USA overvejer at lade Julian Assange slippe
Ifølge en amerikansk avis overvejer anklagemyndigheden at barbere spionsagen mod Wikileaks-stifteren ned til en mindre forseelse, som kan handles af med en tilståelsessag.
Efter 12 års indespaerring kan Wikileaks-stifteren, Julian Assange, måske få sin frihed tilbage.
Han er faengslet i Storbritannien og har i årevis kaempet for at undgå udlevering til USA, hvor han ifølge sine advokater risikerer op til 175 års faengsel for spionage.
Hvis High Court i London står fast på en tidligere udleveringsbeslutning, er australierens sidste håb Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
Men mens de britiske dommere voterer, overvejer det amerikanske justitsministerium tilsyneladende at få sagen ud af verden hurtigst muligt.
Ifølge Wall Street Journal er den amerikanske anklagemyndighed ved at se på, om de 18 alvorlige spionanklager mod Assange kan barberes ned til overtraedelse af reglerne om håndtering af fortrolige oplysninger.
Hvis Assange vil erkende sig skyldig i en ny, reduceret tiltale, åbner det mulighed for en tilståelsessag – og den kan potentielt klares over video fra Storbritannien, så den 52-årige australier slet ikke behøver at møde op i en amerikansk retssal.
Julian Assange har siddet i faengsel i Storbritannien siden april 2019, da han under store protester blev anholdt af britisk politi på Ecuadors ambassade i London. Her søgte han tilflugt i 2012, fordi han frygtede at blive anholdt og udleveret til først Sverige og derefter USA.
Hvis anklagerne i USA bliver reduceret og handlet af som en tilståelsessag, vil aftalen kunne føre til hans løsladelse, fordi varetaegtsfaengslingen i Storbritannien kan modregnes i hans straf, skriver Wall Street Journal.
}Advokater for Julian Assange siger, at de ikke har fået nogen nye indikationer fra USA.
Baggrunden for spionagesagen er, at Wikileaks i 2010 laekkede 700.000 fortrolige amerikanske00 dokumenter, som bl.a. kastede et kritisk lys over de amerikanske interventioner i Afghanistan og Irak.
Obama rejste ikke sag
Den davaerende praesident, demokraten Barack Obama, undlod dog at rejse tiltale mod Assange, for australieren siger selv, at han som journalist er omfattet af USA’s forfatningsbeskyttede ytringsfrihed, og at han har afsløret krigsforbrydelser begået af den amerikanske regering.
Bl.a. har Wikileaks publiceret en video, hvor en amerikansk Apache-helikopter i 2007 angreb en gruppe personer i Bagdad, og 11 mennesker – herunder to journalister fra nyhedsbureauet Reuters – blev draebt.
Obamas efterfølger i Det Hvide Hus, Donald Trump, mente imidlertid ikke, at australieren er beskyttet af pressefriheden. Han ville have Assange udleveret og dømt for spionage.
En af australierens advokater, Mark Summers, haevdede under et retsmøde i sidste måned, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA – på praesidentens foranledning – ligefrem lagde planer for at likvidere Assange, mens han stadig havde asyl på Ecuadors ambassade i London.
Mike Pompeo – tidligere chef for CIA og udenrigsminister under Trump – afviser, at der var overvejelser om at slå Assange ihjel.
De mange hemmelige dokumenter blev bl.a. stjålet af den amerikanske militaeranalytiker Bradley Manning, som Julian Assange samarbejdede med.
Manning – som skiftede køn og fornavn til Chelsea – blev i 2013 idømt 35 års faengsel, men praesident Obama forkortede straffen til syv års faengsel.
For Julian Assange har 12 års frivillig og tvungen indespaerring sat sine spor. En psykiatrisk rapport har tidligere påpeget, at han lider af depression og af ASF. Det står for autismespektrumforstyrrelse, en neurologisk udviklingsforstyrrelse karakteriseret ved svaekkede sociale interaktioner og repetitiv adfaerd.
En britisk dommer afviste i 2021 den amerikanske udleveringsanmodning med henvisning til risikoen for, at Assange ville begå selvmord, men afgørelsen blev siden omstødt af High Court i London.