Nej, Løkke – vi føder ikke børn for at bevare velfaerdsstaten

Danske kvinder føder i gennemsnit kun 1,5 barn. Det får flere partier til at stå i kø med forslag, som de tror kan få flere kvinder til at føde børn.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen foreslår dagtilbud på klods og behandlingsgaranti på fertilitetsbehandling. Statsminister Mette Frederiksen foreslår fertilitetsbehandling til barn nummer to. Og Dansk Folkeparti og Morten

Messerschmidt vil give et ekstra skattefradrag til det etniske danske barn nummer tre – så laenge barnets foraeldre altså har et arbejde.

Løkke og regeringen er bekymret for, om de få børn betyder, at skoler må lukke, og at velfaerdsstaten ikke kan opretholdes i sin nuvaerende form. Der skal produceres flere arbejdere. Og Dansk Folkeparti er bekymret for, at der ikke er rigtige danskere nok i Danmark.

Faelles for de forskellige partier er, at det handler om alt muligt andet end familierne – det handler om noget instrumentelt! Og det mener vi er forkert.

Vi får ikke børn for at bevare velfaerdsmodellen, som vi kender den i dag, eller for at sikre danskere nok i Danmark.

Vi får børn, fordi vi gerne vil vaere en familie – og det er der, fokus bør vaere. Hvordan kan vi skabe bedre rammer for familierne? Og hvordan kan vi bløde op for EU’s indblanding i, hvordan vi nationalt skal indrette rammerne for foraeldreorlov for de små?

Modsat de kalkulerede strategier fra partiledere, som ser familieforøgelse som et redskab til at bevare en bestemt samfundsmodel, og modsat EU, som dikterer ligestilling gennem vores familieliv, tror vi på, at det at skabe en familie handler om meget mere. Det handler om at ville opleve verden på ny gennem børnenes øjne, at videregive vaerdier og om at knytte an til små mennesker, der en dag vil saette deres eget praeg på verden. Denne følelse kan ikke reduceres til et led i en kaede, der skal holde samfundsmaskineriet kørende i ligestillingens navn.

Vi ønsker mere plads til, at familierne kan indrette sig, som det passer dem bedst. Og at der bliver givet slip på den maerkelige forestilling om, at børn, fra de bliver født, skylder samfundet alt.

Lange dage i børnehaven, i fortidsordningen eller på arbejdet – ja, det er vel ikke lige det, der får en til at tage sagen i egen hånd og få nogle flere børn. Det er ikke saerligt sexet.

Så – ud af livmoderen med den ideologiske kampplads, og lad os så i stedet gøde jorden for det vigtigste faellesskab: familien.