Motion gør dig klog, men saerligt én ting skal der til, for at det virker, vurderer hjerneforsker
Fysisk aktivitet kan gøre os mere intelligente, hvis vi motionerer på den rigtige måde, forklarer hjerneforsker Troels W. Kjaer i ny bog. Nogle former for motion kan dog vaere skadelige for hjernen.
Man kan ikke undgå depression ved at vaere fysisk aktiv, men hvis man får folk, der er deprimerede eller angste til at vaere fysisk aktive, så letter det lidt på hjernen. Troels W. Kjaer, hjerneforsker
Iårhundreder har vores krop og og vores hjerne vaeret set som to vidt forskellige dele, der tilsammen udgjorde os mennesker. Ja, oftest naermest som modsaetninger. Fysikken og forstanden. Kroppen og sindet. Karikaturerne og klichéerne står naermest i kø med adskillige nye og gamle historier om den laerde og belaeste, men svagelige skikkelse i kontrast til den store og staerke krop med det oftest noget tilbagestående intellekt. Den store bølle og det nørdede mobbeoffer.
Men behøver det virkelig at vaere sådan? I sin nye bog ”Gik Einstein til fitness?” argumenterer hjerneforsker Troels W. Kjaer for, at de to sider haenger sammen i langt højere grad, end vi hidtil har antaget.
Vi har spurgt ham, hvorfor han anser kroppen og sindet, som vaerende to sider af samme mønt – og om man rent faktisk kan motionere sig klogere.
I bogen ”Gik Einstein til fitness?” forklarer du gennem en stribe af nyere forskning, at motion kan gøre os klogere. Hvordan haenger det sammen?
»Når vi er fysisk aktive − saerligt når vi konditionstraener − bliver der frigivet tre stoffer: BDNF, Catepsin B og FNDC5. De får hjernen til at danne flere nerveceller og forbindelser mellem dem.
Det er saerligt forbindelserne mellem nervecellerne, vi bruger til at vaere kloge med. Den fysiske aktivitet påvirker hjernens lyst til at vokse, så når kroppen bliver brugt, skriger den på mere hjerne. Hjernebarken − de yderste fem mm af storhjernen − vokser på grund af flere synapser og flere nerveceller, når vi er fysisk aktive.«
Betyder det, at jeg kan blive bedre til at spille klaver eller at forstå kvantefysik, hvis jeg løber en tur?
»Ja, men nogle af stofferne peaker relativt hurtigt og virker kun ca. en halv time. Så du skal gå direkte til klaveret, når du kommer hjem, eller repetere kvantefysikken, mens du løber.«
Vi taler meget om mental sundhed og mistrivsel blandt saerligt unge. Hvilken rolle spiller motion her?
»Motion spiller en meget større rolle, end vi troede. Man kan ikke undgå depression ved at vaere fysisk aktiv, men hvis man får folk, der er deprimerede eller angste til at vaere fysisk aktive, så letter det lidt på hjernen. Vi forstår endnu ikke mekanismen fuldt ud, men produktionen af nye synapser og flere nerveceller under motionen kan vaere én af forklaringerne.«
Du naevner bl.a. Forrest Gump som eksempel på, hvad motion kan gøre for os. Hvad kan vi laere af ham?
»Forrest Gump var psykisk presset, da han
vendte hjem fra Vietnamkrigen og opdagede, at hans mor var døende. Alt pegede på, at det kunne føre til en depression. Han havde ikke mange brikker at rykke med og valgte pludselig bare at begynde at løbe. Men det var ikke helt dumt. Fysisk aktivitet hjaelper hjernen med at komme ud af den negative spiral. Dermed ikke sagt, at det er folks egen skyld, at de får depression. Men nogle gange er man i en situation, hvor man kan overveje, om glasset er halvt fuldt eller halvt tomt. Fysisk aktivitet hjaelper med at se det som halvt fuldt.«
Virker al slags motion lige godt?
»Nej. Sportsgrene som boksning og andre voldsomme kontaktsport, hvor man får stød eller slag mod hovedet, kan jeg ikke anbefale. Heller ikke ekstrem bjergbestigning, når man kommer så langt op i højderne, hvor hjernens beskyttelsesmekanismer ikke laengere fungerer. Fodbold kan også vaere skadeligt, hvis man spiller i angreb eller forsvar, hvor en spiller kan have op til 800
hovedstød på en saeson. Når det er sagt, så er alle former for motion som eksempelvis løb, dans eller svømning, hvor der er masser af muskelaktivitet, godt. Du skal dog op på 80 pct. af din maxpuls, hvis du vil have frigivet de tre stoffer. For en ung person på 20 år vil en rolig gåtur derfor ikke vaere nok. Tommelfingerreglen er, at man skal op på 80 pct. af sin maxpuls mindst en halv time og mindst tre gange om ugen.«
Er det lige så fint at motionere i et fitnesscenter som at løbe en tur i skoven?
»Nyere forskning tyder på, at motion i naturen giver en masse fordele vedrørende stress. Vi får mindre aktivering af amygdala, hvor frygt og angst kommer fra, når vi bevaeger os i naturen.
Jeg går selv ni km frem og tilbage til arbejde hver dag og prøver at laegge så meget af straekningen som muligt inde i skoven. Det at maerke naturen − maerke, hvordan skuldrene saenkes, og at man får en dyb, afslappet vejrtraekning − det er godt for hjernen og for sindet.«