Norge skaerper det civile beredskab: Alle skal kunne klare sig selv i en uge
Mens regeringen i Danmark tøver med at informere om hjemmeberedskab, så rykker både Norge og Sverige et nyt niveau op. I Norge anbefales et hjemmelager til en uge
Vand, mad, medicin, muligheden for at holde sig varm, måske lidt kontanter og en radio med batteri, hvis strømmen skulle gå.
I seks år har nordmaendene levet med listen fra Direktoratet for Samfundssikkerhed og Beredskab (DSB) som allerede i 2018 anbefalede at have forsyninger nok til, at man kan klare sig i tre dage.
Derfor har de også forholdt sig til frysetørret mad, powerbanks, varmekilder, knaekbrød, nødder, og om pålaegspakkerne naermer sig sidste salgsdato. I alt 21 punkter figurerer på ”eksempel på beredskabslager”.
Beredskabets talsmand, Morten Harangen, er ikke i tvivl om, hvad nordmaendene skal prioritere højst som det allervigtigste at have stående.
»Vand er det vigtigste. Vi anbefaler tre liter per person per dag,« siger han.
Hidtil har det betydet, at en norsk familie på fire personer skulle finde plads til 36 liter vand.
Men netop nu gennemgås beredskabet, og ifølge Morten Harangen skal nordmaendene forberede sig på at have mere end dobbelt så meget på lager. Det skyldes, at anbefalingerne til, hvor laenge man skal kunne klare sig selv, skrues i vejret:
»Nu siger vi en uge. Baggrunden er, at konsekvenserne af klimaaendringerne traeffer os hårdere, og at den sikkerhedspolitiske situation er skaerpet,« siger Morten Harangen.
Svenskerne får nye råd
Også i Sverige er man ved at revidere de gamle planer og anbefalinger til borgerne. Den svenske regering har netop bedt Myndigheten for Samhällskyd och Beredskap (MSB) om at revidere den gamle brochure fra 2018. Det sker, efter at Sverige er blevet medlem af Nato og på baggrund af en alvorlig sikkerhedspolitisk situation, fremgår det af MSB’s hjemmeside.
Ifølge Charlotte Petri Gornitzka, generaldirektør i MSB, har anbefalingerne fra 2018 vaeret vigtige for mange mennesker, ikke mindst ved alvorlige haendelser som Ruslands storstilede angreb på Ukraine.
MSB regner med at have de nye råd klar i løbet af efteråret.
Siden Den Kolde Krig har Danmark ikke haft nogen centrale retningslinjer for hjemmeberedskab, men Beredskabsstyrelsen er i gang med at se på, om også danskerne skal have en folder.
Politisk er der endnu ikke truffet en beslutning.
I lighed med i Danmark vurderes det i Norge som usandsynligt, at Rusland vil angribe militaert.
Taenker på det utaenkelige
»Men vores job som beredskabsmyndighed er lige som for Forsvaret at taenke på det utaenkelige,« siger Morten Harangen, som husker, at det udløste en vis bekymring i 2018, da de første anbefalinger kom. Selv om tidshorisonten for hjemmeberedskab nu udvides fra tre dage til syv dage, har det ikke skraemt nordmaendene.
»Det skyldes formentlig, at vi siden da har haft blandt andet en pandemi og meget alvorligt vejr, men det er ikke noget, som vi har undersøgt,« siger Morten Harangen.
I Norge betyder de nye anbefalinger, at en familie på fire personer skal have 84 liter vand på lager.
Et par postmaend i Alta, som styrker sig på Café Vanvittig inden aftentjansen, har svaert ved at følge logikken i det.
Sneen ligger højt i den nordnorske by, og den kan vel smeltes, mener de. Om sommeren er der elven, og skulle de løbe tør for mad?
»Så har vi en fiskestang,« griner de og udveksler erfaringer med en anden gaest på Vanvittig, som lister af sted med en burger i en varmeboks med en bemaerkning om, at »det er så mit madberedskab«.
Men ifølge Morten Harangen er nordmaendene ved at vaenne sig til nye tider.
Opfordrer til familieråd
»I dag har naesten halvdelen et lager af vand. Det er over dobbelt så mange, som da vi startede kampagnen for hjemmeberedskab,« forklarer han.
Harangen oplyser, at det ikke er sådan, at alle forventes at følge den omfattende forrådsliste slavisk. Enhver må vurdere, hvad der passer bedst til situationen. Opfordringen lyder på, at familierne saetter sig ned og aftaler, hvad der er relevant for at kunne klare sig, hvis det »bliver mørkt og koldt i lang tid,« som Morten Harangen formulerer det og tilføjer:
»Det handler jo ikke bare om, hvad vi har i skabene, men også hvad vi har i hovedet. Totalforsvaret, det er dig og mig.«
Flere konsekvenser af klimaaendringerne og en ny sikkerhedspolitisk situation var baggrunden for, at DSB i 2018 sendte den første folder ud.
»Uvejr og storme fik store konsekvenser, og samtidig besluttede regeringen igen at indføre totalforsvarskonceptet. Derfor fik vi til opgave at arbejde med hjemmeberedskab,« forklarer Morten Harangen.
Den norske filosofi er, at borgerne skal kunne tage vare på sig selv, hvis en krise indtraeffer.
»For det er jo sådan, at når en krise indtraeffer, så skal myndighederne først skabe sig overblik, laegge en plan og ikke mindst kunne hjaelpe de indbyggere, som ikke kan klare sig selv,« siger han.
Harangen har taget turen til Alta for at følge den store Nato-øvelse ”Nordic Response”,
som sluttede fredag, og satte sine tydelige spor i hele Nordnorge. DSB er en del af planlaegningen, dels med at informere Nordnorges indbyggere om, hvad der foregår, dels på hele civilberedskabet, som også er en del af øvelsen.
Hertil kommer, som Harangen forklarer, at norsk forsvar jo er afhaengig af Natoforstaerkninger.
Civile ressourcer
»Når de kommer og hjaelper, så er de afhaengige af, at den civile infrastruktur fungerer. De har for eksempel behov for civile havne, lufthavne, veje og sundhedsvaesen. Raekker de civile ressourcer i samfundet til at løfte deres opgave, så forsvaret kan løfte sin opgave? Det er noget af det, vi ser på under den her øvelse,« siger Morten Harangen, som forudser, at samarbejdet mellem de civile beredskaber i Norden styrkes, efter at Sverige og Finland, der har en lang og indgroet tradition for beredskab, er kommet med i Nato.
»Vi har haft besøg af vores svenske kolleger her i Alta. De har vaeret med for at se, hvordan vi samarbejder med Forsvaret,« siger han.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) oplyser, at planen er, at partierne bag forsvarsforliget begynder at se på det danske beredskab til maj.