EU skal forhandle med et land, hvor kompromis ses som en svaghed
Et splittet EU skal tage stilling til, om EU skal forhandle medlemskab med et splittet Bosnien-Hercegovina. Balkanlandet er spaendt mellem forskellige etniciteter og langt fra at opfylde basale krav, påpeger den mand, som har mandat til at gribe ind, når
I samme uge, som Navalnyjs enke holdt sin gribende tale for EU’s udenrigsministre i Bruxelles, modtog Ruslands praesident, Vladimir Putin, en saerlig gaest: Milorad Dodik, praesident for Republika Srpska, som ligger i BosnienHercegovina.
Den russiske systemkriters død fik EU’s udenrigsministre til endnu en gang at stramme sanktionerne mod Rusland. Dodik derimod havde et helt andet budskab. Han lovede Putin, at han ville gøre alt for at sabortere EU’s sanktioner.
For en dyb kender af det splittede balkanland illustrerer det, hvilke problemer som EU står med, hvis Bosnien-Hercegovina efter otte år i EU’s ventevaerelse indbydes til forhandlinger, når EU’s stats-og regeringschefer torsdag mødes i Bruxelles.
»Det er jo hele den europaeiske solidaritet, som der stilles spørgsmål ved,« siger Christian Schmidt om Dodiks møde med Putin.
Den 66-årige tyske jurist, der har haft en lang karriere i Tysklands konservative parti CDU/CSU, har siden august 2021 vaeret det internationale samfunds vågne øje og forlaengede arm i Sarajevo. Sat på en kort formel er de bosniske ledere ikke herrer i eget hus. Med titlen ”den høje repraesentant” har han mandat til at gribe ind, hvis den fredsaftale, der skulle gøre en ende på tre års etniske krige i Bosnien-Hercegovina, ikke overholdes. Dayton-aftalen blev indgået i 1995, skabte en magtbalance mellem de stridende grupper og var egentlig taenkt som en midlertidig foranstaltning, da den allerførste ”høje repraesentant”, Sveriges tidligere statsminister Carl Bildt, blev indsat.
»Og her sidder jeg som den syvende efterfølger efter Bildt,« konstaterer Christian Schmidt med et smil på en Zoom-forbindelse fra Sarajevo.
Christian Schmidt har udøvet sin magt til at blande sig flere gange – for eksempel i april 2023, da Schmidt efter langstrakte regeringsforhandlinger med gensidige blokader bestemte, hvem der skulle indsaettes som ministre.
Schmidt kan se mange problemer, som skal ryddes af vejen, før Bosnien-Hercegovina kan blive medlem af EU, og var det ikke for Putins angrebskrig mod Ukraine, Bosnien-Hercegovinas strategiske betydning og frygten for, at krudttønden kan eksplodere igen, ville det vaere alt, alt for tidligt at begynde på forhandlingerne, lader Schmidt forstå.
Ven med Putin
»I 2019 fastlagde EU-Kommissionen 14 mål, som skal opfyldes, før optagelsesforhandlingerne kan gå i gang. I løbet af de seneste måneder er nogle på plads, men mange er ikke. Glasset er halvt tomt,« siger han og naevner ét af de mange problemer:
Det repraesentative demokrati holdes ude i et stramt net af bestemmelser om de etniske gruppers repraesentation. Er man ikke bosniak, serber eller kroat, er der lukket for at blive valgt ind i praesidentskabet. At hverken jøder, romaer, albanere, montnegrinere eller andre kan besaette landets højeste embede er diskriminiation, fastslog Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol i 2009. En efterlevelse af dommen er punkt 4F i kommissionens 14 nøglepunkter.
»Intet er aendret, og det gaelder også de øvrige syvotte domme fra Menneskerettighedsdosmtolen,« siger Christian Schmidt og vender tilbage til serberne, som ifølge Schmidt er under betydelig indflydelse fra Moskva.
Men som Schmidt forklarer, kan serberne og Republika Srpska ikke tages ud af ligningen.
»Dayton-aftalen garanterer eksistensen. Det er jeg også garant for, men vel at maerke inden for de rammer, som staten Bosnien-Hercegovina omfatter. EU må gøre det fuldstaendig klart, hvad der er EU’s faelles udenrigsog sikkerhedspolitik, og at den og den situation, som vi nu befinder os i, ikke tillader hr. Dodik at vaere venner med Putin,« fastslår Christian Schmidt.
Han understreger, at han jo ikke sidder som talsmand for EU, men privat er han ikke i tvivl og betoner, at han bestemt ikke tilhører det hold, der tror på, at EU udenrigsog sikkerhedspolitisk kan absorbere de synspunkter, som Dodik fører sig frem med.
Laerer forskellig historie
Han ser ikke for sig, at Bosnien-Hercegovina bliver klar til EU-medlemskab inden for de naeste mange år. I processen derhen vil han som fredsaftalens vogter stadig have en funktion som indpisker, mens EU kan fungere som gulerod. Men tiden er et problem i sig selv, påpeger Schmidt, og det skyldes, at flere unge har mistet tilliden til deres egen stat og dens demokratiske institutioner.
»Man taler om, at mindst halvdelen af en årgang i skolen ikke vil blive i BosnienHercegovina. Hjerneflugten er dramatisk, omkring 7080.000 om året, og det vel at maerke i et land med kun 2,8 mio. indbyggere,« siger han og tilføjer, at det gaelder alle etniske grupper og fra alle dele af landet, også Republika Srpska:
»Og de tager altså ikke til Moskva eller Belarus, men til EU-lande som Østrig, Tyskland, Holland, Danmark foruden Schweiz,« bemaerker han.
For dem, der bliver tilbage, handler det svaereste spørgsmål om forsoning.
»Og ja, der er mange tiltag og projekter, som arbejder med forsoning og forståelse for hinanden. Men der er også stadig mange forskelle. Skoler og undervisningsplaner: kroatiske børn, bosniskkroatiske børn, bosnisk-serbiske børn og bosnisk-bosniakiske børn modtager forskellig historieundervisning – undertiden også forskellig undervisning i geografi,« siger han og kalder det en hovedudfordring for et land, der skal finde sig selv.
»Og jeg må desvaerre sige, at her er en raekke af uansvarlige politikere, som går rundt med en fortaelling, som laegger vaegt på etniske forskelle og at vaere delt i stedet for at fortaelle om nødvendigheden af integration. Her hjaelper forhandlinger med EU ikke, det skal komme fra landet selv.«
»Desvaerre er det sådan,« tilføjer han, »at traditionelt vil man her anse et kompromis som et tegn på svaghed«.