Ny forskning er gode nyheder til dig, der har holdt fast i cigaretterne lidt for laenge
Det kan vaere svaert at aendre vaner – og måske saerligt svaert, hvis man har rundet 50 år. Men selv om uvanerne er svaere at laegge fra sig mit i livet, så er der tydelige gevinster at hente blandt selv årelange sundhedssyndere, viser ny forskning.
Har du lidt for laenge holdt fast i cigaretterne og alkoholen? Eller får du måske ikke løbet så meget, som du gerne vil? De dårlige vaner kan vaere svaere at laegge fra sig – og måske er det isaer svaert, hvis man har rundet livets midte og i årevis har levet mere eller mindre usundt. Måske mange spørger sig selv, om det overhovedet nytter noget, når man nu alligevel er kommet bare lidt op i alderen.
Hvis du taenker sådan, kommer et nyt stort studie dig imidlertid til undsaetning.
Et stort internationalt studie med besvarelser fra mere end 500.000 personer fra 23 forskellige lande – inklusiv Danmark – viser nemlig, at man absolut får noget ud af, hvis man aendrer livsstil som midaldrende – både for det bedre og det vaerre.
Det fortaeller Anja Olsen, der er gruppeleder ved Kraeftens Bekaempelses Center for Kraeftforskning, og som har bidraget til den danske del af undersøgelsen.
»Det forholder sig sådan, at vi kan se bevaegelse både i den ene og den anden retning. Altså at det både kan betale sig positivt at aendre sin livsstil til det bedre, selv om man er midaldrende, og vi også kan se, at folk, der aendrer deres livsstil til det vaerre, har en højere forekomst af kraeft, sammenlignet med dem, der bliver ved med at leve på nogenlunde samme måde,« siger hun.
Studiet er foretaget således, at man har adspurgt testpersoner om en raekke forhold i deres levestil ved starten af undersøgelsen og igen spurgt dem cirka fem år efter studiets påbegyndelse.
Testpersoner har skullet svare på spørgsmål vedrørende rygevaner, alkoholforbrug, BMI og fysisk aktivitet, hvor hvert forhold fik en score på mellem nul og fire point.
For eksempel fik man fire point, hvis man aldrig havde røget, tre point hvis man havde vaeret ryger, men var holdt op for laenge siden, to point, hvis man var stoppet for nyligt, og så videre for hver kategori.
Således fik hver testperson en score fra nul til 16, og jo taettere på 16 scoren var, jo lavere risiko havde man for at udvikle kraeft.
»Man har holdt øje med, hvor folk startede, og hvor meget de så har flyttet sig i det her indeks fra nul til 16. Og for hvert enkelt point, man aendrer sig i en positiv retning, har man fundet ud af, at risikoen for at udvikle kraeft bliver 4 pct.
lavere,« siger gruppeleder Anja Olsen og tilføjer:
»Så der er rigtig meget, man kan aendre. Man kan selvfølgelig ikke komme helt op på 16 point, hvis man eksempelvis har røget for, for man kan jo ikke gå fra at vaere storryger til at vaere aldrigryger. Men man kan jo godt skrue op på motionen, og man kan også holde op med at ryge, og så får man i hvert fald point der.«