minister Kaare Dybvad udgav bogen ”Arbejdets land”, hvor han langede ud efter dem, der forherliger at hoppe ud af hamsterhjulet og gå på deltid.
Det er selve »samfundskontrakten«, der er på spil, lød det på Socialdemokratiets kongres fra Mette Frederiksen, som har understreget, at hun ikke mener, at alle skal arbejde mere, men at vi skal passe på, når mange vil arbejde mindre.
»Alle, der kan arbejde, skal arbejde. Selvfølgelig kan man blive ramt af sygdom, gå på barsel eller have en funktionsnedsaettelse. Men ellers skal man bidrage. Det er den danske ligning i al sin enkelthed,« sagde hun i sin tale på partitets kongres:
»Hvis vi ikke holder fast i vores staerke arbejdsmoral, holder vores velfaerdsmodel ikke.«
Underneden summede opgøret om store bededag, som regeringen fjernede som sin første gerning for at skaffe penge og arbejdskraft, der bl.a. skulle gå til oprustning af det danske forsvar.
En beslutning, som stadig får skylden for, at vaelgerne er flygtet fra SVM-regeringen i en grad, som ikke er set mage i nyere tid i meningsmålingerne.
Ingen partier har siden meldt sig på Socialdemokratiets side i debatten. Tvaertimod. Selv partnerpartierne i Moderaterne og Venstre tog afstand fra deres statsminister.
»Jeg vil som liberal aldrig gøre mig til dommer over de personlige valg, folk traeffer, i forhold til hvordan de indretter deres tilvaerelse og arbejdsliv,« sagde politisk ordfører Torsten Schack (V).
Senest er SF-formand Pia Olsen Dyhr gået kontra med et forslag om at arbejde mindre. På partiets landsmøde foreslog hun at indføre en ny ret til at gå på deltid – fra 37 til 22 timer om ugen i fem måneder – hvis man selv eller et familiemedlem rammes af sygdom.
»Det, som jeg synes, at nogen får galt i halsen, er, at vi ikke først og fremmest er arbejdskraft. Vi er mennesker først,« sagde Pia Olsen Dyhr i sin tale og kritiserede »moralisering over for de danskere, der formaster sig til at prøve at indrette sig på en lidt anden måde«.
Hvor det hidtil har handlet mest om at ar
Jeg forstår på ingen måde, at en socialdemokratisk statsminister gør det til lønmodtageres ansvar, at vi skal kunne forsvare os over for Rusland. KARSTEN HØNGE (SF), BESKAEFTIGELSESORDFØRER
bejde for at redde velfaerden, handler det nu også om at arbejde for at redde Europa. Den kobling afvises imidlertid af partier til højre og venstre for regeringen.
»Fuldstaendig upassende«
SF’s beskaeftigelsesordfører, Karsten Hønge, kalder Mette Frederiksens udtalelser for »fuldstaendig upassende«.
»Jeg forstår på ingen måde, at en socialdemokratisk statsminister gør det til lønmodtageres ansvar, at vi skal kunne forsvare os over for Rusland. Hun forsøger at installere dårlig samvittighed, hvis man går hjem fra samlebåndet kl. 16, eller måske henter børnene før lukketid. Det hører simpelthen ingen steder hjemme.«
Men kan vi godt matche Rusland og samtidig arbejde mindre, end vi gør i dag?
»Det kan vi bestemt. Det er der, hvor statsministeren laver en fundamental fejlanalyse. For selvfølgelig kan vi producere granater og investere i forsvar. Det er vi i gang med. Men hvis vi ikke sørger for, at vi har et arbejdsliv, der er i balance, får vi slet ikke produceret de granater,« siger han.
Sólbjørg Jakobsen, politisk ordfører for Liberal Alliance, stemmer i:
»Jeg synes, det er en meget skør kobling. Vi skal ikke måle os med russerne i en eller anden konkurrence om flest arbejdstimer ved samlebåndet. Det kan godt vaere, at man er slave for staten i Rusland. Men det skal vi ikke vaere i Danmark.«
Jyllands-Posten har spurgt Statsministeriet, om Mette Frederiksen vil uddybe sine synspunkter, men hendes presseafdeling henviser til Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund. Han giver ikke meget for kritikken.
»Mette Frederiksen siger det her for at prøve at indgyde lidt realisme i forhold til de stemmer i debatten, som tegner et billede af, at det er omkostningsfrit at arbejde mindre. For de stikker folk blår i øjnene. Hvis vi kollektivt beslutter os for at gå ned i tid, vil det i sidste ende smitte af på vores evne til at finansiere et forsvar og indkøbe ammunition, som vi skal bruge til at forsvare den frie verden med.«
Taber vi krigen mod Rusland, hvis nogen vaelger at arbejde mindre end i dag?
»Det gør vi jo i den forstand, at hvis vi kollektivt i Europa beslutter os for, at nu vil vi gå på deltid, kommer det til at få konsekvenser. Så ja, i det der teoretiske scenarie, hvor vi alle skulle gå ned på deltid, ville vi jo tabe. Men nu er de fleste jo heldigvis opmaerksomme på, at vi har behov for, at vi arbejder.«
Krudten genoplives
Danskernes arbejdstid har vaeret faldende siden 1960’erne, i takt med at overenskomsterne har skruet ned for arbejdstiden og op for ferie. De seneste 15 år er udviklingen fladet ud, og den årlige arbejdstid pr. beskaeftiget er kun faldet en anelse ifølge Finansministeriet.
Men tanken om at trappe ned trives. Danmarks Statistik kan spore en stigende tendens til, at flere vil arbejde mindre. I 2023 svarede 21 pct. af danskerne, der var i job, at de gerne vil arbejde mindre. 7 pct. vil arbejde mere. Resten er tilfredse med deres nuvaerende arbejdstid.
Finansministeriet har som eksempel beregnet, at hvis arbejdstiden saenkes fra 37 til 32 timer om ugen, vil det slå et hul i statskassen på ca. 60 mia. kr. Det svarer naesten til hele Forsvarets budget. For at lukke hullet kunne bundskatten, som alle betaler, saettes op med syv procentpoint. Det vil til gengaeld skaere 20 pct. af indkomsten – ca. 115.000 kr. om året – fra en typisk arbejderfamilie med to børn.
Om de europaeiske samlebånd med ammunition kan komme op i samme gear som i Rusland, er endnu uvist.
Mette Frederiksen var i Tyskland i februar for at tage første spadestik sammen med kansler Olaf Scholz til en ny våbenfabrik. Den ventes at stå klar om et år, hvor virksomheden Rheinmetall regner med at kunne sende 50.000 granater afsted, stigende til 100.000 styk året efter og 200.000 styk senere.
I Danmark har regeringen købt den nedlagte våbenfabrik kaldet ”Krudten”, som ligger i landsbyen Elling ved Frederikshavn, og som lukkede i 2020 efter flere år med underskud. Nu skal den startes op igen, og jagten på en nordisk våbenproducent er i gang. Norske Namma vurderer over for TV 2, at det vil tage to-tre år at etablere en produktion i Danmark.