Advokater håber på opgør med »skaev konkurrence« i egen branche
Advokathus står klar til laegge billet ind, hvis staten sender flere juridiske opgaver i udbud. Topchef og Dansk Erhverv håber på politisk handling.
Der har i årevis vaeret spaendinger og diskussion i advokatbranchen, når snakken faldt på Kammeradvokataftalen. Alligevel blev Christian Johansen, managing partner i advokathuset Bruun & Hjejle, overrasket over det ”drama”, der fandt sted sidste tirsdag.
Her valgte konkurrenten Poul Schmith, også kendt som Kammeradvokaten, at smaekke med døren til den faelles brancheorganisation Danske Advokater.
En beslutning fra Danske Advokater om at tage mere aktiv del i et opgør med Kammeradvokatordningen fik advokatfirmaet til at traekke stikket. Det skete efter pres fra de største advokathuse, herunder Bruun & Hjejle.
Nu håber flere af de største advokathuse på »fair« konkurrence om statens opgaver.
»Det er måske meget godt at få rystet posen,« siger Christian Johansen.
»Vi tror på, at konkurrence mellem advokaterne er det bedste. Vi har samme tilgang som en raekke af de andre medlemmer i Danske Advokater, at der sker en større grad af konkurrenceudsaettelse i de opgaver, der i stor stil laegges hos Poul Schmith i dag. Det er der en konkurrencemaessig skaevhed i.«
Overrasket
Christian Johansen blev dog overrasket over reaktionen fra konkurrenten Poul Schmith/ Kammeradvokaten.
»Nu er det jo ikke Kammeradvokaten, men Advokatfirmaet Poul Schmith, som har vaeret medlem, og i det omfang de to ikke kan adskilles, er det nok en pointe i sig selv,« siger Christian Johansen, der havde håbet, de var interesserede i at vaere en del af den faelles brancheorganisation.
»Kammeradvokatordningen er selvfølgelig en del af advokatverdenen, og det er vanskeligt for Danske Advokater ikke at have en holdning. Men det har man jo også haft siden 2020 og altså i en del år med Poul Schmith som medlem. Men det må de jo selv finde ud af.«
Poul Schmith er dog lodret uenig i, at linjen er den samme i Danske Advokater.
»Det er uacceptabelt for os som medlem, at Danske Advokater proaktivt vil følge de fire konkurrenters krav om opbakning i deres bestraebelser på at angribe vores forretningsmodel,« sagde Tomas Ilsøe Andersen, partner i Poul Schmith/Kammeradvokaten, i sidste uge til Finans.
Christian Johansen håber på et øget fokus på branchens ønske om en hel eller delvis konkurrenceudsaettelse af Kammeradvokatordningen. Sker det, vil flere advokathuse kunne byde ind på flere af statens opgaver om juridisk rådgivning.
»Der er et antal enkeltsager fra store retssager og sagskomplekser til undersøgelser, som vi gerne laegger billet ind på. Og så er der en stor og vaesentlig vinkel over til insolvens og konkursboer, hvor det vil vaere sundt med større variation vaek fra Advokatfirmaet Poul Schmith,« siger Christian Johansen.
Få konkurrenter har dog vist interesse i skatteområdet, som klart er det største for Kammeradvokaten.
Flere gange har man fra politisk side forsøgt at vaelte ordningen, men uden held.
Men der er også fans af ordningen – bl.a. embedsfolk, der ofte benytter sig af Kammeradvokatens ekspertise, og så er Kammeradvokaten respekteret af domstolene, har professor Frederik Waage tidligere forklaret til Finans.
V nedstemt to gange
Selv argumenterer Kammeradvokaten for, at stordriftsfordelene gør det billigere for staten at benytte ordningen, ligesom de har indgående kendskab til juraen i staten.
Venstre har to gange tidligere fået nedstemt beslutningsforslag i Folketinget om udbud af statens advokatarbejde.
Preben Bang Henriksen, retsordfører i Venstre, er inkarneret modstander af ordningen. Han undrer sig over, at der ikke er sket et opgør, når det står i regeringsgrundlaget. Opsigelsesperioden løber over flere år. Og den 1. januar 2024 havde regeringen ifølge Preben Bang Henriksen en frist for at opsige aftalen inden for en bestemt periode.
Men opsigelsesperioden blev passeret, konstaterer han.
»Her må champagnepropperne have sprunget hos Kammeradvokaten, for der skete af en eller anden grund intet. Derfor betaler staten stadig regningerne til et stadig omsiggribende advokatmonopol.«
Men staten kan rent faktisk gøre brug af andre advokater end Kammeradvokaten. Det står styrelser og andre organisationer frit for at indhente tilbud fra andre advokater. Den mulighed blev indført i 2015. Men siden da har honorarerne til advokatfirmaet vaeret støt stigende.
Danmark er det eneste land med en sådan ordning ifølge professor Frederik Waage. Da Sofie Løhde var minister på området, udsendte hun et hyrdebrev til statslige institutioner om, at de skulle begrunde valget, hvis de brugte Kammeradvokaten.
Behov for rådgivning
»Det er øjensynligt fuldstaendig glemt,« siger han og henviser til en aktuel sag, hvor Kammeradvokaten har fået til opgave at undersøge et eventuelt ansvar i forbindelse med Nordic Waste-sagen. Et eksempel på en opgave, der ikke har vaeret udbudt blandt andre advokater, men hvor Miljøstyrelsen har gjort brug af Kammeradvokataftalen.
»Dette har både vaeret af hensyn til Kammeradvokatens
indgående viden om miljøret samt det tidsmaessige aspekt i Miljøstyrelsens behov for rådgivning i den konkrete sag,« skriver Miljøstyrelsen i et svar til et spørgsmål fra Preben Bang Henriksen.
Miljøstyrelsen skriver videre, at problemstillingerne i Nordic Waste-sagen »har vaeret og er saerdeles komplekse«:
»Antagelse af Kammeradvokaten var naerliggende henset til det bestående kendskab til miljøretten samt bestående samarbejde om andre sager.«
Dansk Erhverv, der har flere store advokathuse som medlemmer, er også en kendt mostander af ordningen.
»Når staten bruger så mange penge på at købe juridisk rådgivning, kan konkurrence om opgaverne vaere med til at sikre, at man får mest for pengene. Men med Kammeradvokaten har man skabt en model, hvor én privat advokatvirksomhed er blevet givet en saerstatus på det private marked. Det er staerkt skaevvridende i forhold til netop konkurrencen,« siger vicedirektør Casper Klynge fra Dansk Erhverv i en kommentar til Finans.