Dit stjernetegn: Du kan kalde det din madpakke, og »det er lige nøjagtigt den, du er her for at spise«
Amanda Schou er astrolog og bliver ofte udfordret på beviset for, at ens stjernetegn har indflydelse på livets gang, men hun gider ikke gå ind i debatten. Nu udkommer hun med bogen ”Mellem månerne”.
Tror du på engelsk?
For Amanda Schou er det et helt legitimt spørgsmål.
»Astrologi er for mig et sprog mere end en overbevisning. Tror jeg på det? Du kunne lige så godt spørge mig, om jeg tror på engelsk,« siger hun med henvisning til de mange, der efterspørger beviser for, at der er noget som helst om det med stjernetegn og deres indflydelse på livets gang.
»Hele den debat om eller lyst til at argumentere for, om astrologi er evidensbaseret, er ligegyldig for mig. Jeg er ikke sat i verden for at overbevise folk om, at astrologi er sandt. Jeg vil bare gerne bruge det redskab til at sige noget til dem, der finder det redskab relevant. Jeg kunne jo godt møde skepsissen, men jeg vil hellere snakke med nogen, hvor vi bliver begejstrede, end med nogen, hvor vi bliver uenige. Ikke fordi jeg er konfliktsky, jeg er virkelig bare ikke optaget af at overbevise nogen som helst. Jeg er ligeglad.«
Den 34-årige astrolog, ayurvedisk vejleder og yogalaerer skriver ugehoroskoper til ugebladet Alt for damerne, har sin egen praksis på Amager, hvor hun bor sammen med sin mand og deres datter, og er uddannet cand.mag. i kunsthistorie. Hun er selv vaedder i både stjernetegnet og ascendanten.
»Jeg synes bare, at folk skal prøve at lytte. Forestil dig, at du skulle se et Monet-maleri, og det første, du gør, er at analysere, hvordan han har blandet den her blå farve. Good luck med at have en fed oplevelse. Det kan da godt vaere, at det er relevant for nogle, men det er ikke det, jeg laver. Jeg har vigtige samtaler om folks liv på baggrund af et billede, som tilfaeldigvis er deres fødselshoroskop,« fortsaetter hun.
»Der er ikke nogen god eller dårlig placering i sådan et billede, som i øvrigt er kønsneutralt. Du er blevet givet det, som en psykolog, jeg engang havde, kaldte en madpakke, og det er lige nøjagtigt den, du er her for at spise.«
”Mellem månerne”
Nu er Amanda Schou også forfatter. Hun har skrevet ”Mellem månerne”, hvor hun gør sig fri af den normale opdeling af året i årstider for i stedet at laene sig ind i det, der sker lige nu. Hun vil vise, hvordan man gennem visdomstraditioner, ritualer og konkrete praksisser kan blive blødere, mere nydende og ikke mindst forandret.
»Inden for den spirituelle praksis, jeg har, er evnen til at forundres helt central. Når vi forundres, er vi for en lille stund villige til at møde verden, fri af fordomme, forestillinger og fortaellinger. Det er en egenskab, vi kan traene. Børn er gode til det, men vi voksne har aflaert os lidt. Jeg vil virkelig gerne have folk til at føle: Det er dit – tag det op,« uddyber hun.
»Man kan f.eks. give efter for Venus’ indflydelse. Hun er nydelsesfuld og tilbagelaenet og er først og fremmest til stede i maj. Hvis man mangler hende, er det godt at laere noget af hende. Men man må ikke kun opholde sig der – man skal også have noget af Mars’ energi. Som vaedder med vaedder i ascendanten kender jeg alt til Mars-energi. Den giver en så meget motor, at man ikke nødvendigvis altid er specielt godt selskab.«
Stemning og stjerner
”Mellem månerne” er en stemningsbog mere end en astrologibog, mener hun.
»Det kan da godt vaere, at november føles fire måneder lang, men det er, fordi den gerne vil laere os noget, f.eks. at forstå, at et godt liv ikke kun består af sommermåneder. Jeg er meget optaget af, hvordan kan vi møde livet, som det er, i stedet for at laenges efter det, der ikke er lige nu,« mener hun.
»Det handler om at traene naervaersmusklen. Faktisk kan det vaere ekstremt afstressende at maerke, hvordan luften føles på ens kinder lige netop denne dag. Det er en form for afstressning, som mange har brug for, tror jeg.«
”Mellem månerne” er på gaden den 20. marts, og det er ikke nogen tilfaeldighed: Det er netop i det døgn, at forårsjaevndøgnet falder. Det er en af de to dage om året, hvor Solen krydser aekvator midtvejs mellem det sydligste og nordligste punkt i sin bane set fra Jorden. Det er også der, det astrologiske år starter.
Spiretid
»Forårsjaevndøgn er ikke bare en spiretid, det er også en springe ud-tid. Ikke nødvendigvis springe ud i fuldt flor – det kommer lidt senere på foråret, hvor alt virkelig dufter og blomstrer. Det er sådan en Mars-energi:
Fuck, nu kører vi! En rå ildenergi, som bare vil frem, der bare skal knald på. Tag den energi på dig. Det går ikke kun indad, det er også at have en samtale med året, Månen eller de energier, som skifter,« siger Amanda Schou, mens hun skaenker urtete af blade af brombaer, braendenaelde og rose op.
»Man kan spørge sig selv: Hvad skal springe ud inden i mig? Hvordan kan jeg genfinde mere mod, viljestyrke og handlekraft? Når jeg har fundet det, hvor skal det så hen? Dem, der har ringere adgang til
Mars-energien, kan låne noget fra årstiden: Se på alt det der grønne, saftige, der skaerer i øjnene, gå ud og maerk den knivskarpe, irriterende forårssol, der bare brager ind i øjnene: Må jeg også det? Det er en handle-energi, som virkelig hører til det tidspunkt. Prøv den på.«
For Amanda Schou er der et overlap mellem poesi og astrologi.
»Dit fødselshoroskop er et billede af den måde, energierne er krystalliseret i dig. Den krystal er hele tiden under påvirkning af sine omgivelser og dermed også – hvis man taenker astrologisk – af planeterne. Hvert år på din fødselsdag er Solen tilbage at ramme det punkt, hvor den stod, da du blev født. Månen er en måned om det, mens Plutos bane gennem dyrekredsen tager ca. 250 år,« forklarer hun.
»Jeg laver horoskoperne på baggrund af de energier, der er til stede. Bliver det fuldmåne, og er der en samtale mellem Merkur og Jupiter? Planeternes bevaegelser vaekker nogle klange, og derfor tuner man så meget ind på de energiers helt unikke samklang i dit fødselshoroskop. Man kan også se på transitterne, som handler om, hvordan planeterne interagerer specifikt med dit fødselshoroskop. Der er desuden nogle punkter i fødselshoroskopet, hvor man kigger på, hvad sjaelen gerne vil udfolde i denne livscyklus. Det bor i horoskopet, men det skal ikke blive en virkelighedsflugt. Vaer til stede, forhold dig til det liv, du har lige nu.«
»Super kitsch«
Amanda Schou har vaeret optaget af astrologi, siden hun var 14 år gammel.
»Dengang det ikke var trendy, men jeg har bare altid villet beskaeftige mig med astrologi. Hele vejen op gennem mine 20’ere har jeg laest horoskoper for venner og veninder for sjov. Der var rigtig meget hul igennem, og på et tidspunkt havde jeg gjort det så meget, at jeg var klar til at tage det op på et andet plan,« fortaeller hun.
»Jeg er optaget af medicinsk astrologi, som er sådan super kitsch, fordi det handler om, at astrologien bor i vores krop – det er fra dengang, mange laeger også var astrologer. Det er der megen modstand over for i vores verden: Hvis det kan have noget med knoglerne at gøre, så, argh, ikke? Jeg kan nu også bedre lide at kalde det kroppens astrologi.«
Det er ikke en selvhjaelpsbog, Amanda Schou har skrevet.
»Du får ikke opskriften på, hvad du praecist skal gøre for at få det bedre. For mig er astrologi meget mere en poetisk praksis end en healende praksis. Jeg er optaget af, at det kan blive sanseligt og relevant, og at det kan fortaelle noget til nogen, som så kan bruge det,« siger hun.
»Bogen er for dem, der har accepteret praemissen om, at det ikke fungerer for kroppen, sindet eller faellesskabet hele tiden at køre i samme gear. Ting foregår i cyklusser eller i bevaegelser og rummer en iboende visdom. Foråret kan laere os om mod og retning, sommer er tid for ferie og fejring, efterår for taknemmelighed, mens vinteren kan laere os om den radikale egenomsorg i at bruge tid på at hvile og vaere indadvendt for en stund. Laen dig ind i det.«