Frygten for europaeiske vaelgere forsinker Ukraines vej mod EU
Markant vaelgerfremgang for det yderste højre og vrede landmaend kan blokere og forsinke Ukraines og Moldovas vej mod et EU-medlemskab. Alle nye skridt bliver formentlig udskudt til efter EU-valget i juni, når EU-lederne torsdag samles til topmøde.
I december blev det udråbt som historisk og en sikkerhedspolitisk landvinding for Europa, da EU’s stats- og regeringschefer på et topmøde besluttede at give grønt lys til optagelsesforhandlinger med både Ukraine og Moldova.
Tre måneder senere har noget aendret sig. Skåltalerne om Ukraines fremtid i EU er forstummet i de fleste europaeiske hovedstaeder, og det er der én saerlig grund til.
Selv om situationen i det krigsplagede Ukraine og truslen fra Rusland siden er blevet endnu mere alvorlig, vil de fleste af EU’s regeringer helst ikke tale om EUudvidelsen, som ellers står på dagsordenen torsdag på et EU-topmøde i Bruxelles.
Årsagen til tavsheden er isaer det kommende valg til Europa-Parlamentet og frygten for både vaelgernes dom og reaktionerne fra traktorbevaebnede, vrede europaeiske landmaend.
Frygt for vaelgerne
Mange af de europaeiske regeringer ser ifølge flere EUdiplomater helst, at drøftelserne om en udvidelse af EU med blandt andet 44 millioner ukrainske indbyggere bliver skubbet helt om på den anden side af EU-valget i juni.
Mange vaelgere i de nuvaerende 27 medlemslande er skeptiske over for yderligere udvidelse af unionen, som ifølge meningsmålinger ikke er en ubetinget vindersag i en valgkamp. Flere regeringer frygter derfor, at for meget fokus på udvidelsen kan give yderligere medvind til de mange EU-skeptiske partier på den yderste højrefløj, som i forvejen spås en markant fremgang ved EU-valget.
Det vil samtidig kunne udløse nye protester fra landmaend, der de seneste måneder har gennemført talrige og voldsomme demonstrationer mange steder i Europa.
Alene en optagelse af Ukraine vil udløse enorme milliardudgifter og betyde, at alle de nuvaerende EUlande vil få mindre i bl.a. landbrugsstøtte og regionalstøtte. EU’s egne beregninger afdaekkede i 2023 ifølge netmediet Politico, at Ukraine står til at skulle modtage 186 mia. euro i EU-støtte over syv år – svarende til naesten 1.400 mia. kr. Hertil kommer ny milliardstøtte til Moldova og en stribe balkanlande, som lige nu sidder i EU’s ventevaerelse.
I Ukraine har regeringen siden december ventet på at få en dato og en konkret plan for optagelsesforhandlingerne, og Kyiv har presset på for en beslutning på torsdagens topmøde i Bruxelles.
Orbán er igen en joker
EU-Kommissionen har for nylig praesenteret en ramme for forhandlingerne med både Ukraine og Moldova, som skal drøftes på topmødet. Men ifølge diplomater er EU-landene delt i to. På den ene side presser en raekke lande på, for at Ukraine skal have en dato for forhandlingerne nu. På den anden side ønsker en gruppe lande at vente med yderligere løfter til Ukraine til efter EU-valget, og da beslutningen kraever enstemmighed, tyder alt på, at det hele må udskydes til et topmøde sidst i juni.
Dermed kan det ende med en luftig erklaering om, at EU arbejder videre med planen om optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova.
En joker på topmødet er endnu en gang Ungarns omstridte premierminister, Viktor Orbán, som tidligere adskillige gange har nedlagt veto mod hjaelp og militaerstøtte til Ukraines forsvarskamp mod Rusland.
Beslutningen i december om at indlede optagelsesforhandlinger med Ukraine kunne først traeffes, da det lykkedes at isolere Orbán og få ham til at forlade mødelokalet under afstemningen. Dengang meddelte Orbán, at Ungarn senere vil få talrige muligheder for at bremse Ukraines vej mod EU, og der er derfor risiko for, at han torsdag igen vil saette sig på tvaers, hvis der skal udstedes nye løfter til Kyiv.
Ungarn har reelt mulighed for at nedlaegge veto igen og igen mod Ukraine under de langvarige optagelsesforhandlinger, som kan traekke ud i årevis. Tyrkiet har f.eks. forhandlet med EU siden 2005 og bliver naeppe nogensinde medlem af unionen, mens Montenegro indledte forhandlinger i 2012.
Spilleregler skal aendres
Tavsheden om udvidelsen med nye lande skyldes også, at mange regeringsledere helst vil undgå en spraengfarlig diskussion om reformer og mulige traktataendringer midt under en europaeisk valgkamp. EU-lederne har nemlig lovet hinanden, at spillereglerne i EU skal aendres.
Spørgsmålet er, hvordan et udvidet EU med langt over 500 mio. borgere, 30 EUkommissaerer og utallige muligheder for nationale blokeringer kan fungere, men den drøftelse har naesten ingen lande appetit på at indlede på denne side af valget.
EU-Kommissionen fremlagde onsdag et udspil til reformer og aendringer forud for en udvidelse af EU. Kommissionen foreslår bl.a. en