Her er den laenge ventede Audi
Den nye Audi Q6 e-tron markerer starten på en omfattende elektrisk Audi-offensiv. Efter flere forsinkelser er den avancerede SUV på vej til Danmark.
Fem år er lang tid i bilindustrien, men det er praecis så laenge siden, at Audi meddelte, at maerket var i gang med at udvikle fremtidens platforme til de nyeste elektriske biler. Under navnet PPE var Audi sammen med Porsche ved at skabe en avanceret platform med 800-volts strømforsyning og mulighed for 270 kW lynopladning. Det lød jo fantastisk.
Den blev først annonceret sammen med meldinger om helt nye Q6 e-tron og Porsche E-Macan, der skulle komme i 2022, men forskellige forsinkelser – herunder veldokumenterede udfordringer hos Cariad, VW-koncernens interne softwaredivision – har skubbet lanceringen til nu.
Til gengaeld ser bilen spaendende ud, og Audi har et par oplagte esser i aermet.
Lang raekkevidde
Q6 e-tron er en elektrisk deltager i det, Audi betegner som ”det vigtigste segment” på markedet, og spiller en saerlig betydningsfuld rolle ved at fungere som et elektrisk alternativ til den kendte Audi Q5.
I forhold til de øvrige elbiler er den storebror til Q4, der kører på en mere simpel platform fra Volkswagen, og i princippet lillebror til Q8, der er større, men ruller på en mere enkel platform.
Bilen er en halv klasse mindre end kendte modeller som BMW iX, Mercedes EQE SUV, den nye Polestar 3 og Xpeng G9, men det vil formentlig alligevel vaere blandt disse, at de primaere konkurrenter skal findes.
Den nye Q6 er udstyret med et batteri på 94,9 kWh i nettokapacitet, hvilket skulle vaere nok til en raekkevidde på op til 625 km. Og ja, den understøtter 270 kW lynopladning, hvilket giver en opladningstid fra 10-80 pct. på 21 minutter. Ved en almindelig wallbox hjemme er der mulighed for AC-opladning med op til 11 kW.
Der vil vaere både en klassisk SUV og en mere coupéorienteret Sportback, som vi kender det fra Q4.
Indtil videre tilbydes to motorvarianter, begge med quattro-firehjulstraek. Den ene har en systemydelse på 388 hk, mens SQ6 e-tron byder på en systemydelse inklusive ekstra boost på 517 hk.
Q6 e-tron quattro accelererer fra 0 til 100 km/t. på 5,9 sek., mens SQ6 e-tron klarer det på 4,3 sek. Tophastigheden er henholdsvis 210 og 230 km/t.
De to modeller, som Audi Danmark har de største forventninger til, ved vi desvaerre endnu ikke så meget om, udover at de må nøjes med baghjulstraek.
Mens den ene model er optimeret for effektivitet og raekkevidde, vil den anden model vaere indgangsmodellen i Q6 e-tron-serien. Disse vil helt sikkert også have en lavere motorydelse. De to modeller kommer senere på året.
Samtidig kommer Q6 e-tron quattro med et højt niveau af standardudstyr, så prisen er faktisk for en ”faerdigpakket” bil.
Audi Q6 e-tron quattro lanceres på det danske marked i løbet af sommeren til priser fra 659.990 kr.
Hvad prisen bliver for de mere prisvenlige udgaver, ved vi ikke endnu. Et gaet kunne vaere fra 550.000 kr.
Raekkevidden kan også ende med at blive laengere i disse udgaver. Til sammenligning koster Porsche Macan med 408 hk fra 760.000 kr., men den kommer med meget begraenset udstyr.
Med en laengde på 4.771 mm, en bredde på
1.939 mm og en højde på 1.648 mm byder SUV’en på masser af plads, komfort og anvendelighed i dagligdagen, fortaeller Audi. At akselafstanden naermer sig de tre meter, vidner yderligere om dette.
Bagagerummet har en volumen på 526 liter. Hvis bagsaedet klappes frem, giver det en bagagerumsvolumen på 1.529 liter. Bagsaederne kan klappes frem separat (40:20:40).
Hertil kommer yderligere 64 liter i det såkaldte frunk under frontklappen – her kan man f.eks. nemt opbevare et par mindre rejsetasker.
Fravaeret af en transmissionstunnel frigør ekstra benplads og muliggør et mere komfortabelt midtersaede bagtil.
Desuden kan den nye Q6 også fås med anhaengertraek med mulighed for at traekke op til 2,4 tons.
Underspillet design
Designet overrasker ingen. Audi har ikke holdt designet af den nye Q6 e-tron saerligt hemmeligt, idet en håndfuld teaserbilleder har afsløret planerne.
Bløde former står i et konstant samspil med skarpe falser og kanter på karrosseriet, og den lodrette front med den helt lukkede, tredimensionelt udformede singleframe og luftindtagene i siderne er indrammet af en kant i selenitsølv eller sort højglans. Det højt placerede rudeparti er smalt og stramt udformet over karrosseriet.
Kabinen er mere spaendende, for den ligner slet ikke det, vi kender fra Audi. Cockpittet er helt nyt. Den vigtigste nye tilføjelse er Audis naeste generation af maerkets infotainmentskaerm.
Tre skaerme er placeret på instrumentbraettet – et 11,9-tommers virtuelt cockpit for føreren, en 14,5-tommers touchscreen i midten og for passageren en 10,9-tommers skaerm, som dog er ekstraudstyr.
Skaermen på passagersiden kommer med ”privatlivstilstand”, hvilket betyder, at den kan vise videoer for passageren uden at distrahere føreren.
Q6 e-tron vil også blive tilbudt med et augmented reality head-up display med informationer såsom hastighed, trafikskilte og funktioner til førerassistance.
Audi har også redesignet infotainmentsystemet for Q6 e-tron, baseret på Android Automotive.
Senere på året får vi også endelig de nye A6 e-tron-modeller at se, og naerstuderer man Audis planer, tyder det også på, at PPE-platformen bl.a. skal bruges til den elektrisk A4.