Det føles ikke laengere friskt at lade kvinder vaere brovtende og åndssvage
”Jagtsaeson 2” er ligeså forudsigelig, gammeldags, plat og momentvis sjov som etteren.
Filmanmeldelse
JAGTSAESON 2 – I MEDGANG OG MODGANG
Komedie
Land: Danmark, 2024 Instruktør: Peter MoldeAmelung
Premiere: 21. marts Varighed: 2 timer og 46 minutter
Hvis du synes, det er sjovt, at Mille Dinesen får en flåt i skraevet, så er ”Jagtsaeson 2 – i medgang og modgang” lige en film for dig.
Den første ”Jagtsaeson”film fra 2019 solgte en halv millioner billetter. Det viser, at der i den grad er et marked for lavpandede komedier med og for kvinder. ”Jagtsaeson”-filmene er skrevet af Lars Mering og Claudia Boderke, der også står bag filmene om ”Klassefesten”, og de følger samme opskrift: Tre venner, en midtvejskrise og en raekke pinlige optrin, der involverer så mange kropslige og seksuelle udskejelser som muligt.
Det er al aere vaerd at lade kvinder vaere ligeså brovtende og åndssvage, som maend har vaeret på film i årevis.
Men det føles mildest talt ikke så friskt, som det gjorde i banebrydende komedier som ”Bridesmaids” fra 2011, ”Trainwreck” fra 2015 eller danske ”Ditte & Louise” fra 2018. Tre film, der i modsaetning til begge ”Jagtsaesoner” ud over de grovkornede jokes også har intelligente pointer om tidens kvindeliv, venskab og kaerlighed.
Utjekket kaoskvinde
I ”Jagtsaeson 2” spiller Mille Dinesen den samme usikre og utjekkede kaoskvindetype, som hun gjorde i ”Nynne”. I sidste film mistede Eva sit arbejde i Skattestyrelsen, men blev til gengaeld kaereste med Lars Ranthes hospitalsklovn, Jan. Nu får hun det ene afslag efter det andet i jobsøgningen, men er for stolt til at bede om økonomisk hjaelp fra Jan.
Hun går så vidt som at lyve om at have fået et job som projektleder hos en økologisk tøjproducent, selv om samtalen gik forfaerdeligt med den selvgode ejer Jakob Martin (Martin Greis-Rosenthal), som er venner med Evas eksmand, Peter, og hans nye kone, Bella (Stephania Potalivo).
I stedet arrangerer Eva Bellas polterabend og inviterer Jakob Martin med som en udvidet jobsamtale. For at imponere ham dropper hun partybussen og stripperen til fordel for en økologisk sheltertur.
Det er ikke svaert at regne ud, at alt, der kan gå galt, går galt.
Selvgod økotype
Det er heller ikke svaert at regne ud, at Eva i løbet af filmen indser, at det ikke er i orden at kapre sin venindes polterabend for egen vindings skyld. At man kommer laengst med aerlighed, og at det er vigtigt at turde blotte sig over for sin kaereste.
Accepterer man forudsigeligheden og det bedagede kvindeportraet, er filmen i store dele underholdende og sød. Det er pinagtigt, men også ret sjovt at se Eva fedte for den hellige Jakob Martin, der i modsaetning til shotshungrende Bella synes, det er alletiders bare at sidde og meditere i vildmarken.
Og ligegyldigt hvor højt man har sat sig til hest, er det svaert ikke at traekke på smilebåndet til Evas mere og mere opgivende ansigt, mens selskabet på skift under dyb koncentration og målrettet belysning forsøger at få has på flåten mellem hendes ben.