Aktiechef: Stimen på Wall Street risikerer snart at blive brudt
USA’s ledende S&P 500-indeks er siden efteråret stormet op, og det er over 20 uger siden, at det sidst har oplevet et dyk på 2 pct. eller mere i løbet af en handelsdag. Men stimen risikerer snart at blive brudt, mener Philip Jagd, aktiechef i Sampension.
Fortsaetter aktieboomet? Spørgsmålstegnet vokser, efter det amerikanske aktiemarked har leveret en rekordstribe, og S&P 500-indekset er steget med 30 pct. siden efteråret. Helt uden slinger i valsen.
Faktisk har det vaeret en ”one way street” for S&P 500indekset, som ikke har maerket et kursdyk på 2 pct. eller mere i 20 uger. Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension, beskriver situationen som ”usaedvanlig”.
»Historiebøgerne viser, at den ”one way street” efter alt at dømme ikke er ensrettet for evigt, og stigningerne fortsaetter sjaeldent i laengere tid, end vi allerede har vaeret vidner til den seneste tid,« fastslår Philip Jagd.
Gennem de seneste 60 år er det ifølge Philip Jagd blot sket en håndfuld gange, at S&P 500 har vaeret inde i en stime magen til – og i alle tilfaelde har det vaeret efter en periode med recessionslignende tilstande i verden.
Mere bestemt i 1992, hvor USA havde vaeret i en recession året før, eller i 1995, hvor Federal Reserve måtte haeve renten med tre procentpoint for at køle den brandvarme amerikanske økonomi ned. Og senest i 2017, hvor verdensøkonomien voksede igen efter en mindre nedtur i 2015 og 2016.
AEblerne skal rystes
Forklaringen er ifølge Philip Jagd, at virksomhederne har haft mulighed for at investere billigt i deres aktiviteter og øge indtjeningen og vaerdien, da økonomien altid har stået tilbage med ledig kapacitet efter nedturene.
»Men denne gang ser billedet ud til at vaere et andet,« siger Philip Jagd.
Han understreger, at den amerikanske økonomi har ageret over evne, og inflationen er over centralbankens målsaetning på 2 pct. På samme tid er ledigheden fortsat ultralav, og hvis virksomhederne skal investere i deres aktiviteter, øger det omkostningerne.
Derfor er der ifølge Philip Jagd en begraenset mulighed for et boom i realøkonomien, som betyder, at de nuvaerende aktierekorder i USA ikke ser holdbare ud over laengere tid.
»Traeet er ikke blevet rystet i lang tid. Vi mangler lidt at få rystet alle de svage aebler af, så der kun sidder de staerke tilbage,« siger Philip Jagd.
Spørgsmålet er bare, hvad der bliver katalysatoren.
Først og fremmest er Philip Jagd bekymret over, at investorerne alle har set mod de samme dele af aktiemarkedet de seneste måneder, hvor det isaer er Magnificent Seven-aktierne, som har haft momentum.
For det andet er der vaekstbilledet. Aktiechefen mener, at investorerne måske er blevet lidt for optimistiske i forhold til, hvordan det ser ud i fremtiden. Hvis vaeksten bliver svagere end ventet, bliver de skuffede.
På samme tid er der risiko for laengere udsigter til lavere renter.
»Man skal ikke blive overrasket, hvis aktiemarkedet saetter sig 5 eller 10 pct. Fordi det vil ikke vaere usaedvanligt, efter det har vaeret så stille i så lang tid. Men det vigtige er at laese, hvad årsagen til det er,« siger han.
Gennemsnitligt har S&P 500 oplevet en korrektion på 9 pct. efter mere end 20 uger i traek uden et fald på 2 pct.
Økonomien vil lande blødt
Hos Danske Bank vurderer seniorstrateg Sofie Manja Eger Huus, at det er for tidligt at traekke stikket hjem på de amerikanske aktier. Årsagen er, at USA’s centralbank ventes at saenke sin rente til sommer, hvilket bør vaere en fordel for aktiemarkedet. Sådan har det i hvert fald vaeret før i tiden.
Sofie Manja Eger Huus laegger til gengaeld vaegt på, at det altafgørende er, hvorfor Federal Reserve beslutter at levere rentenedsaettelserne i år.
»Historikken er positiv, når vi ser på, hvad der sker, når Fed (USA’s centralbank, red.) begynder at saenke renten – så laenge økonomien kommer igennem med skindet på naesen,« betoner seniorstrategen.
Hun bemaerker, at da Federal Reserve saenkede renterne i 1990, 2001-2002 og 20072008, var det i forbindelse med en recession i USA, og investorerne i de amerikanske aktier endte med at få et negativt afkast.
F.eks. dykkede aktierne med 24 pct. i forbindelse med rentenedsaettelser i kølvandet på finanskrisen i 2007. Til gengaeld leverede aktierne naesten 35 pct. i afkast over et halvt år, da centralbanken saenkede renten i 1998.
Hos Danske Bank er hovedscenariet ifølge Sofie Manja Eger Huus, at den amerikanske økonomi vil lande blødt og styre uden om en dyb recession, mens Federal Reserve løbende vil saenke renten i år til fordel for aktierne.
USA’s arbejdsmarked er solidt og viser ikke tegn på en krise, og mens inflationen ser ud til at falde langsommere end ventet, så peger pilen fortsat nedad, hvilket åbner for scenariet, hvor renten bliver saenket.
»Det virker derfor realistisk, at den amerikanske økonomi vil fortsaette med at vokse moderat uden den store risiko for en reacceleration i inflationen, hvilket understøtter, at Fed kan saenke sin rente fra de restriktive niveauer til gavn for amerikanske aktier,« fastslår hun.