Når en fjer bliver til fem høns, tjener det kun Trump
Trump brugte ordet »blodbad«. Og så gik medierne i selvsving. De faerreste brugte tid på at laegge maerke til, i hvilken sammenhaeng han brugte ordet. Og dermed giver det Trump fornyet ammunition – også til at kritisere medierne.
Man plejer at sige, at alle veje fører til Rom, men når man googler udtrykket ”blodbad” på dansk og engelsk, fører mange veje til Stockholm.
I november 1520 lod Christian II sig krone som arvekonge af Sverige. Få dage senere blev 82 rebeller henrettet i Det Stockholmske Blodbad, som også gav Christian II det tvivlsomme øgenavn Christian Tyran. Sidstnaevnte skulle vise sig at vaere et lettere ironisk øgenavn, fordi nedslagtningen gav gevaldigt bagslag og var staerkt medvirkende til, at kongen mistede kontrollen over Sverige året efter.
fik delstaten Ohio så den tvivlsomme aere at blive forbundet med et blodbad. Heldigvis dog ikke af samme årsag som det stockholmske for 500 år siden. Mere i retorisk forstand ligesom dødsmetalgruppen Bloodbath fra den svenske hovedstad. Her holdt Trump nemlig tale i byen Vandalia, som mig bekendt i øvrigt ikke hedder sådan til aere for nogle vandaler.
Donald Trump er på mange måder den politiske pendant til dødsmetal. Heldigvis hører jeg ikke til den del af befolkningen, der valfarter til den slags koncerter. Jeg forestiller mig heller ikke, at avisens trofaste laesere er overrepraesenteret til disse arrangementer. Trump og dødsmetalbands har dog det tilfaelles, at deres tekstunivers ikke er saerlig opløftende.
Men tilbage til blodbadet. Heldigvis var der ikke nogen, der døde i Ohio. Altså lige bortset fra en lang raekke mediers integritet, hvis man skal vaere lidt spydig. Som Chuck Todd fra NBC News stilfaerdigt formulerede det: »At sige, at
I sidste uge
daekningen af Trumps brug af ordet ”blodbad” var overdrevet, er en underdrivelse.«
mindre diplomatisk: Daekningen mange steder – også herhjemme – illustrerede på fineste vis den lemmingeeffekt, der desvaerre for ofte stortrives i mediebranchen. I stedet for at bruge to minutter på at laese eller genhøre den relevante del af Trumps tale – hvorefter der ikke hersker nogen tvivl om, at Trump refererer til den amerikanske bilindustris fremtid, når han taler om et potentielt blodbad – går man i kollektivt selvsving. So sad, som Trump ville sige.
Jeg vil formulere det
Medierne gør sig selv en bjørnetjeneste i den sammenhaeng. De giver Trump en gylden mulighed for at gøre en fjer til fem høns og påstå, at blodbadsdaekningen angiveligt er udtryk for en generel tendens. En tendens, hvor medierne generelt og helt grundlaeggende vildleder i deres daekning af Trump. Det er selvsagt ikke tilfaeldet i virkeligheden for størstedelen af medierne, men det bliver nemmere for Trump at plante tanken i vaelgerhavet og mudre billedet – praecis som det var tilfaeldet med Rusland-undersøgelserne i sin tid.
Ligeledes hører det med til diskussionen, at det selvfølgelig afføder en anden reaktion, når Donald Trump bruger udtrykket ”blodbad”, end hvis andre prominente politikere havde gjort det i forbindelse med bilindustrien. Det er der som sådan ikke noget odiøst i, når man som Trump for evigt vil blive associeret med et stormløb på Kongressen, der kostede menneskeliv.
Men det undskylder selvfølgelig ikke, at man som medie ikke laver sit hjemmearbejde og misrepraesenterer sammenhaengen, som Trumps udtalelser faldt i. Saerligt ironisk bliver det, når selvsamme medier, der beskriver massefyringer i den republikanske partiorganisation RNC i kølvandet på Trumps magtovertagelse som et blodbad, farer i flint, når Trump så bruger samme gaengse metafor i relation til bilindustrien.
Dermed ikke sagt, at der ikke er rigeligt
med forstyrrende og forstemmende elementer i Trumps taler. Det er der. Eksempelvis når Trump indledningsvis i Ohio saluterer de angiveligt »forfaerdeligt og uretfaerdigt behandlede 6. januargidsler«, mens man hører en alternativ udgave af nationalsangen med selvsamme kriminelle, der afsoner faengselsstraffe for deres deltagelse i stormen på Kongressen. Eller når Trump mener, at en siddende praesident burde have fuld immunitet og dermed de facto vaere haevet over loven.
Der er med andre ord rigeligt at tage af og ingen grund til at overdrive eller tage ting ud af kontekst, når det kommer til Trump. Så ligger man i hvert fald delvist, som man har redt, i mediebranchen.
Eller som den konservative skribent
AMERICANA
Jonah Goldberg udtrykte det i denne uge: »Det bemaerkelsesvaerdige ved elitemedierne er, hvor meget de beklager tabet af tro og tillid til medierne, mens de naegter at gøre nogle af de åbenlyse ting, der kan afbøde tendensen.«
Donald Trump er på mange måder den politiske pendant til dødsmetal.
Det gør sig i øvrigt også gaeldende, når Trump en gang imellem i et (kortere) tidsrum holder sig inden for den klassiske skive, og selvsamme medier går i rundhyl om en angivelig mere afmålt udgave af The Donald. Endnu en gang formulerede Jonah Goldberg det bedst i denne uge: »Som en hund, der vender tilbage til sit opkast, vender han altid tilbage til sin faktiske personlighed. Personlighed er skaebne, så han er bestemt til at vaere Trump fuldt ud.«
Det vil til gengaeld ikke undre mig, hvis Trump inden laenge også har fået øgenavnet Trump Tyran af sine politiske modstandere i mediebranchen. Ved naermere eftertanke ved jeg dog ikke, om jeg ville foretraekke øgenavnet Dødsmetal Donald. Det kan også noget.