Her scorer de offentlige overenskomster selvmål
De kommende 1-årige kandidater skal efter planen have samme løn i det offentlige, som dem der laeser en 2-årig kandidatuddannelse. Det lyder jo godt for de 1-årige kandidater, men realiteten er, at det ikke bliver saerligt attraktivt at ansaette dem for e
De netop indgåede offentlige overenskomster har blandt mange vigtige emner også taget stilling til hvor de kommende 1-årige kandidatuddannelse skal indplaceres.
De 1-årige kandidater bliver indplaceret på samme løntrin som de eksisterende 2-årige kandidater. Det kan ligne en sejr på lønningssedlen for de kommende 1-årige kandidater. Men sejren kan vise sig at give et uforudsete bagslag.
En central del af universitetsreformen fra 2023 var en markant omlaegning af kandidatuddannelserne på universiteterne. Her blev det besluttet, at 30 pct. af kandidatstuderende i fremtiden ikke skal have en 2-årig kandidatuddannelse som hidtil. I stedet skal 10 pct. optages på en kortere kandidatuddannelse på 1¼ år (1-årskandidater i det følgende), og de resterende 20 pct. skal optages en såkaldt erhvervskandidatuddannelse, som straekkes over laengere tid, og hvoraf en del vil svare i indhold til en 1 -årig kandidat.
For en nyudklaekket 1-årig kandidat lyder det attraktivt at få samme løn som en 2årig kandidat. Men set fra den offentlige arbejdsgivers perspektiv fremstår det knap så fordelagtigt. For hvis valget står mellem to kandidater der skal have den samme løn, hvor den ene har et års viden mere med i bagagen, så virker valget af den 2-årige kandidat oplagt.
Men kan 1-årige kandidater ikke vaere lige så gode som 2-årige? Det forekommer usandsynligt. De 1-årige kandidater blev oprindeligt foreslået af den såkaldte Reformkommission med økonomiprofessor Nina Smith i spidsen.
Reformkommissionen regnede også med en lavere produktivitet af 1-årige kandidater end af de 2-årige.
Man kan have et fromt håb om, at det såkaldte kandidatudvalg der lige nu taenker over hvordan universitetsreformen omsaettes til praktik kan forbedre kandidatuddannelserne, så laeringstabet ved kortere kandidatuddannelser minimeres. Men enhver løsning her vil også udfordre os til at spørge: Hvorfor ikke bruge disse løsninger til at forbedre de eksisterende 2-årige kandidater? Dette efterlader en uundgåelig kvalitetsforskel.
overenskomsten kan nemt blive, at de 1-årige kandidater bliver presset ud i den private sektor. Der kan de utvivlsomt også gøre god gavn, men det aendrer ikke på, at man får en dårligere fordeling af arbejdskraften på tvaers af offentligt og privat, når man laegger snubletråde ud for 1årige kandidater i den offentlige sektor. Og man får også en større lønudgift i det offentlige end nødvendigt,
Konsekvensen af
når man ikke kan få 1-årige kandidater til markedspris.
De offentlige overenskomster indeholder en kattelem: Kandidatudvalget skal kunne godtgøre at 1-årige kandidater er lige så gode som 2-årige førend de endeligt kan indplaceres på samme løntrin.
Den opgave virker svaer, hvis ikke umulig. Man kan derfor håbe at kattelemmen bliver taget seriøst og brugt som en åbning til at få den nødvendige fleksibilitet ind i de offentlige lønaftaler, så de 1-årige kandidater ikke bliver afskrevet på grund af lønnen af offentlige arbejdsgivere. Det vil nemlig vaere et tab for både den offentlige sektor og for de kandidater, det berører.