Er vi lige lovlig hårde ved køerne?
At det er svaert at lave en CO2-afgift på landbruget, det er nok ved at vaere klart for alle efter udskydelse på udskydelse af Michael Svarers nylig offentliggjorte rapport. En rapport, der skal danne grundlag for den grønne trepart, vi nu skal vente på forhandler faerdig i løbet af 2024. Og her vil jeg gerne minde om, at fordi det er svaert og kompliceret, skal vi også tage forskellighederne fra klimagasserne alvorligt.
For eksempelvis er CO2 og metan ikke det samme, og de opfører sig ikke på samme måde i atmosfaeren. Vi er blevet laert, at metan er 28 gange mere potent som drivhusgas end CO2. Det er rigtigt – men også unuanceret. For hvor
CO2 har en levetid på 1.000 år i atmosfaeren, har metan en levetid på 12 år.
Hvorfor er det vigtigt, spørger du så? Det er vigtigt, fordi det betyder noget for, hvordan vi skal forholde os til de to gasser, når vi lovgiver. Rent lavpraktisk betyder det, at når vi hver dag kører i vores fossile bil, tilføjer vi hver dag ny klimagas til atmosfaeren, der bliver haengende i 1.000 år. Siden vi startede med at pumpe fossile braendsler op og braende dem af, er den gas altså ikke blevet omsat endnu.
udskaeldte prutter og bøvser gaelder det dog, at de er blevet omsat og er vaek fra atmosfaeren, 12 år efter de kommer ud. Det gør, at køernes klimapåvirkning
For køernes
er en konstant lig med antallet af køer – og antallet af køer har i mange år vaeret faldende i Danmark, samtidig med at vi har opretholdt maengden af maelk vi producerer. CO2 fra eksempelvis olie og metan fra køer er derfor modsaetninger, hvor de fossile braendsler udgør en eksponentiel stigende trussel, der bliver vaerre hver dag, hvorimod et konstant antal køer ikke vil øge temperaturen i atmosfaeren.
af animalsk produktion virkelig saetter gang i krigstrommernes buldren, får vi at vide, at 50 pct. af verdens landbrugsareal bliver brugt til dyrehold. Her glemmer de dog at påpege, at langt det meste landbrugsjord ikke egner sig til at blive dyrket, men kun til at blive afgraesset.
Hvis vi derfor vil producere fødevarer til en staerkt stigende verdensbefolkning, skal vi have køer og får, der graesser på disse arealer – vi kan ikke bruge arealerne til andet.
Når kritikere
Vi skal forstå, at vi ikke kan dyrke, hvad vi vil, på al landbrugsjord. Jordkvalitet og klimatiske forhold har stor indflydelse på, hvad vi kan bruge vores arealer til. Vi kan ikke på magisk vis begynde at dyrke bananer i den nordjyske muld. Det egner området sig ikke til. Landmaend verden over er gode til at finde ud af, hvad deres jord egner sig til – og det er i mange tilfaelde foderafgrøder eller afgraesning.
Ovenstående eksempler på kompleksiteter er svaere at forstå og indregne, for vores klimamål er nationale og ikke internationale. Det gør også, at vores regulering til dels bliver uhensigtsmaessig, da den beror sig på, at alle andre lande gør det samme.
vi kan gøre, er derfor at bruge de seneste beregningsmetoder for klimagassers påvirkning. Oxford Universitet har senest lavet en opdateret model, der blandt andet tager højde for klimagassernes levetid, og hvordan disse påvirker temperaturudviklingen for klimaet – GWP (Global Warming Potential).
Den er ny og derfor ikke udbredt endnu, og mange af vores forståelser baserer sig stadig på den model, vi har kaldt GWP100. Den gamle model bruger de også i Svarer-rapporten, men skriver samtidig, at vi skal bruge opdaterede regnemetoder, når vi får ny viden. Senest er den nye beregningsmetode GWP* taget i brug under COP28, og mit håb er derfor, at vi også husker at bruge den under den grønne trepart, vi ser ind i.
Det mindste,
det er logik, at det er vaerre at pumpe millioner år gammel olie op af jorden og braende det af, end det er at have køer på graes. Og den viden, vi har i dag, siger det samme.