Kaerlighed er midlet mod tidens grundangst
Ny bog opfordrer til fornyet påskønnelse af alle livets facetter som modgift til en urolig verden og omsiggribende mistrivsel. Naervaeret venter, når vi finder roden til hverdagens brokkerier, siger stressrådgiver.
Man skal gribe kaerligheden alle de steder, man ser den, fremfor at laegge afstand til den, sådan som vi laerte at gøre det i 90’erne. Julia Lahme, etnolog og trendforsker
Man skulle tro, at folk havde fået nok af fjollede kaerlighedssange. Men når jeg ser mig omkring, ser jeg, at det ikke er tilfaeldet.« Kaerligheden var lige akkurat blevet umoderne, da Paul McCartney skrev sangen ”Silly Love Songs” i 1976. Hippierne var ude. Disco var inde. Punk stod for døren. All you need is love, javel, men kvalmegraensen var nået.
Eks-beatlen trodsede tidsånden uden at rødme. Nok var kaerligheden ikke cool laengere, men den var og er altid tilstede. Som et naturligt instinkt. Som grundsubstans i tilvaerelsen. Uanset om man hungrer eller har.
Nu får vi endnu et gensyn med kaerligheden som seriøst emne i den offentlige bevidsthed.
Kampskriftet er landet i form af ”En bog om kaerlighed”, skrevet af etnolog og trendforsker Julia Lahme. Her tager hun et opgør med ideen om, at patos og store følelser er noget, man vraenger på naesen af som tåkrummende pladderromantik. En opfattelse, der var fremherskende i hendes egen ungdom i 1990’erne.
»Man skulle helst have lidt ironisk distance. 90’erne har fået nyt liv i modebilledet, men er virkelig døde, hvad kaerlighed angår. Vi lever i en tid med krig, klimaet står på hovedet, økonomien er blevet sådan noget, hvor man ikke rigtig fatter, hvad der foregår. Vi laenges mod de store følelser, fordi der er så meget uro omkring os,« siger Julia Lahme.
Hun har skrevet bogen ud fra et personligt behov for vished om, at kaerligheden findes i en verden, der ifølge forfatteren kan føles kaerlighedsløs.
Det handler om at indkapsle og vaerdsaette kaerligheden i alt, der skaber glaede. I det store og det små. I form af aegteskabet, fritidsinteresser, naturen, vores arbejde, familie, venner. Fortsaet selv listen.
»Jeg er meget nem at begejstre, og det tror jeg er en superpower. Man skal gribe kaerligheden alle de steder, man ser den, fremfor at laegge afstand til den, sådan som vi laerte at gøre det i 90’erne,« siger Julia Lahme.
Kaerlighed i kaffekoppen
Når vi laerer, at kaerligheden findes overalt, laerer vi ifølge Julia Lahme at gøre os umage. Gør vi det, laegger vi samtidig afstand til halve løsninger, forhastede beslutninger og en brug-og-smid-vaekkultur praeget af billigt tøj og usund mad med bedøvede følelser og et blodrødt klimaregnskab til følge.
»Vi skal simpelthen vaelge med hjertet. For mig kan en kop kaffe meget tidligt om morgenen også
vaere en kaerlighedserklaering. Solstriben, man får øje på midt i en grå, nordeuropaeisk evighedsvinter er også et udtryk for kaerlighed. Hver gang ens hjerte løfter sig, bliver man ramt af kaerlighed. Det er den evne til at glaedes og føle kaerlighed og empati, som skal redde os fra Putin og katastrofer,« siger Julia Lahme.
Hvis kaerligheden er supermand, der skal
redde os, så er hverdagens store og små brokkerier kryptonit. Rutinemaessige beklagelser om alt fra regnvejr til uduelige chefer har det med at ramme ned i tilvaerelsen som små syrlige bomber. Den livsbekraeftende morgenkaffe bliver kold, og mørke skyer driver for solen.
Stressrådgiver Storm Steensgaard har undersøgt faenomenet brok med fokus på, hvordan vi
kan håndtere dårlige ting på en god måde og dermed give naervaeret bedre vilkår.
»Brokken vil af natur helst agere hurtigt. Den trives ikke med eftertanke, men med hurtigt at gøre folk sure og kede af det. Og den smitter helt vildt,« siger Storm Stensgaard.
»Vi laenges i disse tider efter hinanden. Vi laenges efter tillid, kaerlighed og mening. Men vi mangler ofte sprog og teknikker til at fungere sammen. Det kraever blandt andet, at man får styr på sine tanker og følelser, så de ikke kommer til at forurene alt omkring en,« tilføjer han.
Nysgerrighed er nøglen
Vi brokker os blandt andet for at skabe faellesskab og hygge ud fra faelles fjender, vi kan blive enige om at kritisere. Vi brokker os for at skyde skylden på andre, afreagere og kraeve opmaerksomhed.
Men brok handler ofte om noget dybere end ved første øjekast. Først når vi går på opdagelse efter roden til brok, kan vi komme kaerligheden et skridt naermere.
»Nysgerrighed er et af de mest geniale menneskelige redskaber, der overhovedet findes, og den kan afmontere brokken, fordi det er det stik modsatte. Brokken trives ikke i langsomhed og nysgerrighedens lys. Den vil som regel, lyssky og uovervejet, bare banke nogen eller noget i hovedet. Den lever af vores tid og glaede,« siger Storm Stensgaard.
Mange vil efter sådan en nysgerrig granskning opdage, at brokken bunder i et forhøjet stressniveau eller som en forskydning af aggressioner. Når baegeret flyder over, åbner sluserne til brokkerierne.
Som en urkraft, der råber på hjaelp til at saette graenser, når nok er mere end nok.
»Jo mindre du mestrer dit liv, jo mindre du har styr på dine ting, jo mere ubehageligt er livet for dig. Vi kan bruge brokken som en vaerdifuld metaldetektor, der viser os, at her kan vi aendre rammer eller vores håndtering, så vi ikke lever i frustrationernes smerte,« siger Storm Stensgaard.
Qua sit arbejde har han iagttaget en stressepidemi, som blandt andet forstaerkes af en teknologisk udvikling, der går hurtigere og forstyrrer mere, end vores hjerner kan følge med til.
»Mange er lige nu pressede af en moderne livsstil, vi ikke er skabt til,« tilføjer han.
Hverdagens vaerdi
Julia Lahme anerkender, at vi skal gøre op med de ting i livet, der får stressbaegeret til at flyde over, fordi de ikke skaber glaede. Omvendt mener hun, at vi skal forsøge at genopdage vaerdien af hverdagen, som vi kan have en tendens til at tale om i nedsaettende termer såsom ”hamsterhjul”.
»Vi har en kultur i Danmark, hvor vi laenges mod weekenden, mod ferier og alt det, der ikke er hverdag. Min oplevelse er, at vi i alle store kriser laenges mod hverdagen. Så lad os vaere taknemmelige og kaerlige overfor den, når den er her,« siger Julia Lahme og uddyber:
»Det handler om at glaede sig over, at der er virkelig meget vasketøj, fordi man har en familie med børn, frem for at forbande det langt vaek. At saette pris på sit arbejde, også fordi det giver en rytme og struktur, som mange trives med. Min bog handler om at forstå, hvad kaerlighed er, at kaerligheden findes mange steder, at den er der hele tiden, og at man kan skrue op for den og få det sjovere.«
Forsiden af Julia Lahmes bog prydes af et stort rødt hjerte trykt med glimmereffekt på en lyserød baggrund.
Budskabet kunne ikke vaere tydeligere. Ud med den ironiske distance og ind med de store følelser.
Det er, ifølge forfatteren, vejen ud af mistrivslen.