Smukt drama om kaerligheden, der aldrig blev
I ”Past Lives” fortaeller sydkoreanskcandadiske Celine Song nuanceret og rørende om immigranten Noras laengsel efter barndomslandet og hendes første kaerlighed.
Filmanmeldelse
Past Lives
Romantisk drama
Land: USA, Sydkorea, 2023 Instruktør: Celine Song Premiere: 21. marts Varighed: 1 time og 46 minutter
333333
I åbningsscenen af Celine Songs smukke, delvist selvbiografiske Oscar-nominerede kaerlighedsdrama ”Past Lives” iagttager to usete personer filmens tre hovedpersoner på en bar: en asiatisk mand, en asiatisk kvinde og en hvid mand, der ikke rigtigt er del af samtalen.
Hvad er deres relation? Er to af dem kaerester eller søskende, er den hvide mand turistguide, eller er de alle kolleger? Man fornemmer en spaending i luften. Men ingen af os iagttagere kan forudse det utraditionelle og nuancerede trekantsdrama, som scenen er kulmination på.
24 år tidligere skal den 12årige Na Young (Moon Seung-ah) sige farvel til sit første crush, Hae Sung (Leem Seung-min), fordi hendes familie emigrerer til Toronto.
Na Young praler i skolen med, at hun flytter, fordi man ikke vinder en Nobelpris fra Korea.
Hendes foraeldre er kunstnere og lytter til Leonard Cohens ”Hey, That’s No Way to Say Goodbye”, mens de udfylder immigrationspapirer og beder Na Young og hendes søster vaelge et canadisk navn.
»Når man forlader noget, får man noget andet,« svarer moren på Hae Sungs mors undren over flytningen.
Da det kommer til det endelige farvel, følges Na Young og Hae Sung hjem fra skole i larmende tavshed, stopper op ved hendes trappe og kigger afventende på hinanden.
»Farvel,« siger Hae Sung så og går.
Genforening
12 år senere er Na Young, der nu hedder Nora (Greta Lee), flyttet videre til New York, hvor hun studerer dramatik. Hun falder over Hae Sung (nu Teo Yoo) på Facebook, og de begynder at tale på Skype. Men Nora ender med at bryde forbindelsen, da hun ikke vil bruge sin energi på at haenge i fortiden.
»Jeg vil opnå noget her,« siger hun.
Der går yderligere 12 år, før Nora hører fra Hae Sung igen. Han kommer til New York og spørger, om de skal mødes. Hun er i mellemtiden blevet gift med sin hvide forfatterkollega Arthur (John Magaro), som prøver at undertrykke sin jalousi og vaere rummelig over for Noras genforening med sin barndomskaerlighed.
Han ved, at det ikke bare handler om Hae Sung, men om Noras forhold til det land og den kultur, hun lagde bag sig som 12-årig, men som stadig er en del af hende,
som han ikke forstår.
På et tidspunkt fortaeller han, at han er begyndt at laere koreansk for at forstå, hvad hun siger, når hun taler i søvne. Han er bange for ikke at gøre hendes verden større, som hun gør for ham ved at rumme begge kulturer. Deres forhold er en af de mest interessante filmiske skildringer af et interracial aegteskab, jeg har set.
Arthur beskriver i sjov (men også i alvor) sig selv
som den hvide mand i historien, der står i vejen for to sjaelevenner – og Nora og Hae Sung har da også en saerlig forbindelse. Men så simpel er ”Past Lives” heldigvis ikke.
Undertrykt laengsel
Filmen handler ikke om, hvem Nora vaelger. Den handler om, hvordan hun selv har forandret sig, og hvilke sider hun har undertrykt for at assimilere sig og
komme frem i verden. Om, hvem man var i sit tidligere liv, hvem man er i forskellige relationer og tankerne om, hvad der kunne vaere blevet.
Greta Lee er fremragende som ambitiøse Nora, der kun lader laengslen efter sit tidligere liv skinne igennem i glimt, inden realitetssansen og trangen til at komme videre tager over. Det er på én gang hjerteskaerende og livsbekraeftende.