Danske frontløbere får ekskluderet klimamål: »Det er tid til, at virksomhederne skal stå til ansvar«

Virksomheder som Vestas, Carlsberg, NKT og Stark har fået afvist deres langsigtede klimamål hos et af verdens mest toneangivende klimainitiativer. Bare en teknikalitet, lyder forklaringen fra virksomhederne, men eksperter påpeger, at der er mere på spil.

En raekke af landets største virksomheder er havnet i en strid om luftige klimaløfter og manglende handlekraft.

Det drejer sig blandt andre om Vestas, Carlsberg, NKT og Stark, der ofte har udpeget sig selv som grønne frontløbere, men som nu har fået ekskluderet deres langsigtede klimamål af det toneangivende klimainitiativ Science Based Targets (SBTi).

»Det er tid til, at virksomhederne skal stå til ansvar for de målsaetninger, de har forpligtet sig til. Når vi nu ser, at virksomheder bliver sorteret fra, er det udtryk for, at de ikke har haft øjnene på bolden,« siger Joachim Marc Christensen, der er programchef for klima og miljø i FNorganet Global Compact.

De afviste virksomheder gik for flere år siden ud og lovede, at de vil nulstille deres CO2-udledninger senest i 2050.

Det skete isaer op til FN’s klimatopmøde i Glasgow tilbage i 2021, hvor de bakkede aktivt op om en politisk kampagne, der skulle begraense den globale opvarmning til 1,5 grader for at undgå de vaerste scenarier for eskalerende klimakatastrofer.

Ambitionerne blev meldt ind til SBTi, der står bag et af de mest udbredte og anerkendte rapporteringssystemer for virksomheders klimamål. Men efter mere end to år har virksomhederne endnu ikke leveret mere konkrete målsaetninger for klimaneutralitet i hele deres vaerdikaede.

Derfor har SBTi annulleret de langsigtede klimamål hos mere end 200 virksomheder rundtomkring i verden, herunder ni danske. Flere af dem har dog stadig kortsigtede klimamål, som er valideret af SBTi.

»Når virksomhederne er blevet smidt ud, skyldes det, at de ikke har indsendt deres konkrete målsaetninger til godkendelse hos SBTi,« siger Sven Beyersdoff, der er partner i konsulentvirksomheden Nordic Sustainability.

Mange virksomheder har forklaret, at det skyldes forskellige teknikaliteter omkring opgørelsesmetoder og SBTi’s spilleregler. Det gaelder også de danske svaervaegtere. Men ifølge Sven Beyersdorff er der meget mere på spil.

»Som jeg ser det, er mange virksomheder ved at indse, hvor vanskeligt det bliver at leve op til deres målsaetninger,« siger Sven Beyersdoff.

Den lette del

Han forklarer, at mange virksomheder allerede har taget de første vigtige skridt og omstillet fra fossil til vedvarende energi. Men det er kun den lette del af øvelsen.

»De naeste skridt vil kraeve betydeligt større forandringer. Måske er man simpelthen nødt til at gentaenke hele forretningsmodellen, så profitten ikke afhaenger af at saelge så mange nye produkter som muligt. Det er den klemme, mange sidder i,« siger Sven Beyersdorff.

Han kommenterer ikke specifikke virksomheder, men understreger, at erhvervslivet over en bred kam har svaert ved at følge med klimaambitionerne.

»Det taler ind i en større problemstilling om, hvorvidt virksomheder leverer på deres videnskabeligt baserede klimamål. Vores vurdering er, at deres fremskridt ikke er store nok,« siger Sven Beyersdorff.

Vestas er en af de virksomheder, der kaemper med de kortsigtede mål. Her har man en målsaetning om at blive CO2-neutral i egen drift i 2030.

For at nå det har man sat et delmål for 2025 om at reducere 55 pct. i forhold til 2019. Men ifølge selskabets seneste regnskab har man foreløbig kun fået skåret 4 pct. af udledningerne.

Vestas’ baeredygtighedschef, Lisa Ekstrand, erkender, at man er et stykke fra 2025-målet, men hun fortaeller, at man har ivaerksat en raekke initiativer for at reducere udledningerne.

Under alle omstaendigheder er det ifølge Vestas ikke noget, der påvirker de langsigtede ambitioner. Her ser man SBTi’s tiltag som en teknikalitet.

»Vi har stadig en ambitiøs plan om CO2-neutralitet i 2030 i egne udledninger, mens vi har en ambition om at nå net zero (CO2-neutralitet i hele vaerdikaeden, red.) inden 2050. Intet har derfor aendret sig i forhold til både vores kort- og langsigtede ambitioner, så justeringen af SBTi er en ren og skaer teknikalitet,« skriver Lisa Ekstrand i en mail.

Hos Vestas oplever man det ikke, som om man er blevet ekskluderet af SBTi. Her laegger man vaegt på, at man selv har truffet en beslutning om at prioritere kraefterne.

»Hvis vi skal sikre den grønne omstilling, vores energiuafhaengighed og lavere energipriser, så har vi brug for handling på kort sigt. Derfor har vi valgt at fokusere benhårdt på at nå vores ambitiøse 2030-mål, som i øvrigt også er godkendt af SBTi, da dette er forudsaetningen for at nå 2050-ambitionen,« udtaler Lisa Ekstrand.

Carlsberg var det første danske selskab, der tilbage i 2017 tilsluttede sig SBTi med sine kortsigtede klimamål, og baeredygtighedschef Simon Hoffmeyer Boas ville da også gerne have undgået at få de langsigtede mål ekskluderet af SBTi.

En teknikalitet

Alligevel betragter han det som en teknikalitet. Carlsberg har helt bevidst udskudt arbejdet med at konkretisere

de langsigtede klimamål, fordi man hellere vil gøre det, samtidig med at man senere i år skal genbesøge de kortsigtede klimamål.

»Vi har sat os for at regne det rigtigt ud, og vi vil ikke lade os styre af en bestemt deadline,« siger Simon Hoffmeyer Boas.

Carlsbergs målsaetning er at blive CO2-neutrale i hele vaerdikaeden allerede i 2040. Det holder bryggerivirksomheden fast i, forsikrer Simon Hoffmeyer Boas.

Han påpeger samtidig, at Carlsberg allerede er godt på vej, og at man har vist, at man kan holde udledningerne i ro i hele vaerdikaeden, selv om man har haft en betydelig vaekst.

Hos byggemarkedskaeden Stark og kabelvirksomheden NKT kommer man også med tekniske forklaringer.

Hos Stark er man blevet forsinket med at konkretisere de langsigtede klimaplaner, fordi man er gået over til en ny opgørelsesmetode. Hos NKT er der tale om en »intern teknikalitet«.

Holder fast ved ambitioner

Begge virksomheder forsikrer, at de fastholder klimaambitionerne og forsøger at komme tilbage i det fine selskab hos SBTi.

»Vi fortsaetter med beregningsog dokumentationsarbejdet, så vi kan komme tilbage på listen over virksomheder med et valideret netnero-target (målsaetning om CO2-neutralitet, red.). Det er der, vi hører til,« skriver Starks baeredygtighedschef, Louise Askaer-Hune, i en email.

FN’s Global Compact er blandt initiativtagerne til SBTi, der i løbet af de senere år har fået tilslutning fra tusindvis af store virksomheder, som har forpligtet sig til at efterleve videnskabeligt baserede klimamål.

Mens virksomhederne taler om teknikaliteter, er den aktuelle sag ifølge Joachim Marc Christensen et udtryk for, at virksomhederne ikke laengere kan blive hyldet for tomme klimaløfter.

»Det er ikke laengere en gratis omgang. Nu skal der også leveres. Jeg ønsker ikke at udskamme nogen konkrete virksomheder, men jeg synes, at det er positivt, at det nu får nogle konsekvenser, hvis virksomhederne ikke følger målsaetningerne op med mere konkrete initiativer,« siger han.

Sven Beyersdorff har forståelse for, at det er kompliceret og ressourcekraevende for virksomhederne at arbejde systematisk med klimamålsaetningerne, men ifølge ham er der ingen vej udenom.

Og selv om det er vigtigt, at Vestas og andre virksomheder fokuserer på de kortsigtede klimamål, kan det ifølge ham ikke stå alene.

»Hvis den grønne omstilling skal lykkes os, er virksomhederne også nødt til at have en idé om, hvad der skal til på den lange bane. Det bliver kun svaerere og svaerere, og hen ad vejen bliver der brug for nogle store forandringer, som mange af virksomhederne er nødt til at begynde på allerede nu,« siger han.

Når vi nu ser, at virksomheder bliver sorteret fra, er det udtryk for, at de ikke har haft øjnene på bolden. JOACHIM MARC CHRISTENSEN, PROGRAMCHEF FOR KLIMA OG MILJØ I FN-ORGANET GLOBAL COMPACT