Fregatten Jylland saetter sejl mod aktualitet: Ny udstilling forbinder fortid og nutidens krige
I år er det 160 år siden, at Fregatten Jylland var i kamp. Den historie har desvaerre i dag en stor relevans, og derfor saetter museet fokus på at binde nutid og fortid sammen med sin nye udstilling ”Fregatten i kamp”.
Museet Fregatten Jylland i Ebeltoft vil med en ny udstilling gøre sig aktuel på baggrund af de store, internationale konflikter, verden lige nu står i, ikke mindst krigen i Ukraine og urolighederne i Mellemøsten.
I slutningen af januar sendte Danmark fregatten Iver
Huitfeldt til Det Røde Hav i det, som er blevet kaldt ”den skarpeste mission siden 1864 for Søvaernet”.
Det vil sige den skarpeste mission, siden Fregatten Jylland vandt slaget ved Helgoland, som i år er 160 år siden.
En aktuel historie
Allerede da den nye direktør for Fregatten Jylland, AnneMarie Dohm, tiltrådte i oktober sidste år, sagde hun med henvisning til krigen i Ukraine:
»Fregatten Jylland er historien om Danmark som krigsførende nation og om et land, der stod over for en stor opgave med at vaerne om sine graenser. Den historie har aldrig vaeret mere aktuel.«
Siden er aktualiteten kun steget. 8. marts var fregatten Iver Huitfeldt i ildkamp, da besaetningen nedskød fire droner afsendt af Houthi-bevaegelsen.
I følge Anne-Marie Dohm bør en af de grundlaeggende opgaver for et museum vaere at perspektivere nutiden i en historisk ramme.
»Det tror jeg er fuldstaendigt afgørende. Det kan godt føles, som om det er første gang, vi står i den her svaere situation med optrapning af krige og konflikter, men det har vi faktisk gjort før, og det er netop den tid, 1860’erne, Fregatten Jylland repraesenterer.«
Hun peger på, at vi ikke altid har vaeret en lille, fredelig nation.
»Vi har vaeret udfarende, og fregattens historie fortaeller netop noget om, hvad det vil sige at beskytte Danmarks egne graenser.«
Hvis Fregatten Jylland skal have relevans som museum, skal den vaere med til at understøtte og inspirere til nogle af de braendende spørgsmål, der optager os i dag, mener hun.
»Jeg tror, at noget af det, vi som moderne mennesker søger svar på, nogle gange findes på vores kulturbaerende institutioner, og derfor skal museer stå til rådighed for de her aktuelle debatter.«
Anne-Marie Dohm ser en tendens til, at flere museer i disse tider netop stiller sig selv spørgsmålet om, hvordan balancen mellem formidling af den smalle historie og behovet for at facilitere nutiden skal findes.
»Det har jeg også stort fokus på, og det har vi som museum. Og det ville vaere aergerligt at lade den her mulighed gå forbi.«
Den nye udstilling på Fregatten Jylland åbner i anledning af påsken. Her kan man blandt andet høre helt nye lydfortaellinger af søfolkenes erindringer fra slaget ved Helgoland.
Øjenvidner fra daekket
De er skabt på baggrund af breve fra sømaend, der var ombord. Øjenvidneberetninger om, hvordan det var at gå rundt på daekket, mens kanonerne bragede, splinterne føg om ørerne på én, og kammeraterne lå sårede eller døde.
Fregatten Jylland har også lavet en film, hvor tidligere stabslaege i Forsvaret Henrik Staunstrup fortaeller om krigsskader og amputationer, både for 160 år siden og i dag.
Han har blandt andet vaeret udsendt på fregatten Esbern Snare i Adenbugten.
»Der er i den samlede udstilling mange paralleller til det, vi oplever i dag. Det er genkendeligt og relevant, og det giver os en forståelse for, at vi deler samme håb, frygt og forventninger, som folk gjorde dengang,« forklarer Anne-Marie Dohm.
Hvis du som børnefamilie synes, det hele lyder lidt drabeligt, så forsikrer museet, at der fortsat vil vaere et børnevenligt univers.
Der er for eksempel historien om de to hundehvalpe, som blev født under slaget ved Helgoland og flere aktiviteter for børn hver dag.
En af dem er en sporjagt, hvor man skal hjaelpe skibsdrengen Karl med at løse mysteriet om, hvem der har taget hans lommekniv ved at udforske skibet og ”tale” med figurerne ombord.
Man kan også lave sit eget reb og maerke suset, når den store kanon skydes af hver dag klokken 12.