Det er ”Kejserens nye klaeder”, Inger Støjberg
Under normale omstaendigheder ville vi i Dansk Folkeparti klappe i vores små haender, når et andet parti stiller forslag om at stramme udlaendingelovgivningen eller bekaempe negativ social kontrol i indvandrermiljøer i Danmark.
Det ville vi sådan set også gerne have gjort over for det seneste påfund fra Danmarksdemokraterne.
Men i dette tilfaelde må vi desvaerre konstatere, at der er tale om et bluffnummer, som skal give vaelgerne indtryk af, at Inger Støjberg og hendes partifaeller er markant strammere i den udlaendingepolitiske linje, end de er i virkeligheden – når der skal trykkes på stemmeknapperne i folketingssalen.
Den 2. juni 2023 stemte Danmarksdemokraterne nemlig imod Dansk Folkepartis forslag om at adskille asylpar, når mindst den ene aegtefaelle er under 18 år. Danmarksdemokraterne vil altså ikke beskytte børn, der kommer til Danmark og er gift med en voksen mand.
Partiet vil gerne fremstå, som om man har en konsekvent udlaendingepolitik – men er ikke villig til at drage konsekvensen af de observationer, partiet gør sig.
Danmarksdemokraterne vil både blaese og have mel i munden, for mens partiet altså ikke vil fjerne en mindreårig asylsøger fra sin voksne aegtefaelle i et asylcenter, så vil partiet gerne vise, at man vil gøre en hel masse for at forhindre mindreårige i at blive islamisk gift, når
de er i Danmark. Men det er som bekendt allerede forbudt, og hvad gør partiet så?
Jo, Danmarksdemokraterne vil tage vielsesmyndigheden fra imamer, der vier mindreårige aegtefaeller. Men hvorfor ikke bare smide disse imamer ud af Danmark i stedet?
Danmarksdemokraterne vil også overvåge, hvad der sker i moskéerne, men hvad forslaget egentlig skal bruges til, står hen i det uvisse? I Dansk Folkeparti vil vi lukke moskéer, hvor der opfordres til jihad og udøves social kontrol, og i øvrigt slet ikke tillade opførelsen af stormoskéer. Det er Danmarksdemokraterne slet ikke med på.
I stedet kaster Danmarksdemokraterne sig ind i et historisk opgør med kongebrevet og kraever endda, at regeringen skal give en undskyldning til unge muslimer. Som bekendt er det et udbredt faenomen i den muslimske verden, at helt unge piger bliver gift med aeldre maend.
Det skulle vi i Danmark naturligvis aldrig have tilladt, men det virker alligevel barokt, at den danske regering nu ifølge Danmarksdemokraterne skal undskylde for islamisk kultur …
Da det første kongebrev blev udstedet i 1085, var der jo ikke taenkt på islam i vort faedreland.
Mange islamiske trossamfund bør overhovedet ikke anerkendes i Danmark af den simple årsag, at de alle arbejder for indførelsen af kalifatet – en islamisk styret, verdensomspaendende stat. Det er simpelthen selve målsaetningen for den muslimske ummah – og den målsaetning er ikke forenelig med at virke i det danske samfund. Mon Danmarksdemokraterne er enig heri? Vi tvivler. For det er svaert at se en sammenhaeng imellem Danmarksdemokraternes retor og den måde, de agerer i folketingssalen.
stadig klarere, at partiet grundlaeggende har svaert ved at finde ud af, hvem de vil vaere. Og sloganet ”som vi er flest” gør os desvaerre ikke meget klogere. Man siger, man vil gribe ind over for barnebrude – men stemmer alligevel forkert.
Man siger, man er imod tørklaeder i folkeskolen – men skolelaererne skal stadig kunne baere tørklaede! Man siger, kriminelle udlaendinge skal ud af Danmark – men vil ikke ud af konventionerne. Måske dette vaegelsind er årsagen til, at partiet er endt i en sump med begraenset manøvrerum, som derfor udmønter sig i mystiske forslag, hvor man prøver at fremstå handlekraftige og konsekvente uden overhovedet at vaere det.
Det forekommer
fremstår mere og mere som hovedpersonen i sin egen udgave af ”Kejserens nye klaeder”. I DF tør vi godt sige, at hun ikke har noget tøj på.