Vaernepligt må ikke blive et ligestillingsprojekt

Blot seks dage efter kvindernes internationale kampdag stillede regeringen forslag om at udvide vaernepligten fra fire til 11 måneder og til også at gaelde kvinder, der hidtil blot har haft vaerneret.

Hvis Folketinget forventeligt stemmer forslaget igennem, vil det unaegteligt betyde, at vi får flere kvinder i det danske forsvar, hvilket jeg hilser velkommen og mener, at vi som samfund bør støtte. Jeg håber dog, at regeringen holder sig for øje, hvad baggrunden for forslaget er. Vi lever i en ny koldkrigstid, hvor vores sikkerhed ikke laengere er en garanti.

Derfor er det vigtigt, at vaernepligten ikke bliver en ny måleenhed for ligestillingen. Det nye lovforslag må ikke munde ud i, at man saenker eller differentierer kravene i vaernepligten på baggrund af kønnene. For maend og kvinder kan af biologiske grunde naturligvis ikke det samme, men dette er en kendsgerning, som en krigs dystre vilkår ikke tager hensyn til.

Det er afgørende, at kvinderne bliver traenet på samme måde som maendene, da vi ikke ønsker at stå med en haer, hvor vi ikke kan vaere sikre på, at soldaterne kan baere hinanden eller deres udstyr.

For at hjaelpe de kvinder, der undervejs kan have svaert ved de fysiske opgaver, men som stadigvaek ønsker en karriere i Forsvaret, så kan Forsvaret sørge for, at de bliver oplyst om de mange andre vigtige poster, der skal bemandes i det danske forsvar, som ikke nødvendigvis kraever den samme fysiske styrke. Kønnene bliver på den måde fordelt, så alle kan bidrage med det, de er bedst til.

Ved at gøre vaernepligten til et ligestillingsprojekt risikerer vi at spille russisk roulette med vores frihed frem for reelt at styrke forsvaret af Danmark.