Gangstervaelde og kyniske forretningsmaend spinder guld på krigen i Gaza
Sultkatastrofen i Gaza skyldes ikke kun for lidt mad, men også opportunistiske familieklaner, bander og skumle forretningsmaend, der udnytter krisen til at fylde egne lommer.
Gadesaelgerne på An-najmah-markedet i Rafah i den sydlige ende af Gazastriben naer graensen til Egypten har travlt, men ikke meget af saelge. På de opstillede borde ligger der kun basale varer som linser, bønner, dåsetun, søde frugtjuice og sukker. Til gengaeld er det dyrt. I de fem måneder, siden Hamas-militser angreb Israel og udløste krigen i Gaza, er priserne steget til det 10-dobbelte.
En stor del af forklaringen er, at der ikke er mad nok. Samtidig med, at Gazas egenproduktion af grøntsager, maelk, aeg og kød er kollapset som følge af ødelagte marker og kvaeg, der ikke laengere er foder til, har Israels rigide kontrolregime på graensen reduceret maengden af varer, der kommer ind i enklaven, til en brøkdel af niveauet før krigen.
Men det er kun en del af historien.
Scenen fra markedet stammer fra en rapport fra Organized Crime and Corruption Reporting Project (OCCRP) – et globalt netvaerk af undersøgende journalister med fokus på organiseret kriminalitet. Det har forsøgt at undersøge, hvorfor priserne er så høje, og har fundet ud af, at en lang stribe mennesker – fra familieklaner og kriminelle bander til opportunistiske forretningsmaend og korrupte embedsmaend – spinder guld på det kaos, som krigen har udløst.
Systemet bag
De udnytter det komplekse system bag indsatsen fra den globale nødhjaelpsindustri og regeringsmagter, der forsøger at få mere hjaelp ind. Og det er med til at forvaerre en eskalerende sultkrise, som FN i denne uge sagde allerede omfatter halvdelen af Gazas 2,3 millioner indbyggere.
F.eks. har det egyptiske logistikselskab Abnaa ifølge syv palaestinensiske forretningsmaend, som OCCRP har talt med, udnyttet sit monopol på at transportere kommercielle varer og nødhjaelp ind via graenseovergangen Rafah. Før krigen plejede mindsteprisen at vaere omkring 5.000 dollars for en kølerlastbil laesset med kød. Nu er den firedoblet. Andre kilder taler om syvdobbelte priser.
»Men uden dem (Abnaa), kan du ikke få noget ind,« siger en forretningsmand til OCCRP.
Den lange kø på graensen, som betyder, at lastbiler ofte må vente i mange dage, er tilsyneladende også blevet en god forretning.
Enten må ventende chauffører betale en daglig afgift eller bestikke selskabet, der har gode forbindelser til den egyptiske haer og efterretningstjeneste, for at springe foran i køen, fremgår det af rapporten.
Når varerne først er kommet ind i Gaza, står andre på spring. Siden Israel i februar begyndte at angribe det Hamas-relaterede politi, som tidligere eskorterede nødhjaelpskonvojer, men nu er forsvundet fra gaderne, har både sultne palaestinensere såvel som kriminelle bander plyndret mange nødhjaelpsleveringer, hvorefter varerne, der efter planen skulle deles gratis ud, ofte er dukket op på det sorte marked, hvor det saelges til overpriser.
Mange af disse bander har forbindelser til Gazas familieklaner, som også eksisterede under Hamas-regimet. Ifølge The Economist er de også involveret i andre forretninger relateret til krigens kaos. F.eks. ender ngo’er ofte indirekte med at bruge dem til at beskytte og distribuere nødhjaelp til desperate mennesker i lovløse områder, hvor nødhjaelpsorganisationerne ellers ikke opererer.
Men så laenge leveringerne af mad og medicin til Gaza er begraenset og skubber priserne op, »vil du tilskynde disse bander og familier til at konsolidere, og så bliver de simpelthen en del af landskabet,« siger en unavngiven nødhjaelpsarbejder til magasinet.
Det sorte marked
Ved siden af den nødhjaelp, der kommer ind, er der også private forretningsmaend, som fortsaetter med at importere.
Siden krigens begyndelse har Israel godkendt fem palaestinensiske selskaber til at måtte håndtere den opgave, hvilket en kilde i det Hamasdrevne økonomiministerium i enklaven haevder til OCCRP er et monopol, de udnytter til at kraeve højere priser.
Flere forretningsmaend siger imidlertid, at Hamasmyndighederne er problemet. De køber nemlig hovedparten af varerne til underpris, hvorefter de saelges uden priskontrol på myndighedsgodkendte markeder forskellige steder i Gaza. Det er bare svaert at kontrollere, hvilket betyder, at størstedelen alligevel ender på det sorte marked, hvor priserne pludselig er mangedoblet.
Det primaere problem er dog stadig, at der simpelthen er for lidt mad, hvilket nødhjaelpsorganisationer og mange verdensledere bebrejder Israel. Flere lande er nu begyndt at smide nødhjaelp ud fra luften. Det er foreløbigt sket 40 gange. I sidste uge blev der for første gang også leveret nødhjaelp via en ny sørute fra Cypern. Israel er samtidig under pres for at åbne flere graenseovergange.
Adgangen for nødhjaelp koordineres af Cogat, som er en enhed under det israelske forsvarsministerium. Herfra siger talsmand Shimon Freedman imidlertid, at det primaere problem er nødhjaelpsorganisationernes kapacitet til at distribuere den.
»Vi inspicerer nødhjaelpen hurtigere, end organisationer kan distribuere dem, og har siden krigens begyndelse opfordret FN og andre til at øge deres kapacitet,« siger han ved en briefing og fortaeller, at nødhjaelp fra hundreder af lastbillaes ofte må vente på Gaza-siden af graensen på at blive hentet til distribution. Han henviser til, at Israel har assisteret transporterne ved at oprette humanitaere korridorer og daglige strategiske pauser i kampene flere steder.
De civile betaler prisen
Uanset hvem der baerer ansvaret, er det de civile indbyggere, der betaler prisen. Siden krigens udbrud er mange varer såsom bleer slet ikke til at få fat på, mens prisen for andet er eksploderet. Et kilo tomater, som før kunne fås for 30 cent, koster nu fire-fem dollars. Prisen for 40 aeg er steget fra tre dollars til 20.
Hala Emran, en mor til otte, på markedet i Rafah, har ifølge OCCRP ikke engang råd til at købe en småkage til sin søn, der hungrer efter sukker. Den billigste koster naesten tre dollars.
»Alle klager over det, og mange har ikke råd til noget af det,« siger hun.