Mexico vil naegte at tage imod migranter smidt ud af Texas
Mexico anklager Texas for at opmuntre til diskrimination og racemaessig profilering. Den hidtil skrappeste lov mod indvandring i USA’s historie er blevet genstand for et hidsigt retsopgør og et giftigt emne i den amerikanske valgkamp.
Mexicos regering saetter nu foden ned midt i en ophedet konflikt mellem Texas og Det Hvide Hus om, hvor radikale metoder myndighederne i USA’s naeststørste delstat kan tage i brug for at stoppe strømmen af migranter fra syd.
Midt under den seneste runde i et langvarigt retsopgør mellem amerikanske domstole om den hidtil skrappeste lov mod indvandring i USA’s historie skar nabolandet igennem.
Regeringen i Mexico fordømte Texas-loven og beskyldte den for at »opmuntre til adskillelse af familier og til diskrimination og racemaessig profilering, der kraenker migranters menneskerettigheder«.
»Under ingen omstaendigheder« vil Mexico tage imod migranter, der anholdes under den nye lov og sendes retur fra Texas, lød beskeden tirsdag fra Mexico City, selv om Mexico i princippet er forpligtet til at tage imod egne statsborgere, der deporteres.
Det gør situationen ved graensen endnu mere kompliceret.
Den nye lov, der er kendt som Senate Bill 4 eller SB4, gør indvandring uden tilladelse til en forbrydelse, der kan straffes med op til seks måneders faengsel. For gengangere, der ulovligt rejser ind i Texas, kan straffen ultimativt stige til faengsel i 10-20 år.
På det lavpraktiske plan giver loven politiet i Texas ret til at anholde migranter og ekspedere dem ud af landet via en graenseovergang til Mexico, også hvis de ikke er mexicanske statsborgere.
Bitter strid i valgkamp
Loven blev underskrevet af den republikanske guvernør i Texas, Greg Abbott, i december sidste år.
Midt under en rekordhøj tilstrømning af migranter kritiserede han sammen med andre republikanske guvernører den amerikanske regering for at gøre for lidt for at stoppe trafikken over Rio Grande og kraevede øgede beføjelser til staten selv. Det udviklede sig til en bitter strid mellem republikanere og demokrater og er nu blevet et af de mest giftige emner i den amerikanske valgkamp.
Loven har siden sin vedtagelse mødt mange forhindringer, og flere domstole har blokeret for dens ikrafttraeden. Også praesident Joe Biden har blandet sig. Det Hvide Hus mener, at loven strider imod den amerikanske forfatning, fordi den underløber den amerikanske regerings ret til at regulere indvandring.
På den baggrund har det amerikanske justitsministerium sagsøgt Texas bl.a. med henvisning til en dom fra 2012, da højesteret underkendte centrale dele af en lignende lov i Arizona, der ville have tilladt politiet at anholde migranter.
Forleden sagde Bidens pressesekretaer, Karine JeanPierre, at Texas-loven vil »skabe kaos og forvirring ved vores sydlige graense.«
Alligevel besluttede et flertal på seks af de ni dommere i USA’s højesteret tirsdag at lade loven traede i kraft uden at vente på, at domstolene når til vejs ende i deres vurdering.
To af de seks højesteretsdommere i flertallet lod dog en dør stå åben for, at en lavere domstol igen kunne vurdere sagens berettigelse. Det fik øjeblikkeligt en appeldomstol til igen midlertidigt at blokere for implementering af loven.
Mindretallet på tre demokratisk udpegede højesteretsdommere tog afstand fra deres kollegers beslutning og beskyldte flertallet for at puste til det kaos, der hersker omkring håndhaevelsen af de amerikanske immigrationslove. Dommer Sonia Sotomayor skrev i en mindretalsudtalelse, at loven skader USA’s forhold til andre lande, den modarbejder beskyttelsen af personer, der flygter fra forfølgelse, og den underminerer de føderale myndigheders muligheder for at opdage overhaengende sikkerhedstrusler og menneskehandel.
USA’s ministerium for national sikkerhed, Department of Homeland Security, har varslet nye retsopgør for at stoppe loven, der vurderes at komplicere arbejdet for dets i forvejen overbebyrdede graensepoliti.
Gaet en indvandrer
I en reaktion på højesteretsbeslutningen, som altså få timer efter blev sat på pause, udtrykte Mexicos udenrigsministerium bekymring for, at loven skaber et fjendtligt miljø for de over 10 mio. mennesker af mexicansk afstamning, som bor i Texas.
Jorge Dominguez, der er advokat for et immigrantcenter i El Paso, siger til Washington Post, at Texas-loven vil få immigranter til at gå under jorden og begraense deres tilstedevaerelse i samfundet.
»Loven gør alle som mig sårbare over for enhver politibetjent i staten, der ønsker at lege gaet en indvandrer,« siger Dominguez, som er amerikansk statsborger.
»Kan jeg blive tilbageholdt, fordi jeg er brun, taler flydende spansk og ligner en, der er rejst ulovligt ind i Texas?«
Efter en rekordhøj tilstrømning i slutningen af 2023 faldt antallet af migranter til under det halve i januar. Ifølge nyhedsbureauet AP er tallet for februar endnu ikke kendt. Ifølge de føderale myndigheder skyldes faldet bl.a. en hårdere kurs fra Mexicos side.
Retsopgøret om SB4-loven er blot et af flere opgør mellem Texas og Det Hvide Hus. I januar gav et flertal i højesteret Joe Biden ret til at fjerne pigtråd, som Texas installerede langs graensen, indtil domstolene afgør, om det er lovligt for en delstat at opføre egne barrierer.
USA. Men mange mere progressive demokrater finder ordet anstødeligt, fordi det ifølge dem umenneskeliggør migranterne.
Mandag tog sagen så en ny drejning. Her sagde Laken Rileys far, Jason Riley, til NBC News, at han var ked af, at sagen blev brugt politisk:
»Det gør mig vred. Jeg føler, at de bare bruger min datters navn. Og hun var meget bedre end det. Hun burde blive hyldet for den person, hun er. Hun var en engel,« sagde han.
Jaken Riley sagde dog samtidig om gerningsmanden, at han formentlig ikke ville have opholdt sig i USA, hvis landet havde haft »sikre graenser«.
Han sagde også, at han støtter Donald Trump.
Arresteret for voldtaegt
Også andre sager i USA med kriminelle migranter har vakt opsigt. Forleden naevnte Fox News sagen om en migrant fra Haiti, der er blevet anklaget for at have voldtaget en 15-årig pige på et migrantcenter i USA.
Men ifølge radiostationen NPR News er det ikke et faktum hugget i granit, at migranter skulle vaere mere kriminelle, end amerikanerne er det. Sådan lød det forleden i et indslag på radiostationen, der af mange republikanere bliver beskyldt for at vaere venstreorienteret.
Her refererede radiostationen bl.a. til et studie fra Stanford-universitetet, der med data tilbage fra 1960’erne viser, hvordan migranter er 60 pct. mindre tilbøjelige til at blive faengslet end amerikanskfødte.
Ifølge radiostationen er det imidlertid svaert at opgøre sådanne tal praecist, fordi datagrundlaget stadig er begraenset. Alligevel er der altså ingen beviser for, at illegale migranter skulle vaere mere kriminelle end indfødte amerikanere. Det sagde Michael Light, der er sociolog ved University of Wisconsin forleden til avisen Washington Post:
»Personens udokumenterede status er en skaerpende faktor og er sandsynligvis også en årsag til, at disse forbrydelser generelt genererer så staerke reaktioner,« sagde han.
Samtidig refererede Washington Post til en undersøgelse af bl.a. 200.000 kongrestaler, der viser, at amerikanske politikere helt tilbage til 1880 har brugt nedladende ord om uønskede befolkningsgrupper, der er kommet til landet.
Med andre ord er der ikke noget nyt i, at politikerne taler grimt om de illegale migranter, skrev avisen. For nylig indgik Republikanerne og Demokraterne en aftale i Senatet om kraftigt at stramme migrationspolitikken – bl.a. ved at øge overvågningen af den amerikansk-mexicanske graense.
Forslaget faldt dog til jorden, efter at Donald Trump havde udtalt, at det ikke var skrapt nok.