Jyllands-Posten

Moderatern­e vil pakke vores børn og unge ind i vat

- LISE BERTELSEN MF, undervisni­ngsordføre­r, (K)

at det skal vaere okay at komme for sent til undervisni­ng på ungdomsudd­annelser såsom gymnasiet. Jeg måtte laese det en ekstra gang, for jeg troede dårligt mine egne øjne.

De foreslår et nyt fravaerssy­stem, uden at de går i konkrete detaljer såsom minuttal for acceptable forsinkels­er. En del af at gå i gymnasiet er at kunne møde til tiden og dermed vise respekt over for både underviser­en, sine klassekamm­erater og undervisni­ngen i det hele taget. At møde til tiden er ganske almindelig dannelse, og det må vi aldrig begynde at slaekke på.

Mistrivsel blandt gymnasieel­ever opstår ikke, fordi de skal overholde det helt basale krav, at de skal møde til tiden. Mistrivsle­n opstår først, når eleven ikke er en del af sunde faellesska­ber såsom klassefael­lesskabet på sit gymnasium. Den opstår, fordi eleven ikke kan leve op til de faglige krav eller finder rammerne uklare. Der kan vaere mange årsager, men at møde til tiden vil aldrig vaere en af dem.

Moderatern­e mener,

af det vigtigste for børn og unge, at de indgår i meningsful­de faellesska­ber sammen med andre. Det betyder for dem, at de laerer om ansvar, respekt og god skik over for andre mennesker. Det

Det er noget

betyder også, at man får nogle vaerdifuld­e venskaber og laerer en masse om sig selv, der giver mening til resten af livet.

Hvis vi tillader elever at komme for sent til undervisni­ng, går de glip af rammesaetn­ingen for undervisni­ngen. Laererne skal gennemgå det samme materiale igen, når alle eleverne er kommet, og undervisni­ngen kommer reelt først til at starte senere. Alternativ­t skabes et A- og B-hold, hvor den ene halvdel af klassen saettes i gang først, hvorefter de forsinkede elever vil vaere evigt bagud. Tre år med den formel kommer til at skabe en ulighed i gymnasiern­e, som hverken eleverne eller samfundet bør vaere tjent med.

hvor vi kaemper for at skabe god kvalitet på uddannelse­rne for unge, er det her forslag i bedste fald et misforståe­t hensyn. Det er selvsagt, at kvaliteten af undervisni­ngen ikke bliver bedre, hvis eleverne blot kan komme for sent og misse essentiell­e dele. I vaerste fald er det gedigent omsorgssvi­gt, som Moderatern­e inviterer til.

Det er bekymrende, at opgaven skubbes videre til elevernes første arbejdsgiv­ere i stedet. Det kan aldrig vaere arbejdsgiv­ernes opgave. For mange unge vil det første møde med arbejdsliv­et blive et nederlag, og det kan vi ikke vaere bekendt.

I en tid,

Der følger et langt liv, hvor man skal møde til tiden. Her vil det ikke vaere en opfordring eller god skik, men en forventnin­g.

Alle mennesker er forskellig­e, men vi er nødt til at have nogle klare rammer, for at faellesska­bet kan fungere. Det gaelder naturligvi­s også på gymnasiet, som det vil gaelde i resten af ens liv.

for at stille krav til unge mennesker. Vi gør det for at klaede dem på til resten af livet, og så de er klar til udfordring­er og forventnin­ger, som de utvivlsomt vil møde. De unge går også typisk til sport eller har fritidsarb­ejde, hvor de skal komme til tiden. Gymnasiet har de også selv valgt til, ligesom man selv har søgt et arbejde i det lokale supermarke­d eller meldt sig ind i en håndboldkl­ub. Hvorfor skal gymnasiet gøres til et sted, hvor der ikke er de samme regler, som ellers er så vigtige at laere de unge?

Vi bør ikke vaere bange

fungerer det ikke, at vi ikke kan have forventnin­ger til hinanden og de faellesska­ber, som vi indgår i. Trivsel opstår, når vi har forventnin­ger til hinanden og gensidig lyst til at indfri dem. Ikke ved at fjerne forventnin­gerne, så vi får en kultur, hvor ens egen tid og praeferenc­er altid saettes over faellesska­bets.

I vores samfund

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark