Nu melder Socialdemokratiet ud om kontroversiel løsgaenger
Efter SVM-regeringen i denne uge mistede sit indenrigspolitiske flertal, ville Mette Frederiksen ikke svare på, om en stemmeaftale med løsgaengeren Mike Fonseca var på vej. Nu melder Socialdemokratiet ud.
Han har vaeret en parlamentarisk paria, siden det i november 2023 kom frem, at han var i parforhold med en 15-årig pige.
Men Mike Fonseca kan sikre, at regeringen får sit flertal igen, efter det forsvandt i denne uge.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har indtil videre undladt at svare på, om regeringen vil lave en aftale med den kontroversielle løsgaenger.
Men over for Jyllands-Posten skaerer Socialdemokratiets gruppeformand nu igennem.
Spørgsmålet om Fonseca blev aktuelt, da regeringspartiet Venstre tirsdag mistede folketingsmedlemmet Mads Fuglede, som gik til Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne. Dermed mistede SVM-regeringen det såkaldt ”indenrigspolitiske flertal”.
Regeringen behøver ikke at gå af, for i spørgsmål om regeringens overlevelse er der støtte fra faerøske og grønlandske folketingsmedlemmer, men de stemmer typisk ikke om dansk indenrigspolitik.
Og det har sat Mike Fonseca i fokus.
Opsigtsvaekkende aftale
I forvejen havde regeringspartiet Moderaterne mistet to mandater. Den ene er Jon Stephensen, der blandt andet havde skrevet upassende beskeder til et 19-årigt kvindeligt medlem af Moderaterne, som han blandt andet kaldte »smuk med den laekreste krop«. Stephensen blev løsgaenger.
I november røg det 28-årige folketingsmedlem Mike Fonseca ud af Moderaterne, fordi han var blevet kaerester med en folkeskoleelev på 15 år. Det var i strid med Moderaternes adfaerdskodeks, som ikke tillader »deltagelse i seksuelle aktiviteter med børn (personer under 18 år)«.
Fonseca blev også løsgaenger, og allerede der kunne regeringen have mistet sit flertal. Men regeringspartierne lavede en såkaldt stemmeaftale med Jon Stephensen, så han i praksis taeller med i regeringsblokken. Dermed var flertallet lige praecis bevaret.
Aftalen var opsigtsvaekkende, fordi Stephensens adfaerd var for upassende til, at han kunne vaere i Moderaterne. Men altså ikke for upassende til, at regeringen kunne bruge ham til at sikre et flertal. Som en del af aftalen fik Jon Stephensen plads i Folketingets udenrigsudvalg, socialudvalg og grønlandsudvalg, skrev Ekstra Bladet.
Men efter Mads Fugledes partihop i tirsdags mangler regeringsblokken atter et mandat.
Og her kommer Mike Fonseca ind i billedet. For vil regeringen lave en aftale med ham ligesom med Jon Stephensen?
Tirsdag blev Mette Frederiksen af et større antal journalister spurgt til muligheden for en sådan aftale med Fonseca. Det undlod hun at svare klart på.
»Mig bekendt er der ikke en stemmeaftale med Fonseca. Jeg har ikke haft nogen dialog med Fonseca, så jeg kan ikke sige noget om, hvad partier måtte have af drøftelser med Fonseca. Jeg kan udtale mig på regeringens vegne,« sagde Mette Frederiksen, der altså ikke ville sige noget om, hvad Socialdemokratiet – som hun er formand for – havde af planer om Mike Fonseca.
Mette Frederiksen blev også spurgt, om hun kunne afvise en fremtidig stemmeaftale med Fonseca. Til det svarede hun:
»Jeg har ikke haft nogen dialog med Fonseca.«
Men nu siger Socialdemokratiets gruppeformand, Leif Lahn, til Jyllands-Posten, at det store regeringsparti ikke vil lave aftaler med Fonseca:
»Som jeg sagde tilbage i februar, så kommer vi ikke til at lave aftaler med Mike Fonseca om at samarbejde,« lyder det fra Leif Lahn.
Venstre: Ingen overvejelser
I det naeststørste regeringsparti, Venstre, siger gruppeformanden, Lars Chr. Lilleholt, at der hverken er planer eller overvejelser om en aftale med Fonseca.
»Det har vi ingen planer om,« siger Lars Chr. Lilleholt.
Men vil I udelukke det?
»Jeg siger, at vi har ingen planer om det.«
Hvorfor ikke?
»Det har vi bare ikke nogen planer om — jeg har ikke mere at sige om det.«
Men du vil ikke udelukke det? »Jeg udelukker det ved at sige, at vi har ingen planer om det.«
Så det skal forstås som en udelukkelse?
»Vi har ingen planer om det. Det kan ikke forstås sådan, at vi er inde i nogen overvejelser. Vi har ingen overvejelser og ingen planer om det.«
I en sms til Jyllands-Posten oplyser gruppeformand Henrik Frandsen (M), at også Moderaterne afviser en aftale med Fonseca.
Jyllands-Posten har forsøgt at få en kommentar fra Mike Fonseca selv, men han tager ikke telefonen, og ingen åbner døren på hans kontor på Christiansborg, når man banker på.