Du skal helst gå 10.000 skridt om dagen — eller skal du? Nyt studie giver svaret på den magiske graense
Tesen om de 10.000 skridt som den ideelle sundhedsmålsaetning er ofte blevet afprøvet, men hvad er op og ned? Dansk professor har kigget på den seneste store undersøgelse.
For nogle er det en basal rutine, for andre er det en konstant kamp.
At krydse skridttaellerens naesten magiske graense ved 10.000 daglige skridt har i årevis optaget danskerne. Utallige er anbefalingerne, og utallige er historierne om myten og mantraet om de velkendte 10.000 skridt, der sikrer visse sundhedsfordele.
Men hvad er op og ned? Det har et stort australsk studie et nyt svar på, og konklusionen overrasker ikke en dansk professor.
Forskere fra University of Sydney i Australien har analyseret over 72.000 personer med en gennemsnitsalder på 61 år i gennemsnitligt syv år, efter at deres daglige antal skridt blev målt i en uge.
I analyseperioden døde over 1.600 personer, mens knap 6.200 fik hjerterelaterede sygdomme.
Efter at have korrigeret for andre faktorer, der kunne påvirke risikoen for død eller sygdom i den gaeldende periode, kom forskerne frem til et svar:
Det mest optimale er 9.000-10.000 skridt om dagen. I så fald reduceres risikoen for hjerte-kar-sygdomme med 21 pct., mens risikoen for en tidlig død reduceres med 39 pct.
Og går man mere end 10.000 skridt, begynder sundhedsfordelene at aftage, viser studiet, der er blevet publiceret i tidsskriftet British Journal of Sports Medicine.
Sundhedsforsker Matthew Ahmadi fra University of Sydney i Australien kalder det et vigtigt budskab for folkesundheden, at al bevaegelse er vigtig.
»Folk kan og bør forsøge at opveje de sundhedsmaessige konsekvenser af uundgåelig stillesiddende tid ved at øge deres daglige antal skridt,« siger han i en pressemeddelelse.
Bekraefter hvad vi ved
Tesen om de 10.000 skridt som den ideelle målsaetning er ofte blevet afprøvet.
Men hvordan haenger det nye australske studie sammen med tidligere studier, der afliver myten om de 10.000 skridt? Er alt under 9.000-10.000 skridt så uden sundhedsmaessig betydning?
Kristian Overgaard, professor ved Idraet på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, ryster på hovedet.
»I bund og grund bekraefter undersøgelsen meget af det, vi allerede vidste i forvejen i forhold til sundhedseffekterne. Så der er ingen grund til lave alt for meget om på rådgivningen og skrive alt om,« siger han.
Kristian Overgaard har noteret sig det nye australske studie og kender også til tidligere studier – f.eks. offentliggjorde tidsskriftet European Journal of Preventive Cardiology i sommer et studie fra bl.a. det amerikanske Johns Hopkins University. Det viste bl.a., at man allerede nedsaetter risikoen for hjerte-kar-sygdomme ved 2.300 skridt om dagen.
De to studier er dog ikke i modstrid med hinanden, siger han. Det er et spørgsmål om udregning, kategorisering og typen af sundhedseffekter.
»Det ene studie viser, at man kan se en sundhedseffekt fra ikke at gå overhovedet til at gå nogle få tusinde skridt. Det har man vidst i lang tid. Dette nye studie viser så, at man tilsyneladende får den største effekt af at gå omkring 10.000 skridt, og går man meget laengere, flader sundhedseffekterne,« siger han.
Idraetsprofessoren understreger, at den fulde sundhedseffekt ved gang fås ved de ca. 10.000 daglige skridt, men, siger han så:
»Andre studier vil nok sige 7.000-8.000 skridt, men det skal man ikke betragte som modstridende, for så nøjagtigt kan man ikke måle det. Den største forskel ligger i at lette bagdelen i første omgang. Den største sundhedsmaessige effekt finder man ikke fra 7.000 til 10.000 skridt, men fra nul skridt til nogle få tusinde.«