EU vil købe våben til Ukraine for Putins indefrosne milliarder
Det vil vaere en glaedelig »triumf«, hvis Rusland selv skal betale for våben til ukrainske soldater og genopbygning af sønderbombede skoler og veje, fastslog statsminister Mette Frederiksen (S) under EUtopmøde. Hun kalder det markante skridt mod Rusland f
Med en kontroversiel og udspekuleret plan vil EU sikre, at Vladimir Putin fremover selv kommer til at betale milliarder i militaer støtte til de ukrainske styrker, som desperat mangler våben og ammunition i den mere end to år lange forsvarskamp mod de russiske invasionsstyrker.
Sagen handler om det gigantiske russiske milliardbeløb, som EU som en del af sanktionerne mod Rusland indefrøs allerede i 2022 efter den russiske invasion.
På et EU-topmøde torsdag i Bruxelles drøftede EU’s stats- og regeringschefer et forslag fra EU-Kommissionen om, at afkast og renter fra de russiske midler fremover skal sendes til Ukraine og finansiere både våben og genopbygning i det krigsplagede land.
Milliarder til Ukraine
Den Russiske Centralbank fik indefrosset omkring 210 milliarder euro alene i EU. De fleste af pengene befinder sig i Belgien, og det gigantiske beløb forventes at give et årligt afkast på omkring tre milliarder euro – eller over 22 mia. kr., som hvert år kan sendes til Ukraine.
Under topmødet var der bred opbakning til planen blandt andet fra den tyske kansler Olaf Scholz, som ønsker, at de fleste penge bliver brugt til at købe våben til Ukraine.
Også den danske statsminister, Mette Frederiksen, gav fuld støtte til planen om at sende pengene til Ukraine.
»Det vil vaere en glaede, hvis Rusland kan få lov til at betale for de forbrydelser, der er begået. I mine øjne kan pengene både bruges til militaere donationer og til den enorme genopbygningsopgave i Ukraine,« sagde Mette Frederiksen.
Eksperter har tidligere advaret om, at beslaglaeggelsen af russiske aktiver er en yderst farlig vej – både juridisk og politisk. Det kan vaere et brud på den internationale retsorden. Den Europaeiske Centralbank (ECB) har også taget afstand og sagt, at det kan skade tilliden til euroen og den finansielle stabilitet at bruge Ruslands penge.
Derfor handler EU’s tiltag i første omgang kun om at sende afkast og renter til Ukraine. Der er altså ikke tale om en konfiskation af de russiske midler, men det kan blive det naeste skridt, mener Mette Frederiksen, der er klar til at gå meget laengere:
»Der er en masse jura i dette, som gode folk arbejder på. Men den politiske melding fra den danske regering er, at vi selvfølgelig gerne ser, at indefrosne russiske midler blive brugt til et godt formål, og det vil vaere Ukraine.«
Hun betegner det som »vaerdipolitik« at bruge Putins milliarder på at hjaelpe ukrainerne, fordi Rusland forbryder sig mod samtlige spilleregler i både eget land og over for Ukraine og Europa.
»Vaerdipolitisk vil det vaere rigtig godt og en lille triumf for alle os, der tror på det frie samfund, hvis russerne selv får lov til at betale for at genopbygge skolerne i Ukraine og de veje, som de selv har bombet,« sagde Mette Frederiksen.
Vrede i Kreml
EU’s planer har vakt stor vrede i Moskva, der har advaret mod »tyveri« af de russiske midler og truet med både gengaeldelsesaktioner, sagsanlaeg og beslaglaeggelser af vestlige vaerdier. Kreml har en liste klar, har det tidligere lydt fra Putins folk.
Onsdag advarede Kremltalsmand Dmitrij Peskov igen Europa mod at røre ved midlerne og truede med retsforfølgelse.
»Europaeerne ved godt, hvilken skade det vil gøre på deres økonomi, deres image og deres ry som trovaerdige sikkerhedsstillere,« sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.
Luxembourgs premierminister, Luc Frieden, understregede ifølge nyhedsbureauet Ritzau, at EU ikke er ved at konfiskere pengene fra almindelige russere.
»Vi bruger ikke russiske borgeres penge. Det er den russiske stats penge, vi taler om. Og det er kun afkastet af de penge, vi bruger,« sagde Luc Frieden.
Ifølge det forslag, som blev drøftet på topmødet, skal 90 pct. af afkastet fra de russiske midler gå til EU’s fond, som i forvejen betaler for våben og ammunition til Ukraine. 10 pct. skal gå til EU-budgettet, hvor det kan bruges til genopbygning.
Den løsning skyldes også, at en raekke militaert neutrale lande – Østrig, Malta og Irland – ikke bidrager til indkøb af dødelige våben. Ungarn ønsker heller ikke at støtte Ukraine militaert.
Det vil vaere en glaede, hvis Rusland kan få lov til at betale for de forbrydelser, der er begået. METTE FREDERIKSEN (S), STATSMINISTER
Pres fra Ukraine
Under EU-topmødet tonede Ukraines praesident, Volodymyr Zelenskyj, frem på et videolink og advarede om, at Ukraine akut mangler ammunition, og han leverede lidt af en opsang til de europaeiske ledere og kaldte det »ydmygende for Europa«, at der ikke bliver leveret mere, og at EU ikke har kunnet leve op til egne løfter om at levere en million artillerigranater senest i marts måned.
»Desvaerre er vores soldaters brug af artilleri ved frontlinjen ydmygende for Europa på den måde, at Europa kan levere mere. Og det er afgørende at bevise det nu,« sagde Zelenskyj.
Situationen for Ukraine er blevet ekstra kritisk, fordi Donald Trump og hans republikanske støtter i USA har taget en militaer støttepakke på 60 mia. dollars til Ukraine som gidsel i et indenrigspolitisk spil. Det øger presset på Europa for at bidrage endnu mere.