Hun går til graensen og lidt laengere i sine fantasier om rivalens død
Kaerestesorger kommer til udtryk på vidt forskellige måder i popmusikken. Vi anmelder tre nye danske plader.
Hvor langt kan man gå i en popsang?
Her er en sangskriver, som går lidt laengere end de fleste.
Hun går – som hun udtaler i den pressemeddelelse, som ledsager hendes aktuelle debutalbum – »helt hen til graensen og så liiige lidt over den«.
Nummeret ”Håber din kaereste dør” stikker ud på albummet ”Baenkevarmer”, som udkommer fredag. Her beskriver Ida Laurberg på hudløst aerlig vis den sindssyge, som ganske ofte følger med den ulykkelige kaerlighed.
Laes blot til dette vers:
Hun ku’ snuble lige Ud foran min bil
Ulykker sker hele tiden Har en drabelig
Fantasi
For det så kedeligt i virkeligheden
Ja, man kan slippe af sted med hvad som helst, så laenge man serverer det som faengende popsange.
Ida Laurberg holder dog balancen, hun råber ikke, og hun slår ikke kun fra sig, hun blotter sig også, hun synger åbent om eksempelvis skam, og hendes tekster står således i skarp kontrast til de mange intetsigende, stort set enslydende tekster i tidens popmusik:
Engang da jeg var 17 år Og skaendtes med min eks Skar jeg i mit lår og sagde “Se det din skyld jeg har det skidt”
Det ville jeg aldrig gøre i dag
Og jeg skammer mig endnu
Så er der det musikalske udtryk.
Ja, ”Jeg ka’ rigtig godt li’ dig” – det store hit, som Ida Laurberg har nydt succes med sammen med Andreas Odbjerg – fremstår lige letbenet nok i al sin luftighed, men på albummet som helhed er der noget befriende over omfavnelsen af den venlige 1980’er-lyd, som fremstår komplet med tørre
Phil Colllins-trommer på åbningsnummeret ”Baenkevarmer”.
Fuldstaendig unødvendigt
Kind mod Kind, sådan hedder en af landets fremadstormende popgrupper.
Den gjorde sig godt bemaerket på sidste års Northside i Aarhus, og nu ligger debutalbummet ”3” klar.
Det er en blandet fornøjelse.
Ja, gruppen formår at skrive faengende popsange, men ind imellem bliver udtrykket for overstyret og hysterisk.
”Love Isn’t Easy” – gruppens samarbejde med Medina – er for laengst blevet et hit. Og med rette. Her får vi tre et halvt minuts skarpskåret popmusik, og gaestesangeren er aldrig i naerheden af at ville tilkaempe for meget opmaerksomhed.
Andre steder på debutalbummet fremstår samarbejdet med eksterne sangere og musikere mindre gennemført. Den vejlensiske rapper Kundo synes ikke for alvor at vaere i sync med Kind mod Kind, men han er dog ikke ikke naer så malplaceret som evigt enerverende Safri Duo, som langt hen ad vejen lykkes med at tromme den ellers iørefaldende ”1000 ord” fuldstaendig
KIND MOD KIND Sony Music
333333
PIL
No3 333333 i smadder. Maerkvaerdigt og fuldstaendig unødvendigt.
Underspillet og trovaerdigt
Og så er Pil Jeppesens nye album ”Hvis du tør drømme” omsider ude i fysisk form. Sangeren, som blot kalder sig Pil i kunstneriske sammenhaenge, har stor succes på livescenerne, hun var til stede på en lang raekke af festivalerne og flytter sig konstant til større scener.
”Dronning af månen”, det er blot et af hendes radiohits. Hun blev tildelt Talentprisen til P3 Guld sidste år, hvor hun desuden var med til at skrive titelsangen til julekalendersuccesen ”Valdes jul”.
Succesen er forståelig, for hun giver meget af sig selv, man kan maerke hende i sangene, hun gemmer sig aldrig i overlaessede produktioner.
Sammen med sangskriver og producer Rasmus Olsen har Pil kreeret et album med staerke sange og naervaerende tekster.
Pil synger mest om kaerestesorger, og det er der som bekendt så mange, der har gjort før hende, men hun gør det på en sjaeldent underspillet og trovaerdig måde.